Omregning fra Gigapascal til Bar

Information om Gigapascal (GPa)

Gigapascalen er en trykenhed på en milliard pascal, skrevet GPa. Det er tusind megapascal og ti tusind bar. Det er den enhed, hvori materialelæren angiver stivhed frem for styrke, og hvori trykkene inde i planeter og i højtrykslaboratorier beskrives.

Elasticitetsmodulet er dens vigtigste brug. Stål har et elasticitetsmodul på omkring 200 gigapascal, kobber 117, aluminium 70, almindeligt glas 70, beton omkring 30, træ langs fibrene 10 til 15, og gummi mindre end en tiendedel af én. De tal beskriver, hvor meget et materiale strækkes under last, ikke hvornår det brister, og de forklarer, hvorfor en stålbjælke med samme styrke som en aluminiumsbjælke alligevel bøjer mindre.

Diamanten markerer toppen af den almindelige skala. Dens modul på cirka 1200 gigapascal er det højeste blandt naturlige materialer, og derfor laver man ambolte af den til højtryksarbejde: intet andet kan trykke så hårdt uden selv at blive deformeret først. Syntetisk diamant fremstilles industrielt ved omkring fem gigapascal og høj temperatur, i presser bygget netop til at holde det tryk.

Jordens indre beskrives i samme enhed. Trykket ved skorpens bund ligger omkring én gigapascal, ved grænsen mellem kappen og kernen omkring 136, og i planetens midte omkring 360. Diamantambolt-celler i laboratoriet når i dag og overskrider midterværdien, hvilket gør, at jernets og silikaternes opførsel under planetariske forhold kan undersøges direkte i stedet for at sluttes.

Til sammenligning udøver havets dybeste punkt kun omkring 0,11 gigapascal. Den sammenligning er værd at bevare, for den viser, hvor meget større geologiske tryk er end alt, hvad der har med vand at gøre: bunden af Marianergraven er en tusindedel af trykket i jordens midte.

Under gigapascalen beskriver megapascalen styrken, og ovenover er der næppe andet end stjernefysik og teori. Terapascalen optræder hovedsagelig i kulstofnanorørs elasticitetsmodul og i kæmpeplaneters indre, så gigapascalen er i praksis loftet for det område, hvor laboratorier og ingeniører arbejder.

Én gigapascal svarer til 1 000 000 000 pascal, 1000 megapascal, 10 000 bar eller cirka 145 000 pund pr. kvadrattomme.

Information om Bar (bar)

Baren er en trykenhed på præcis 100 000 pascal, altså 100 kilopascal. Symbolet er bar. Den indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem, men tolereres ved siden af det og bruges i hele den europæiske teknik, fordi den tilfældigvis ligger næsten præcis på det normale lufttryk: én atmosfære er 1,01325 bar.

Det sammentræf er hele grunden til dens succes. Et tryk angivet i bar læses som et næsten nøjagtigt antal atmosfærer, så seks bar i en trykluftledning betyder omkring seks gange trykket udenfor, en kendsgerning en ingeniør kan bruge uden regning. Navnet kommer af det græske ord for vægt, og enheden blev foreslået af den norske meteorolog Vilhelm Bjerknes omkring 1909.

Dykningen bruger den, fordi havet spiller med. Hver ti meter havvand lægger næsten præcis én bar til, så den, der dykker på tyve meter, er under tre bar absolut tryk, atmosfæren ovenover medregnet. Dekompressionstabeller, gasforbrug og flasketryk følger alle af den ene sammenhæng, og hele dykkerpraksis er lettere at lære fra sig i bar end i nogen anden enhed.

Hverdagens maskiner arbejder ved nogle få bar. Bildæk pumpes til mellem to og to en halv, værkstedets trykluft løber ved seks til otte, ledningsvand ankommer ved tre til seks, og en espressomaskine brygger ved ni, et tal så fastslået, at det står på maskinens forside. Armbåndsure bærer tæthedsangivelser i bar, hvor ti bar nominelt svarer til hundrede meters dybde.

Skellet mellem overtryk og absolut tryk betyder her mere end noget andet sted. En dæktrykmåler, der viser 2,2 bar, angiver 2,2 bar over den omgivende luft, så det absolutte tryk indeni er 3,2. Industrien skriver barg for overtryk og bara for absolut tryk, og at blande dem sammen er en hyppig fejlkilde i specifikationer og i sikkerhedsberegninger.

Standardiseringsorganer har i årtier frarådet baren til fordel for pascalen, uden større virkning. Kilopascalen er det sammenhængende alternativ og bruges i Canada, Australien og dele af Asien, men hundrede kilopascal læses mindre naturligt end én bar, og vanen har vist sig stærkere end anbefalingen.

Én bar svarer til 100 000 pascal, 100 kilopascal, 1000 millibar eller cirka 14,5 pund pr. kvadrattomme.