| Gigapascal (GPa) | Kilopascal (kPa) |
|---|---|
| 1 Gigapascal | 1000000 kPa |
| 2 Gigapascal | 2000000 kPa |
| 3 Gigapascal | 3000000 kPa |
| 4 Gigapascal | 4000000 kPa |
| 5 Gigapascal | 5000000 kPa |
| 10 Gigapascal | 10000000 kPa |
| 20 Gigapascal | 20000000 kPa |
| 25 Gigapascal | 25000000 kPa |
| 50 Gigapascal | 50000000 kPa |
| 100 Gigapascal | 100000000 kPa |
| Reference | Gigapascal (GPa) | Kilopascal (kPa) |
|---|---|---|
| Atmospheric pressure at sea level | 0.000101325 GPa | 101.325 kPa |
| Healthy blood pressure (120 mmHg) | 0.000016 GPa | 16 kPa |
| A car tyre | 0.00022 GPa | 220 kPa |
| A racing bicycle tyre | 0.0006 GPa | 600 kPa |
Gigapascalen er en trykenhed på en milliard pascal, skrevet GPa. Det er tusind megapascal og ti tusind bar. Det er den enhed, hvori materialelæren angiver stivhed frem for styrke, og hvori trykkene inde i planeter og i højtrykslaboratorier beskrives.
Elasticitetsmodulet er dens vigtigste brug. Stål har et elasticitetsmodul på omkring 200 gigapascal, kobber 117, aluminium 70, almindeligt glas 70, beton omkring 30, træ langs fibrene 10 til 15, og gummi mindre end en tiendedel af én. De tal beskriver, hvor meget et materiale strækkes under last, ikke hvornår det brister, og de forklarer, hvorfor en stålbjælke med samme styrke som en aluminiumsbjælke alligevel bøjer mindre.
Diamanten markerer toppen af den almindelige skala. Dens modul på cirka 1200 gigapascal er det højeste blandt naturlige materialer, og derfor laver man ambolte af den til højtryksarbejde: intet andet kan trykke så hårdt uden selv at blive deformeret først. Syntetisk diamant fremstilles industrielt ved omkring fem gigapascal og høj temperatur, i presser bygget netop til at holde det tryk.
Jordens indre beskrives i samme enhed. Trykket ved skorpens bund ligger omkring én gigapascal, ved grænsen mellem kappen og kernen omkring 136, og i planetens midte omkring 360. Diamantambolt-celler i laboratoriet når i dag og overskrider midterværdien, hvilket gør, at jernets og silikaternes opførsel under planetariske forhold kan undersøges direkte i stedet for at sluttes.
Til sammenligning udøver havets dybeste punkt kun omkring 0,11 gigapascal. Den sammenligning er værd at bevare, for den viser, hvor meget større geologiske tryk er end alt, hvad der har med vand at gøre: bunden af Marianergraven er en tusindedel af trykket i jordens midte.
Under gigapascalen beskriver megapascalen styrken, og ovenover er der næppe andet end stjernefysik og teori. Terapascalen optræder hovedsagelig i kulstofnanorørs elasticitetsmodul og i kæmpeplaneters indre, så gigapascalen er i praksis loftet for det område, hvor laboratorier og ingeniører arbejder.
Én gigapascal svarer til 1 000 000 000 pascal, 1000 megapascal, 10 000 bar eller cirka 145 000 pund pr. kvadrattomme.
Kilopascalen er en trykenhed på tusind pascal. Symbolet er kPa. Den er en hundrededel bar og ti hektopascal, og den er den sammenhængende SI-enhed, teknikken var tænkt at antage, da pascalen viste sig for lille at skrive bekvemt. Normalt lufttryk er 101,325 kilopascal.
Ved dækkene møder de fleste den. Canada, Australien, New Zealand og store dele af Asien angiver anbefalede dæktryk i kilopascal, så et mærkat i bildøren viser 220 eller 240 i stedet for 32 eller 35 pund pr. kvadrattomme. De to skalaer står side om side på næsten enhver moderne måler, og omregningen ligger nær syv kilopascal pr. pund og kvadrattomme.
Anlægsteknikken bruger den til laster på jord og bærende konstruktion. En jords bæreevne angives i kilopascal, et fast ler tillader måske 150 og et blødt langt mindre, og vindlasten på en facade beregnes i samme enhed. Da én kilopascal også er én kilonewton pr. kvadratmeter, bevæger konstruktionsberegninger sig mellem kraft og tryk uden omregningsfaktor.
Lægevidenskaben bruger den ét vigtigt sted. Arterielle blodgasser opgives i kilopascal i Storbritannien, Irland og store dele af Europa, hvor et sundt ilttryk ligger på elleve til tretten, mens USA opgiver samme måling i millimeter kviksølv som firs til hundrede. De to tal beskriver identisk blod, og den, der læser et udenlandsk prøvesvar, må vide, hvilken konvention det følger.
Vakuumarbejdet tæller nedad i den. Et grovvakuum er nogle få kilopascal absolut, en støvsuger i hjemmet trækker måske tyve kilopascal under lufttrykket, og frysetørring arbejder langt under én. At angive vakuum som et absolut tryk i kilopascal undgår tvetydigheden ved at beskrive det som et negativt overtryk.
Dens besværlighed er kun sproglig. Hundrede kilopascal er præcis én bar og læses mindre pænt, hvilket er grunden til, at baren har holdt stand i Europa trods årtiers officiel forkærlighed for pascalen. Hvor kilopascalen har vundet, som på canadiske og australske dækmærkater, har den gjort det, fordi tallet trykkes og ikke udtales.
Én kilopascal svarer til 1000 pascal, 0,01 bar, 10 hektopascal eller cirka 0,145 pund pr. kvadrattomme.