| Mebioktetter per sekund (Mio/s) | Zebibit per sekund (Zibit/s) |
|---|---|
| 1 Mebioktet per sekund | 7.1054273576 × 10-15 Zibit/s |
| 2 Mebioktetter per sekund | 1.42108547152 × 10-14 Zibit/s |
| 3 Mebioktetter per sekund | 2.13162820728 × 10-14 Zibit/s |
| 4 Mebioktetter per sekund | 2.84217094304 × 10-14 Zibit/s |
| 5 Mebioktetter per sekund | 3.5527136788 × 10-14 Zibit/s |
| 10 Mebioktetter per sekund | 7.1054273576 × 10-14 Zibit/s |
| 20 Mebioktetter per sekund | 1.42108547152 × 10-13 Zibit/s |
| 25 Mebioktetter per sekund | 1.7763568394 × 10-13 Zibit/s |
| 50 Mebioktetter per sekund | 3.5527136788 × 10-13 Zibit/s |
| 100 Mebioktetter per sekund | 7.1054273576 × 10-13 Zibit/s |
| Reference | Mebioktetter per sekund (Mio/s) | Zebibit per sekund (Zibit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 0.00667572 Mio/s | 4.74338 × 10-17 Zibit/s |
| Typical home broadband | 11.9209 Mio/s | 8.47033 × 10-14 Zibit/s |
| Gigabit Ethernet | 119.209 Mio/s | 8.47033 × 10-13 Zibit/s |
| Streaming a 4K film | 2.98023 Mio/s | 2.11758 × 10-14 Zibit/s |
Mebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1 048 576 oktetter pr. sekund, altså 1024 kibioktetter pr. sekund. Symbolet er Mio/s. Det er den enhed, hvori diskprøver, kopieringsværktøjer og sikkerhedskopiprogrammer melder, og en af de få binære enheder, de fleste ser jævnligt uden at mærke det.
Lagringsmåling frembringer den af sig selv. En prøve skriver og læser blokke, hvis størrelse er en topotens, tager tid på arbejdet og dividerer. Resultatet er en binær takt, og at melde den som sådan bevarer regningen. Et værktøj, der regnede om til decimale megaoktetter, ville indføre en justering på 4,9 procent uden andet formål end at passe ind i en markedsskik.
De fem procent er præcis dér, hvor de to skikke går fra hinanden synligt for forbrugeren. En disk averteret til 550 megaoktetter pr. sekund og målt til 524 mebioktetter pr. sekund yder nøjagtig det lovede; tallene afviger kun, fordi det ene er decimalt og det andet binært. En stor del af klagerne over lagringsydeevne er denne regning læst som en mangel.
For dagligdags størrelser kopierer én mebioktet pr. sekund et fotografi på tre sekunder og en film på to gigaoktetter på cirka en halv time. Moderne diske kører hundreder eller tusinder af gange hurtigere, så enheden er i dag den finhed, hvormed små forskelle meldes, og ikke hele tallets målestok.
Enheden optræder også i målinger af hukommelse og mellemlager, i gennemstrømningsrapporter for databaser og i uddata fra de lavniveaukommandoer, der skriver diskaftryk. Alle tæller i binære blokke, fordi de underliggende strukturer er binære, og alle melder i mebioktetter pr. sekund, fordi det er, hvad optællingen delt med tiden giver.
Vanen med at skrive det lille i er værd at beholde. Den koster ét tegn og fortæller en senere læser, hvilken af de to skikke der frembragte tallet, en oplysning ingen sammenhæng gengiver, når den først er udeladt.
Én mebioktet pr. sekund svarer til 1 048 576 oktetter pr. sekund, 1024 kibioktetter pr. sekund eller omkring 1,049 megaoktetter pr. sekund.
Zebibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på to i halvfjerdsindstyvende bit pr. sekund, altså 1024 exbibit pr. sekund. Symbolet er Zibit/s. Den er zettabittens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 18,1 procent — nær en femtedel.
Intet kører i denne takt, og intet udformes til det. Én zebibit pr. sekund er omkring tusind gange internettets øjeblikkelige samlede trafik og ville flytte verdens hele lagrede dataforråd på nogle minutter. Enheden findes, fordi IEC-rækken, ligesom den metriske række den følger, blev bestemt fuldstændigt og ikke blot så langt, man dengang havde brug for.
Den fuldstændighed er en bevidst udformningsgrundsætning og ingen forsømmelse. Et målesystem, hvis navne slipper op på et vilkårligt punkt, tvinger hver fremtidig bruger til at improvisere en udvidelse, og improviserede udvidelser strider mod hinanden. At bestemme hele stigen på forhånd koster intet og fjerner muligheden.
Kløften på atten procent på dette niveau er den klareste illustration af, hvorfor den binære række overhovedet var nødvendig. Ved kibibitten afveg de to skikke med 2,4 procent, hvilket ingen bemærkede; afvigelsen ganges med 1,024 ved hvert trin, og her er den allerede så stor, at ingen læser kunne behandle de to mærkninger som udskiftelige, end ikke i uformel skrift.
I oktetter er én zebibit pr. sekund 147 573 952 589 676 412 928, altså 128 exbioktetter pr. sekund. At udtrykke samme takt i hver enhed på skalaen er en øvelse og ingen anvendelse, men en, en omregner må udføre rigtigt, for regningen bliver ikke omtrentlig, fordi størrelsen bliver uopnåelig.
Den praktiske lære er den, hele den binære række underviser i: det lille i er ikke valgfrit. Det er det eneste tegn i et skrevet tal, der skiller en topotens fra en tierpotens, og på dette punkt af skalaen ligger de to nær en femtedel fra hinanden.
Én zebibit pr. sekund svarer til 1024 exbibit pr. sekund, 147 573 952 589 676 412 928 oktetter pr. sekund eller omkring 1,181 zettabit pr. sekund.