Omregning fra 100 Mebioktetter til Bit

Information om Mebioktet (Mio)

Mebioktetten er en enhed for digital information på 1 048 576 oktetter, altså 1024 kibioktetter. Symbolet er Mio. Den er megaoktettens binære modstykke, og de to afviger med 4,9 procent — det punkt, hvor en omhyggelig forfatter begynder at skelne dem.

Enhedens synligste hjem er processorens mellemlager. Den hurtige hukommelse, der bygges ind i en processor for at holde nyligt brugte data, målsættes binært, og nutidens kredse bærer mellemlagre målt i mebioktetter: nogle hundrede kibioktetter på andet niveau og titals mebioktetter på tredje. De tal er nøjagtige topotenser, fordi mellemlageret adresseres ved at dele en adresse i faste bitfelter.

Blokstørrelser og buffere følger samme logik. Filsystemer tildeler i blokke, databasemotorer læser i sider, komprimeringsværktøjer arbejder i vinduer, og alt dette er topotenser, oftest nogle få mebioktetter. Et værktøj, der tilbyder en buffer på 16 megaoktetter, mener næsten altid 16 mebioktetter, fordi den underliggende tildeling er en forskydning og ingen multiplikation.

Skelnen er blevet synlig for almindelige brugere gennem forskellen mellem, hvad en hentning angiver, og hvad en filhåndtering melder. En fil beskrevet som 100 megaoktetter på et websted er ofte 100 mebioktetter på disken, eller omvendt, og de 4,9 procent, der følger, rækker til at få en fremdriftslinje til at se forkert ud, uden at noget faktisk er galt.

Som skala rummer én mebioktet en million tegn tekst uden diakritiske mærker — omtrent en lang roman, eller fem hundrede sider. Det er også et enkelt fotografi fra et beskedent kamera, eller otte sekunders højopløst video. Samme enhed beskriver altså både en vældig mængde tekst og en forsvindende mængde video, hvilket siger en hel del om de to gengivelsers indbyrdes omkostning.

IEC-skrivningen Mio bruges i faglig dokumentation, i Linux-kernen, i filsystemsværktøjer og i standarder. Den forbliver sjælden i forbrugerprogrammer, hvor MB skrives for begge mængder. Når et tal betyder noget, er den sikreste vane at regne i oktetter og omregne en enkelt gang til sidst.

Én mebioktet svarer til 1 048 576 oktetter, 1024 kibioktetter, 8 mebibit eller omkring 1,049 megaoktetter.

Information om Bit (bit)

Bitten er informationens grundenhed. Symbolet er bit, og navnet er en sammentrækning af engelsk binary digit, binært ciffer, formet af statistikeren John Tukey og bragt på tryk af Claude Shannon i hans afhandling fra 1948, En matematisk teori for kommunikation, det værk der grundlagde informationsteorien.

En bit er den mængde information, som et enkelt valg mellem to lige sandsynlige muligheder bærer. En mønt der falder plat eller krone, en afbryder åben eller lukket, en spænding høj eller lav: hver af disse afgør én bit. Den bestemmelse er det, der gør bitten til en enhed og ikke blot en skrivevane. Den måler, hvor megen uvished et svar fjerner, og det uafhængigt af, hvad spørgsmålet handlede om.

Shannons indsigt var, at dette lod sig tælle. En besked hentet fra et alfabet på toogtredive lige sandsynlige tegn bærer fem bit pr. tegn, fordi toogtredive er to i femte. Er tegnene ikke lige sandsynlige — som et sprogs bogstaver ikke er — falder gennemsnittet, og netop den afstand mellem den naive optælling og det sande gennemsnit er, hvad komprimering udnytter. En vel komprimeret fil er en, hvor de overflødige bit er fjernet.

I udstyret er bitten en fysisk tilstand: en ladning fanget på en flydende port i flashhukommelse, magnetiseringens retning i et område på en harddisks skive, en fordybning eller en flade på en optisk skive, en lyspuls til stede eller fraværende i en fiber. Alle koder den samme abstrakte størrelse, og derfor kan data flytte mellem dem uden tab.

I lagring tælles bit næsten aldrig én for én. De samles i oktetter på otte, og rummeligheden angives i oktetter eller deres mangefold. Overførsel er noget andet: net- og grænsefladehastigheder angives i bit pr. sekund, så en forbindelse, der averteres til 100 megabit pr. sekund, leverer omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. At blande de to sammen er hele feltets hyppigste regnefejl.

Hvor enkelte bit virkelig tælles, er i angivelser af finhed og omfang. En farvekanal med 8 bit rummer 256 trin; en med 10 bit rummer 1024. Lyd med 16 bit pr. prøve har omkring 96 decibels dynamik, og med 24 bit omkring 144. En 64-bits adresse kan navngive cirka 18 trillioner pladser. I hvert tilfælde fordobler hver tilføjet bit det, der kan skelnes.

Én bit svarer til 0,125 oktetter, 0,001 kilobit eller omkring 0,0009766 kibibit.