| Millihertz (mHz) | Hertz (Hz) |
|---|---|
| 1 Millihertz | 0.001 Hz |
| 2 Millihertz | 0.002 Hz |
| 3 Millihertz | 0.003 Hz |
| 4 Millihertz | 0.004 Hz |
| 5 Millihertz | 0.005 Hz |
| 10 Millihertz | 0.01 Hz |
| 20 Millihertz | 0.02 Hz |
| 25 Millihertz | 0.025 Hz |
| 50 Millihertz | 0.05 Hz |
| 100 Millihertz | 0.1 Hz |
| Reference | Millihertz (mHz) | Hertz (Hz) |
|---|---|---|
| European mains electricity | 50000 mHz | 50 Hz |
| Concert pitch A above middle C | 440000 mHz | 440 Hz |
| An FM radio station | 1 × 1011 mHz | 100000000 Hz |
| A Wi-Fi band | 2.4 × 1012 mHz | 2.4 × 109 Hz |
| A desktop processor clock | 3 × 1012 mHz | 3 × 109 Hz |
Millihertzen er en frekvensenhed, der svarer til en tusindedel hertz. Symbolet er mHz. Én millihertz er én cyklus hvert tusinde sekund, knap sytten minutter, så enheden beskriver fænomener, der gentager sig langsomt nok til at kunne betragtes.
Det lille m er afgørende. Én millihertz er en million gange mindre end én megahertz, og de to adskilles kun af det første bogstavs størrelse. Dette er et af de få steder i SI, hvor en tastefejl ændrer en størrelse med seks tierpotenser, og det er en tilbagevendende kilde til forvirring i dokumenter, der mister deres store bogstaver.
Seismologien er enhedens naturlige hjemsted. Et stort jordskælv får hele Jorden til at klinge som en klokke, og disse egensvingninger har perioder fra minutter til omkring en time, hvilket placerer dem mellem cirka 0,3 og 5 millihertz. Den dybeste svingningsform, hvor planeten skiftevis udvider sig og trækker sig sammen som en kugle, har en periode nær tyve minutter. At måle disse frekvenser var vejen til at kortlægge Jordens dybe opbygning, før seismisk tomografi fandtes.
Solen svinger i samme område. Helioseismologien undersøger trykbølger fanget i Solens indre, hvis stærkeste signal er en femminutters svingning ved omkring 3,3 millihertz. At følge millioner af sådanne svingningsformer afslører Solens indre rotation og konvektionszonens dybde, oplysninger, som intet teleskop får ved at se på overfladen.
Havets tidevand ligger langt under selv dette. Den vigtigste halvdaglige månebetingede tidevandskomponent gentager sig hver tolvte time og femogtyve minutter, omkring 0,022 millihertz, og hele den familie af tidevandskomponenter, som tidevandstabeller bygges af, optager området under en tiendedel millihertz.
Teknikken møder enheden i høje bygningers og lange broers svaj, hvis grundsvingninger falder mellem cirka 100 og 500 millihertz, og i de langsomme reguleringssløjfer for opvarmning og kemiske anlæg, hvor et forløb kan bruge mange minutter på at svare på en ændring.
Én millihertz svarer til 0,001 hertz, én cyklus pr. 1000 sekunder eller 1000 mikrohertz.
Hertzen er SI-enheden for frekvens og svarer til én cyklus pr. sekund. Symbolet er Hz. Det er en afledt enhed, hvis dimension ganske enkelt er et divideret med tid, så en størrelse i hertz tæller, hvor mange gange noget gentages på et sekund.
Den er opkaldt efter Heinrich Hertz, der mellem 1886 og 1889 frembragte og påviste radiobølger i laboratoriet og dermed bekræftede Maxwells forudsigelse om, at lys og elektromagnetiske bølger er samme fænomen. Enheden blev antaget internationalt i 1960 og afløste det ældre og mere bogstavelige perioder pr. sekund, som stadig ses en gang imellem på gammelt udstyr.
Lyden optager skalaens nederste del. Menneskets hørelse går fra omkring 20 hertz til 20 000 hertz, selv om den øvre grænse falder med alderen og i midten af livet som regel ligger et godt stykke under 16 000 hertz. Musikalsk tonehøjde er frekvens: a'et over det enstregede c er ved overenskomst sat til 440 hertz, og hver oktav er en fordobling, så den samme tone en oktav højere bliver 880 hertz.
Elnettet skifter med 50 hertz i størstedelen af verden og med 60 hertz i Nordamerika samt dele af Japan og Sydamerika. Opdelingen er historisk snarere end teknisk og stammer fra konkurrerende udstyrsstandarder i slutningen af det nittende århundrede, og den forklarer, hvorfor apparater og ure, der afhænger af netfrekvensen, ikke uden videre kan flyttes mellem regioner.
Skærme og datateknik bruger den hele tiden. En skærm, der opdaterer med 60 hertz, tegnes om tres gange i sekundet, og højere takt mindsker synlig bevægelsesuskarphed. Processorers klokfrekvenser, før i megahertz og i dag i gigahertz, tæller det samme: hvor mange gange i sekundet det indre ur slår.
Enheden gælder desuden alt periodisk, der ikke er en bølge. En puls på 60 slag i minuttet er én hertz, et pendul med et sekunds periode svinger med én hertz, og frekvensen for en roterende aksel i omdrejninger pr. sekund udtrykkes på samme måde.
Én hertz svarer til én cyklus pr. sekund, 1000 millihertz eller en tusindedel kilohertz.