| Reference | Bit (bit) | Exabit (Ebit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1280 bit | 1.28 × 10-15 Ebit |
| A three-minute MP3 | 24000000 bit | 2.4 × 10-11 Ebit |
| A smartphone photo | 32000000 bit | 3.2 × 10-11 Ebit |
| A high-definition film | 3.2 × 1010 bit | 0.000000032 Ebit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 4 × 1011 bit | 0.0000004 Ebit |
Bitten er informationens grundenhed. Symbolet er bit, og navnet er en sammentrækning af engelsk binary digit, binært ciffer, formet af statistikeren John Tukey og bragt på tryk af Claude Shannon i hans afhandling fra 1948, En matematisk teori for kommunikation, det værk der grundlagde informationsteorien.
En bit er den mængde information, som et enkelt valg mellem to lige sandsynlige muligheder bærer. En mønt der falder plat eller krone, en afbryder åben eller lukket, en spænding høj eller lav: hver af disse afgør én bit. Den bestemmelse er det, der gør bitten til en enhed og ikke blot en skrivevane. Den måler, hvor megen uvished et svar fjerner, og det uafhængigt af, hvad spørgsmålet handlede om.
Shannons indsigt var, at dette lod sig tælle. En besked hentet fra et alfabet på toogtredive lige sandsynlige tegn bærer fem bit pr. tegn, fordi toogtredive er to i femte. Er tegnene ikke lige sandsynlige — som et sprogs bogstaver ikke er — falder gennemsnittet, og netop den afstand mellem den naive optælling og det sande gennemsnit er, hvad komprimering udnytter. En vel komprimeret fil er en, hvor de overflødige bit er fjernet.
I udstyret er bitten en fysisk tilstand: en ladning fanget på en flydende port i flashhukommelse, magnetiseringens retning i et område på en harddisks skive, en fordybning eller en flade på en optisk skive, en lyspuls til stede eller fraværende i en fiber. Alle koder den samme abstrakte størrelse, og derfor kan data flytte mellem dem uden tab.
I lagring tælles bit næsten aldrig én for én. De samles i oktetter på otte, og rummeligheden angives i oktetter eller deres mangefold. Overførsel er noget andet: net- og grænsefladehastigheder angives i bit pr. sekund, så en forbindelse, der averteres til 100 megabit pr. sekund, leverer omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. At blande de to sammen er hele feltets hyppigste regnefejl.
Hvor enkelte bit virkelig tælles, er i angivelser af finhed og omfang. En farvekanal med 8 bit rummer 256 trin; en med 10 bit rummer 1024. Lyd med 16 bit pr. prøve har omkring 96 decibels dynamik, og med 24 bit omkring 144. En 64-bits adresse kan navngive cirka 18 trillioner pladser. I hvert tilfælde fordobler hver tilføjet bit det, der kan skelnes.
Én bit svarer til 0,125 oktetter, 0,001 kilobit eller omkring 0,0009766 kibibit.
Exabitten er en enhed for digital information på tusind petabit, altså en trillion bit. Symbolet er Ebit. På den skala beskrives intet apparat, intet kabel og ingen bygning. Exabitten måler hele egnes trafik og hele erhvervsgreners frembringelse over tidsrum.
Én exabit er 125 petaoktetter. Det almindeligste sted at møde enheden er tallene for verdens internettrafik, som plejer at gives i exaoktetter pr. måned. Verdenstrafikken passerede én exaoktet pr. måned omkring 2004, nåede et hundredetal i 2017 og ligger i dag på flere hundrede, hvilket i bit bliver flere tusinde exabit hver måned.
De summer deler sig på afslørende vis. Den overvældende del er video, og resten domineres af programopdateringer, synkronisering mod skyen og trafik mellem maskiner snarere end af noget, et menneske læser netop da. En enkelt populær film, der udsendes samtidig over hele verden, kan flytte en målbar brøkdel af en exabit på et døgn.
Lagring på denne skala findes kun som sum. Den samlede rummelighed af alle harddiske og al flashhukommelse, der fremstilles på et år, måles i hundreder af exaoktetter, altså i tusinder af exabit. Skøn over alle de data, menneskeheden holder i et givet øjeblik, når titals zettaoktetter, og exabitten er den enhed et trin under, hvori delene i sådanne skøn tælles.
Videnskabelige instrumenter frembringer exabitmængder, før noget af det lagres. Radioteleskopet Square Kilometre Array frembringer rådata i et tempo, der ville fylde exaoktetter på få døgn, og dets udformning hviler på at kassere og sammenfatte i realtid snarere end at optage. Det samme gælder de store partikeldetektorer og højopløste klimasimuleringer.
Forstavelsen exa kommer af græsk for seks, da exabitten er tusind i sjette i bit. Den blev antaget i 1975 sammen med peta, på et tidspunkt hvor ingen ventede, at nogen af dem skulle beskrive andet end astronomiske eller teoretiske mængder. Begge er i dag almindelige enheder i teknologibranchen, hvilket siger noget om, hvor hurtigt tallene voksede.
Én exabit svarer til 1000 petabit, 125 petaoktetter eller omkring 0,8674 exbibit.