Omregning fra Millihertz til Mikrohertz

Information om Millihertz (mHz)

Millihertzen er en frekvensenhed, der svarer til en tusindedel hertz. Symbolet er mHz. Én millihertz er én cyklus hvert tusinde sekund, knap sytten minutter, så enheden beskriver fænomener, der gentager sig langsomt nok til at kunne betragtes.

Det lille m er afgørende. Én millihertz er en million gange mindre end én megahertz, og de to adskilles kun af det første bogstavs størrelse. Dette er et af de få steder i SI, hvor en tastefejl ændrer en størrelse med seks tierpotenser, og det er en tilbagevendende kilde til forvirring i dokumenter, der mister deres store bogstaver.

Seismologien er enhedens naturlige hjemsted. Et stort jordskælv får hele Jorden til at klinge som en klokke, og disse egensvingninger har perioder fra minutter til omkring en time, hvilket placerer dem mellem cirka 0,3 og 5 millihertz. Den dybeste svingningsform, hvor planeten skiftevis udvider sig og trækker sig sammen som en kugle, har en periode nær tyve minutter. At måle disse frekvenser var vejen til at kortlægge Jordens dybe opbygning, før seismisk tomografi fandtes.

Solen svinger i samme område. Helioseismologien undersøger trykbølger fanget i Solens indre, hvis stærkeste signal er en femminutters svingning ved omkring 3,3 millihertz. At følge millioner af sådanne svingningsformer afslører Solens indre rotation og konvektionszonens dybde, oplysninger, som intet teleskop får ved at se på overfladen.

Havets tidevand ligger langt under selv dette. Den vigtigste halvdaglige månebetingede tidevandskomponent gentager sig hver tolvte time og femogtyve minutter, omkring 0,022 millihertz, og hele den familie af tidevandskomponenter, som tidevandstabeller bygges af, optager området under en tiendedel millihertz.

Teknikken møder enheden i høje bygningers og lange broers svaj, hvis grundsvingninger falder mellem cirka 100 og 500 millihertz, og i de langsomme reguleringssløjfer for opvarmning og kemiske anlæg, hvor et forløb kan bruge mange minutter på at svare på en ændring.

Én millihertz svarer til 0,001 hertz, én cyklus pr. 1000 sekunder eller 1000 mikrohertz.

Information om Mikrohertz (µHz)

Mikrohertzen er en frekvensenhed, der svarer til en milliontedel hertz. Symbolet er µHz. Én mikrohertz er én cyklus pr. million sekunder, godt elleve og et halvt døgn, så enheden måler fænomener, der vender tilbage på uger, måneder eller år.

Asteroseismologien er der, hvor den bruges mest. Stjerner svinger, og frekvenserne af disse svingninger afhænger af deres indre opbygning på samme måde, som en klokkes tonehøjde afhænger af form og godstykkelse. Sollignende stjerner klinger ved nogle tusinde mikrohertz, røde kæmper ved nogle titaller og de største udviklede stjerner under et. Rumteleskoper som Kepler og TESS målte disse frekvenser for hundredtusinder af stjerner ved at se deres lysstyrke variere med få milliontedele.

Teknikken giver størrelser, som ingen anden metode kan levere. Ud fra svingningsspektret udleder en astronom en stjernes masse, radius og alder, og en stjernes alder er ellers næsten umulig at bestemme. Sådan fastlægges i dag aldrene på stjerner med planeter og dermed på deres planetsystemer.

Også gravitationsbølgeastronomien har gjort krav på båndet. Det planlagte rumobservatorium LISA skal være følsomt mellem omkring 100 mikrohertz og én hertz, et område, der rummer sammensmeltende supermassive sorte huller og de mange tusinde tætliggende dobbelthvide dværge i vores egen galakse. Jordbaserede detektorer når ikke disse frekvenser, fordi seismisk støj drukner dem.

Geofysikken bruger enheden til de langsomste tidevandskomponenter, herunder de fjortendages og månedlige månetidevand og de halvårlige og årlige soltidevand, som tilsammen giver de langperiodiske variationer, tidevandsvarsler må regne med. Polbevægelsen, vaklen i Jordens rotationsakse, har en periode på fjorten måneder svarende til omkring 0,8 mikrohertz.

Klima- og havforskningen når endnu længere ned. El Niño-sydlige oscillation vender uregelmæssigt tilbage hvert andet til hvert syvende år, langt under en hundrededel mikrohertz, og lange iskerner opløser endnu langsommere cyklusser.

Jorden selv giver et lærebogseksempel. Dens rotationsakse vandrer i en lille cirkel med en periode på omkring 433 døgn, den Chandlerske vaklen der blev opdaget i 1891, hvilket er en frekvens på omkring 0,027 mikrohertz. At påvise den krævede årtiers positionsastronomi, for et så langsomt signal kan kun skilles fra driften ved at iagttage mange cyklusser. Det er båndets almindelige vilkår: en måling ved en mikrohertz kræver en optegnelse på mindst nogle millioner sekunder, helst nogle titals millioner, så instrumenter må være stabile i årevis, før deres data kan læses. Enheden hører derfor til de tålmodige videnskaber og ikke til de hurtige.

Én mikrohertz svarer til 0,000001 hertz, én cyklus pr. million sekunder eller 1000 nanohertz.