| Teraliter (TL) | Gill (gi) |
|---|---|
| 1 Teraliter | 7039015945571 gi |
| 2 Teraliter | 14078031891142 gi |
| 3 Teraliter | 21117047836712 gi |
| 4 Teraliter | 28156063782283 gi |
| 5 Teraliter | 35195079727854 gi |
| 10 Teraliter | 70390159455708 gi |
| 20 Teraliter | 140780318911416 gi |
| 25 Teraliter | 175975398639270 gi |
| 50 Teraliter | 351950797278540 gi |
| 100 Teraliter | 703901594557081 gi |
| Reference | Teraliter (TL) | Gill (gi) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 5 × 10-15 TL | 0.0351951 gi |
| A can of soft drink | 3.3 × 10-13 TL | 2.32288 gi |
| A wine bottle | 7.5 × 10-13 TL | 5.27926 gi |
| A bathtub | 1.5 × 10-10 TL | 1055.85 gi |
| An Olympic swimming pool | 0.0000025 TL | 17597540 gi |
Teraliteren er en rumfangsenhed på tusind gigaliter, altså 1 000 000 000 000 liter. Symbolet er TL. Den er præcis én kubikkilometer, og sådan skrives størrelsen næsten altid, for på denne skala er det, der måles, ikke længere en beholder, men et stykke af planeten.
Søerne er den oplagte anvendelse. Bajkalsøen rummer omkring 23 600 kubikkilometer ferskvand, mere end nogen anden sø på jorden, og Lake Superior omkring 12 100. Alene de to tal udgør en femtedel af verdens ufrosne overfladeferskvand, og det er til den slags udsagn, enheden findes.
Floder beskrives efter det rumfang, de flytter, og ikke efter det, de rummer. Amazonfloden udleder omkring 6600 kubikkilometer om året i Atlanterhavet, mere end de næstfølgende floder tilsammen, og menneskets samlede indvinding af ferskvand fra alle kilder ligger på cirka 4000 kubikkilometer om året. At stille de to tal ved siden af hinanden i samme enhed er en af de klareste måder at udtrykke vandforbrugets omfang på.
Også is måles her, og tallene er større endnu. Grønlands indlandsis indeholder næsten 2,9 millioner kubikkilometer, og i de seneste årtier har den mistet nogle hundrede om året, et tal, der omregnes direkte til millimeter havniveau, fordi havets areal er kendt. Den antarktiske indlandsis er endnu en størrelsesorden større.
Havet selv sætter loftet. Alt havvand på jorden beløber sig til omkring 1,335 milliarder kubikkilometer, så én teraliter er cirka en milliarddel af det. Under havet er de største forvaltede vandmasser byggede magasiner, og selv de største rummer kun nogle titals kubikkilometer.
I praksis er navnet teraliter sjældent, og kubikkilometeren er det normale. Hydrologi, glaciologi og klimavidenskab bruger alle km³, og et tal angivet i teraliter kommer snarere fra et vandselskab, der forlænger sin egen gigaliterskala opad, end fra en videnskabelig kilde. De to er identiske, så der kræves ingen omregning, blot genkendelse.
Én teraliter svarer til 1 000 000 000 000 liter, 1 000 000 000 kubikmeter, 1 kubikkilometer eller 1000 gigaliter.
Gillen er en rumfangsenhed på en fjerdedel britisk pint, altså præcis 142,0653125 milliliter. Symbolet er gi. Det er fem britiske flydende unser, og den står mellem det flydende unse og pinten i den gamle britiske væskekæde. Navnet udtales på engelsk med blødt g, så det lyder som fornavnet Jill, hvilket overrasker de fleste, der kun møder det på tryk.
I størstedelen af 1900-tallet styrede den den britiske kro. Spiritus blev skænket i brøkdele af en gill, og brøkdelen skiftede med landsdel: en sjettedels gill i England og Wales, en femtedel i Skotland og en fjerdedel i Nordirland. Den, der bestilte det samme glas i tre byer, fik altså tre forskellige mængder, alle lovligt rigtige og alle benævnt med de samme ord.
Det system ophørte i 1995, da Det Forenede Kongerige erstattede gill-brøkdelene med metriske mål på 25 eller 35 milliliter, hvor hvert sted valgte ét og opslog hvilket. Skiftet blev mindre omvæltende, end det så ud, for en femtedels gill er 28,4 milliliter og en fjerdedel 35,5, så de nye mål landede tæt på de gamle, og glassene ændrede næppe størrelse.
Madlavningen beholdt den længere end loven. Britiske og irske opskrifter skrevet før 1970'erne beder om en gill fløde, bouillon eller mælk, og mængden er en fjerdedels pint, altså 142 milliliter. Den, der laver mad efter en nedarvet opskriftsbog, møder ordet ofte, og omregningen er en af de få, der er værd at skrive på forsatsbladet.
Den amerikanske gill er atter en anden størrelse. Den er en fjerdedels amerikansk flydende pint, altså fire amerikanske flydende unser eller 118,3 milliliter, omkring en sjettedel mindre end den britiske. Den optræder i gamle amerikanske opskrifter og i en og anden barhåndbog, og samme forsigtighed gælder som for pinten: navnet siger intet om, hvilket system der menes.
I dag lever gillen videre i dialekter, i historisk skrift og i beskrivelser af glas, der sælges til tidstro brug. Det er et af de klareste tilfælde af en enhed, der overlever sin egen funktion, holdt i live af kogebøger og af erindringen om, hvordan et glas engang blev skænket.
Én britisk gill svarer til 142,065 milliliter, 5 britiske flydende unser, 0,25 britiske pints eller cirka 1,201 amerikanske gills.