| Teraliter (TL) | Kubikcentimeter (cm³) |
|---|---|
| 1 Teraliter | 1 × 1015 cm³ |
| 2 Teraliter | 2 × 1015 cm³ |
| 3 Teraliter | 3 × 1015 cm³ |
| 4 Teraliter | 4 × 1015 cm³ |
| 5 Teraliter | 5 × 1015 cm³ |
| 10 Teraliter | 1 × 1016 cm³ |
| 20 Teraliter | 2 × 1016 cm³ |
| 25 Teraliter | 2.5 × 1016 cm³ |
| 50 Teraliter | 5 × 1016 cm³ |
| 100 Teraliter | 1 × 1017 cm³ |
| Reference | Teraliter (TL) | Kubikcentimeter (cm³) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 5 × 10-15 TL | 5 cm³ |
| A can of soft drink | 3.3 × 10-13 TL | 330 cm³ |
| A wine bottle | 7.5 × 10-13 TL | 750 cm³ |
| A bathtub | 1.5 × 10-10 TL | 150000 cm³ |
| An Olympic swimming pool | 0.0000025 TL | 2.5 × 109 cm³ |
Teraliteren er en rumfangsenhed på tusind gigaliter, altså 1 000 000 000 000 liter. Symbolet er TL. Den er præcis én kubikkilometer, og sådan skrives størrelsen næsten altid, for på denne skala er det, der måles, ikke længere en beholder, men et stykke af planeten.
Søerne er den oplagte anvendelse. Bajkalsøen rummer omkring 23 600 kubikkilometer ferskvand, mere end nogen anden sø på jorden, og Lake Superior omkring 12 100. Alene de to tal udgør en femtedel af verdens ufrosne overfladeferskvand, og det er til den slags udsagn, enheden findes.
Floder beskrives efter det rumfang, de flytter, og ikke efter det, de rummer. Amazonfloden udleder omkring 6600 kubikkilometer om året i Atlanterhavet, mere end de næstfølgende floder tilsammen, og menneskets samlede indvinding af ferskvand fra alle kilder ligger på cirka 4000 kubikkilometer om året. At stille de to tal ved siden af hinanden i samme enhed er en af de klareste måder at udtrykke vandforbrugets omfang på.
Også is måles her, og tallene er større endnu. Grønlands indlandsis indeholder næsten 2,9 millioner kubikkilometer, og i de seneste årtier har den mistet nogle hundrede om året, et tal, der omregnes direkte til millimeter havniveau, fordi havets areal er kendt. Den antarktiske indlandsis er endnu en størrelsesorden større.
Havet selv sætter loftet. Alt havvand på jorden beløber sig til omkring 1,335 milliarder kubikkilometer, så én teraliter er cirka en milliarddel af det. Under havet er de største forvaltede vandmasser byggede magasiner, og selv de største rummer kun nogle titals kubikkilometer.
I praksis er navnet teraliter sjældent, og kubikkilometeren er det normale. Hydrologi, glaciologi og klimavidenskab bruger alle km³, og et tal angivet i teraliter kommer snarere fra et vandselskab, der forlænger sin egen gigaliterskala opad, end fra en videnskabelig kilde. De to er identiske, så der kræves ingen omregning, blot genkendelse.
Én teraliter svarer til 1 000 000 000 000 liter, 1 000 000 000 kubikmeter, 1 kubikkilometer eller 1000 gigaliter.
Kubikcentimeteren er en rumfangsenhed på en milliontedel kubikmeter, skrevet cm³ og ofte forkortet cc. Den er rumfanget af en terning med en centimeters kant, og siden literen blev omdefineret i 1964, er den præcis én milliliter. De to navne betegner den samme størrelse, men hører til forskellige fag og kan ikke ombyttes i enhver sammenhæng.
Motorerne er dens mest synlige hjemsted. Slagvolumen for motorcykler og små motorer angives i kubikcentimeter, så en 125, en 600 og en litermaskine får navn efter cylindrenes fejede rumfang. Kørekortklasser i store dele af verden trækkes på samme skala, med en grænse på 125 cc for begyndere i mange europæiske lande, hvilket gør enheden til en retlig grænse og ikke blot en beskrivelse.
Bilmotorer skifter til liter omkring tusind kubikcentimeter, alene af hensyn til læsbarheden, så en motor på 1998 cc markedsføres som en tolitersmotor. Amerikansk praksis brugte kubiktommer til samme formål langt ind i 1980'erne, og omregningen er værd at kunne: 1000 kubikcentimeter er 61 kubiktommer, så en motor på 350 kubiktommer er 5,7 liter.
Lægevidenskaben har bevidst trukket sig fra forkortelsen. Sprøjter var før inddelt i cc, og klinikere talte sådan, men et håndskrevet cc kan læses som et enhedssymbol eller som to nuller, og organer for lægemiddelsikkerhed sætter det nu på lister over forkortelser, der ikke bør bruges. Anvisningen er at skrive mL i stedet, selv om størrelsen er den samme.
Materialelæren beholder enheden til massefylden. Gram pr. kubikcentimeter er den normale måde at angive, hvor tungt et stof er for sin størrelse: vand 1,00, aluminium 2,70, stål omkring 7,85, bly 11,34 og guld 19,3. De tal sætter sig netop, fordi kubikcentimeteren er lille nok til, at hverdagens faste stoffer havner mellem én og tyve.
Modellering og fremstilling bruger den til emnernes rumfang. Computerstøttet konstruktion angiver en komponents rumfang i kubikcentimeter, hvilket omregnes direkte til masse, når en massefylde er valgt, og til materialeomkostning i additiv fremstilling. Det er den naturlige enhed for alt, hvad der kan være i en hånd.
Én kubikcentimeter svarer til 1 milliliter, 1000 kubikmillimeter, 0,000001 kubikmeter eller cirka 0,061 kubiktommer.