Omregning fra Gibibit per sekund til Teraoktetter per sekund

Information om Gibibit per sekund (Gibit/s)

Gibibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1 073 741 824 bit pr. sekund. Symbolet er Gibit/s. Den er gigabittens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger i dag med 7,4 procent, nok til at betyde noget i enhver teknisk specifikation.

Enheden hører til en maskines indre og ikke til nettet. Hukommelsesbusser, processorsammenkoblinger og forbindelserne mellem kredse på samme kort flytter alle et antal bit, der er en topotens pr. klokcyklus, så deres gennemstrømning udtrykkes naturligt med en binær forstavelse. En fireogtres bit bred bus, klokket ved en given frekvens, giver en takt, der er et binært mangefold af den frekvens.

Netteknikken er derimod decimal hele vejen. Gigabit-Ethernet bærer nøjagtig en milliard bit pr. sekund, ikke 1 073 741 824, og symboltakten på ledningen er valgt, så det bliver sådan. At blande de to sammen overvurderer en forbindelses kapacitet med syv procent, hvilket i en kapacitetsplan er forskellen mellem tilstrækkeligt og utilstrækkeligt.

I oktetter er én gibibit pr. sekund 134 217 728, altså 128 mebioktetter pr. sekund. Det ligger nær gennemstrømningen i en hurtig mekanisk harddisk og klart under en moderne halvlederdisk, så den sidder dér, hvor lagringen og de indre busser mødes, og hvor det bliver et konstruktionsspørgsmål at afstemme deres takter.

Prøveværktøjer er det almindeligste sted at se enheden rigtigt skrevet. En prøve af hukommelsesbåndbredde, der afsætter områder i topotenser og måler, hvor lang tid det tager at løbe gennem dem, melder naturligt i gibibit eller gibioktetter pr. sekund, og et velskrevet værktøj siger det udtrykkeligt i stedet for at afrunde til den decimale enhed.

Grunden til at holde på skelnen her og ikke længere nede på skalaen er regnemæssig. Ved kibibitten var kløften 2,4 procent og kunne overses; her er den nær en trettendedel, og den vokser med yderligere 2,4 procent for hvert trin opad. At lægge sig vanen til på dette niveau koster intet og hindrer ophobede fejl senere.

Én gibibit pr. sekund svarer til 1 073 741 824 bit pr. sekund, 134 217 728 oktetter pr. sekund eller omkring 1,074 gigabit pr. sekund.

Information om Teraoktet per sekund (To/s)

Teraoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind gigaoktetter pr. sekund, eller otte terabit pr. sekund. Symbolet er To/s. Den beskriver hukommelsesbåndbredde inde i de hurtigste processorer og den samlede gennemstrømning i store beregningssystemer snarere end nogen forbindelse mellem adskilte maskiner.

Grafik- og acceleratorkredse er det tydeligste eksempel. En moderne accelerator bruger stablet hukommelse anbragt ved siden af processoren i samme kapsel, og båndbredden mellem dem når flere teraoktetter pr. sekund. Det tal er, hvad der gør det muligt at holde tusinder af regneenheder beskæftiget samtidig, og det er i dag den egenskab, der oftest afgør, hvor hurtigt en maskinlæringsopgave kører.

Det er værd at sige, hvorfor båndbredden og ikke regningen er blevet den begrænsende faktor. Processorerne er vokset i regnekraft langt hurtigere end hukommelsen i at forsyne dem med data, så en moderne kreds kan udføre titals operationer for hver oktet, den læser. Enhver beregning, der rører hukommelsen oftere end det, begrænses af hukommelsen, og det gør de fleste virkelige beregninger.

Superdatamaters sammenkoblingsnet når dette område samlet. Nettet, der binder tusinder af knuder, bærer teraoktetter pr. sekund tværs gennem hele maskinen, skønt ingen enkelt forbindelse gør det. Konstruktionsproblemet er at ordne topologien, så hver knude hurtigt når enhver anden, og derfor bygges disse net som flerdimensionelle net og træer i stedet for som simple stjerner.

For at gøre tallet håndgribeligt: én teraoktet pr. sekund ville fylde en stor forbrugerharddisk på tyve sekunder og overføre hele teksten i alle bøger på et nationalbibliotek på mindre end et minut. Intet i almindelig brug kommer i nærheden, og intet ydre kabel af nogen art bærer den.

Enheden optræder også i beskrivelser af lagringsopstillinger. Et stort parallelt filsystem, spredt over tusinder af diske, kan samlet levere nogle få teraoktetter pr. sekund til en superdatamat, og det tal angives som en fremtrædende specifikation, fordi det afgør, hvor hurtigt en simulering kan skrives ud og læses tilbage.

Én teraoktet pr. sekund svarer til 1000 gigaoktetter pr. sekund, 8 terabit pr. sekund eller omkring 0,9095 tebioktetter pr. sekund.