| Megahertz (MHz) | Millihertz (mHz) |
|---|---|
| 1 Megahertz | 1000000000 mHz |
| 2 Megahertz | 2000000000 mHz |
| 3 Megahertz | 3000000000 mHz |
| 4 Megahertz | 4000000000 mHz |
| 5 Megahertz | 5000000000 mHz |
| 10 Megahertz | 10000000000 mHz |
| 20 Megahertz | 20000000000 mHz |
| 25 Megahertz | 25000000000 mHz |
| 50 Megahertz | 50000000000 mHz |
| 100 Megahertz | 100000000000 mHz |
| Reference | Megahertz (MHz) | Millihertz (mHz) |
|---|---|---|
| European mains electricity | 0.00005 MHz | 50000 mHz |
| Concert pitch A above middle C | 0.00044 MHz | 440000 mHz |
| An FM radio station | 100 MHz | 1 × 1011 mHz |
| A Wi-Fi band | 2400 MHz | 2.4 × 1012 mHz |
| A desktop processor clock | 3000 MHz | 3 × 1012 mHz |
Megahertzen er en frekvensenhed, der svarer til en million hertz. Symbolet er MHz. Den dækker den del af radiospektret, som bærer størstedelen af radiofonien og kortdistancekommunikationen, og den var i to årtier den enhed, computeres hastighed blev målt i.
FM-radioen optager 87,5 til 108 megahertz næsten overalt, et bånd valgt efter Anden Verdenskrig, fordi det lå højt nok til de brede kanaler, frekvensmodulation kræver, og lavt nok til, at sendere og modtagere kunne bygges billigt. Jordbaseret fjernsyn tog nabobåndene, og overgangen fra analog til digital udsendelse frigjorde store dele af dem til mobiltelefoni.
Flyveradioen ligger lige over FM-radioen, fra 118 til 137 megahertz, og bruger amplitudemodulation i stedet for den tydeligere frekvensmodulation. Valget er bevidst: når to luftfartøjer sender samtidig, giver amplitudemodulationen et hørbart svævningshyl, der advarer alle om overlapningen, mens frekvensmodulationen ganske enkelt ville tage det stærkeste signal og tavst miste det svageste.
Computerprocessorer blev angivet i megahertz fra slutningen af 1970'erne til omkring år 2000. Den oprindelige IBM PC kørte på 4,77 megahertz, og det megahertzkapløb, der fulgte, sluttede, da klokfrekvenserne gik i stå omkring fire gigahertz på grund af varmen, hvorefter fabrikanterne konkurrerede på antallet af kerner i stedet. Hukommelsesbussens hastigheder og skærmenes tidsstyring angives stadig ofte i megahertz.
Medicinsk ultralyd arbejder mellem cirka 2 og 18 megahertz. Højere frekvenser giver finere opløsning, men trænger mindre dybt ind, så en undersøgelse af maven bruger lavere frekvens end en undersøgelse af en overfladisk struktur, og operatøren vælger proben derefter.
Radiofrekvensidentifikation, garageportsfjernbetjeninger, trådløse mikrofoner, maritim VHF og amatørradio bor alle i dette område. Det gør også de overtoner, der får dårligt skærmet elektronik til at forstyrre hinanden, og derfor koncentrerer myndighedernes prøvning sig om udstråling i titusinder og hundreder af megahertz.
Mobiltelefonien har gjort enheden til et pengespørgsmål. Frekvenser bortauktioneres i blokke målt i megahertz, og stater har hentet titals milliarder på båndene ved 700, 800, 900, 1800 og 2600 megahertz. Fysikken sætter værdien af hvert enkelt: lavere frekvenser når længere og trænger bedre ind i bygninger, så båndene 700 og 800 dækker landdistrikter billigt, mens de højere bærer flere data over kortere afstande og passer til byer. En udbyders dækningskort og dens datahastigheder følger altså af, hvilke megahertz den fik købt, hvilket er grunden til, at auktionerne følges lige så nøje som ethvert andet salg af statslige aktiver.
Én megahertz svarer til en million hertz, 1000 kilohertz eller 0,001 gigahertz.
Millihertzen er en frekvensenhed, der svarer til en tusindedel hertz. Symbolet er mHz. Én millihertz er én cyklus hvert tusinde sekund, knap sytten minutter, så enheden beskriver fænomener, der gentager sig langsomt nok til at kunne betragtes.
Det lille m er afgørende. Én millihertz er en million gange mindre end én megahertz, og de to adskilles kun af det første bogstavs størrelse. Dette er et af de få steder i SI, hvor en tastefejl ændrer en størrelse med seks tierpotenser, og det er en tilbagevendende kilde til forvirring i dokumenter, der mister deres store bogstaver.
Seismologien er enhedens naturlige hjemsted. Et stort jordskælv får hele Jorden til at klinge som en klokke, og disse egensvingninger har perioder fra minutter til omkring en time, hvilket placerer dem mellem cirka 0,3 og 5 millihertz. Den dybeste svingningsform, hvor planeten skiftevis udvider sig og trækker sig sammen som en kugle, har en periode nær tyve minutter. At måle disse frekvenser var vejen til at kortlægge Jordens dybe opbygning, før seismisk tomografi fandtes.
Solen svinger i samme område. Helioseismologien undersøger trykbølger fanget i Solens indre, hvis stærkeste signal er en femminutters svingning ved omkring 3,3 millihertz. At følge millioner af sådanne svingningsformer afslører Solens indre rotation og konvektionszonens dybde, oplysninger, som intet teleskop får ved at se på overfladen.
Havets tidevand ligger langt under selv dette. Den vigtigste halvdaglige månebetingede tidevandskomponent gentager sig hver tolvte time og femogtyve minutter, omkring 0,022 millihertz, og hele den familie af tidevandskomponenter, som tidevandstabeller bygges af, optager området under en tiendedel millihertz.
Teknikken møder enheden i høje bygningers og lange broers svaj, hvis grundsvingninger falder mellem cirka 100 og 500 millihertz, og i de langsomme reguleringssløjfer for opvarmning og kemiske anlæg, hvor et forløb kan bruge mange minutter på at svare på en ændring.
Én millihertz svarer til 0,001 hertz, én cyklus pr. 1000 sekunder eller 1000 mikrohertz.