Omregning fra Millihertz til Kilohertz

Information om Millihertz (mHz)

Millihertzen er en frekvensenhed, der svarer til en tusindedel hertz. Symbolet er mHz. Én millihertz er én cyklus hvert tusinde sekund, knap sytten minutter, så enheden beskriver fænomener, der gentager sig langsomt nok til at kunne betragtes.

Det lille m er afgørende. Én millihertz er en million gange mindre end én megahertz, og de to adskilles kun af det første bogstavs størrelse. Dette er et af de få steder i SI, hvor en tastefejl ændrer en størrelse med seks tierpotenser, og det er en tilbagevendende kilde til forvirring i dokumenter, der mister deres store bogstaver.

Seismologien er enhedens naturlige hjemsted. Et stort jordskælv får hele Jorden til at klinge som en klokke, og disse egensvingninger har perioder fra minutter til omkring en time, hvilket placerer dem mellem cirka 0,3 og 5 millihertz. Den dybeste svingningsform, hvor planeten skiftevis udvider sig og trækker sig sammen som en kugle, har en periode nær tyve minutter. At måle disse frekvenser var vejen til at kortlægge Jordens dybe opbygning, før seismisk tomografi fandtes.

Solen svinger i samme område. Helioseismologien undersøger trykbølger fanget i Solens indre, hvis stærkeste signal er en femminutters svingning ved omkring 3,3 millihertz. At følge millioner af sådanne svingningsformer afslører Solens indre rotation og konvektionszonens dybde, oplysninger, som intet teleskop får ved at se på overfladen.

Havets tidevand ligger langt under selv dette. Den vigtigste halvdaglige månebetingede tidevandskomponent gentager sig hver tolvte time og femogtyve minutter, omkring 0,022 millihertz, og hele den familie af tidevandskomponenter, som tidevandstabeller bygges af, optager området under en tiendedel millihertz.

Teknikken møder enheden i høje bygningers og lange broers svaj, hvis grundsvingninger falder mellem cirka 100 og 500 millihertz, og i de langsomme reguleringssløjfer for opvarmning og kemiske anlæg, hvor et forløb kan bruge mange minutter på at svare på en ændring.

Én millihertz svarer til 0,001 hertz, én cyklus pr. 1000 sekunder eller 1000 mikrohertz.

Information om Kilohertz (kHz)

Kilohertzen er en frekvensenhed, der svarer til 1000 hertz. Symbolet er kHz. Den dækker den øvre del af menneskets hørelse og den laveste del af radiospektret, hvilket gør den til mødested for to meget forskellige teknikker.

Lyden bor her. Den øvre høregrænse ligger omkring 20 kilohertz hos et ungt menneske, og de frekvenser, der bærer talens tydelighed, samler sig mellem 1 og 4 kilohertz. Digital lyd samples med 44,1 kilohertz til cd'en og med 48 kilohertz til videoarbejde, værdier valgt fordi samplingsteoremet kræver mere end det dobbelte af den højeste frekvens, der skal gengives, med en margen til filtrering.

Radiofonien begyndte i dette område. Langbølgen går fra 148 til 283 kilohertz og mellembølgen, AM-båndet, fra 526 til 1606. Disse lave frekvenser breder sig langs jorden og kastes om natten tilbage fra ionosfæren, hvilket giver dem rækkevidder på hundreder eller tusinder af kilometer fra en enkelt sender. Derfor bar de de første landsdækkende radiotjenester og betjener stadig søfartens og luftfartens radiofyr.

Kommunikation med ubåde bruger endnu lavere frekvenser, fordi havvand opsuger radioenergi, og kun signaler omkring få kilohertz og derunder trænger dybere end et par meter. Flådens sendere på meget lav frekvens optager af den grund vældige antenneanlæg, og deres datahastigheder er tilsvarende bittesmå.

Ultralyd til medicinsk billeddannelse ligger langt over det hørbare, i megahertz, men industriel ultralydsrensning og dyreskræmmere arbejder mellem 20 og 80 kilohertz, lige over hvad mennesker hører. Flagermus ekkolokaliserer i samme område, fra omkring 20 til langt over 100 kilohertz.

Ældre computere havde klokfrekvenser i kilohertz. Processoren i den oprindelige Apple II kørte på godt én megahertz, men de tidligste mikroprocessorer og mange mikrocontrollere arbejder stadig på et par hundrede kilohertz, hvor lavt strømforbrug vejer tungere end hastighed.

Den digitale lyd bragte et bestemt tal fra dette område ind i dagligdagen. Cd'en sampler ved 44,1 kilohertz, valgt fordi samplingssætningen kræver mere end det dobbelte af den højeste frekvens, der skal gengives, og det dobbelte af 20 kilohertz levner plads til det filter, der fjerner alt derover. Faglig optagelse bruger sædvanligvis 48 kilohertz for at passe til billedet, og 96 eller 192 ved slutbehandling. Telefonien ligger langt lavere, sampler ved 8 kilohertz og skærer derfor af over omkring 3,4, hvilket er grunden til, at en stemme i en almindelig telefonledning mister de hvislelyde, der gør bogstaverne s og f lette at skelne.

Én kilohertz svarer til 1000 hertz, 0,001 megahertz eller en milliontedel gigahertz.