| Reference | Liter (L) | Deciliter (dL) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.005 L | 0.05 dL |
| A can of soft drink | 0.33 L | 3.3 dL |
| A wine bottle | 0.75 L | 7.5 dL |
| A bathtub | 150 L | 1500 dL |
| An Olympic swimming pool | 2500000 L | 25000000 dL |
Literen er en rumfangsenhed på en tusindedel kubikmeter, altså præcis én kubikdecimeter. Symbolet er L, og det lille l er også tilladt. Den indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem, men accepteres ved siden af det, og den er næsten med sikkerhed verdens mest brugte rumfangsenhed.
Den blev skabt af den franske meterlov i 1795 som rumfanget af en terning med en tiendedel meters kant. I 1901 blev den omdefineret som det rumfang, ét kilogram rent vand optager ved sin største tæthed, hvilket lyder ensbetydende, men ikke er det: vanddefinitionen gjorde én liter til 1,000028 kubikdecimeter, og i treogtres år måtte nøjagtigt rumfangsarbejde angive, hvilken liter der mentes. Generalkonferencen for mål og vægt genindførte i 1964 kubikdecimeteren, og forskellen forsvandt.
Symbolet har sin egen lille historie. Det lille l forveksles let med cifret et i mange skriftsnit, en virkelig fare på en lægemiddeletiket eller i en laboratoriejournal, og derfor blev det store L i 1979 godkendt som alternativ. Begge er rigtige, og brugen deler sig efter land snarere end efter fag: Nordamerika foretrækker L, og store dele af Europa skriver stadig l.
Dens rækkevidde i hverdagen er vældig. Brændstof, mælk, maling, sodavand og motorers slagvolumen måles i liter, forbruget angives i størstedelen af verden som liter pr. hundrede kilometer, og madlavningen uden for USA arbejder i liter og milliliter. Lægevidenskaben bruger den om blodvolumen, cirka fem liter hos en voksen, og om lungekapacitet, omkring seks.
Ét forhold gør den usædvanlig nyttig. Én liter vand har en masse meget nær ét kilogram, fordi kilogrammet oprindelig blev defineret sådan, og derfor kan rumfang og masse byttes i hovedet til næsten ethvert praktisk formål. Nedbøren følger samme logik: én millimeter regn på én kvadratmeter er præcis én liter vand.
Over for britiske og amerikanske mål omregnes den urent, og derfor er drikkevarestørrelser så synligt forskellige mellem markeder. Én liter er 1,76 britiske pints, men 2,11 amerikanske flydende pints, og 0,22 britiske gallons, men 0,264 amerikanske gallons, så én gallon betyder to mærkbart forskellige mængder alt efter, hvor etiketten blev trykt.
Én liter svarer til 1000 milliliter, 0,001 kubikmeter, cirka 0,264 amerikanske gallons eller omkring 0,22 britiske gallons.
Deciliteren er en rumfangsenhed på en tiendedel liter, altså hundrede milliliter. Symbolet er dL, og det lille dl er almindeligt. Skønt forstavelsen deci er faldet ud af brug næsten alle andre steder, lever deciliteren videre to helt forskellige steder: i det nordiske køkken og på det kliniske laboratorium.
Den skandinaviske madlavning er bygget på den. Svenske, norske, danske og finske opskrifter angiver mel, sukker, mælk, fløde og bouillon i deciliter, og et sæt målebægre inddelt i deciliter og dele deraf hører til almindeligt køkkengrej. Hvor en engelsk opskrift siger en kop, og en italiensk vejer melet, beder en nordisk opskrift om tre deciliter, hvilket er både hurtigere og mere gentageligt end nogen af delene.
Schweiz bruger den til drikkevarer. Vin på en schweizisk restaurant bestilles i deciliter, så et glas rummer en eller to og en karaffel fem, og målet er præget i glasset. Da en deciliter ligger tæt på en beskeden vinskænk, giver enheden gæsten en nøjagtig mængde frem for en beskrivelse, hvilket er, hvad restaurationslovgivningen i flere kantoner kræver.
Den kliniske kemi er dens andet fæste, og dér afgør den, hvordan et helt land læser sine blodprøver. Glukose, kolesterol og kreatinin rapporteres i milligram pr. deciliter i USA, Japan, Frankrig, Italien og Spanien, og i millimol pr. liter i Storbritannien, Canada, Australien og Norden. En fasteblodsukker på 100 milligram pr. deciliter er 5,6 millimol pr. liter, og den samme persons svar ser derfor helt anderledes ud alt efter laboratorium.
Hæmoglobinet krydser skellet. Det rapporteres i gram pr. deciliter næsten overalt, så en normal voksenværdi på 13 til 17 gram pr. deciliter læses ens i størstedelen af verden. Deciliteren lever videre disse steder, fordi hundrede milliliter blod er en bekvem referencemængde, og fordi et skifte af en indarbejdet rapporteringsenhed risikerer, at et svar læses forkert.
Som størrelsesorden er en deciliter et lille glas vand, en halv kop kaffe, eller rumfanget af halvandet stort æg. Den svarer til 3,38 amerikanske flydende unser eller 3,52 britiske, og til lidt mindre end en halv amerikansk kop, hvilket er grunden til, at omregnede nordiske opskrifter sjældent giver runde tal.
Én deciliter svarer til 100 milliliter, 0,1 liter, cirka 3,38 amerikanske flydende unser eller omkring 3,52 britiske flydende unser.