| Reference | Liter (L) | Kubikcentimeter (cm³) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.005 L | 5 cm³ |
| A can of soft drink | 0.33 L | 330 cm³ |
| A wine bottle | 0.75 L | 750 cm³ |
| A bathtub | 150 L | 150000 cm³ |
| An Olympic swimming pool | 2500000 L | 2.5 × 109 cm³ |
Literen er en rumfangsenhed på en tusindedel kubikmeter, altså præcis én kubikdecimeter. Symbolet er L, og det lille l er også tilladt. Den indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem, men accepteres ved siden af det, og den er næsten med sikkerhed verdens mest brugte rumfangsenhed.
Den blev skabt af den franske meterlov i 1795 som rumfanget af en terning med en tiendedel meters kant. I 1901 blev den omdefineret som det rumfang, ét kilogram rent vand optager ved sin største tæthed, hvilket lyder ensbetydende, men ikke er det: vanddefinitionen gjorde én liter til 1,000028 kubikdecimeter, og i treogtres år måtte nøjagtigt rumfangsarbejde angive, hvilken liter der mentes. Generalkonferencen for mål og vægt genindførte i 1964 kubikdecimeteren, og forskellen forsvandt.
Symbolet har sin egen lille historie. Det lille l forveksles let med cifret et i mange skriftsnit, en virkelig fare på en lægemiddeletiket eller i en laboratoriejournal, og derfor blev det store L i 1979 godkendt som alternativ. Begge er rigtige, og brugen deler sig efter land snarere end efter fag: Nordamerika foretrækker L, og store dele af Europa skriver stadig l.
Dens rækkevidde i hverdagen er vældig. Brændstof, mælk, maling, sodavand og motorers slagvolumen måles i liter, forbruget angives i størstedelen af verden som liter pr. hundrede kilometer, og madlavningen uden for USA arbejder i liter og milliliter. Lægevidenskaben bruger den om blodvolumen, cirka fem liter hos en voksen, og om lungekapacitet, omkring seks.
Ét forhold gør den usædvanlig nyttig. Én liter vand har en masse meget nær ét kilogram, fordi kilogrammet oprindelig blev defineret sådan, og derfor kan rumfang og masse byttes i hovedet til næsten ethvert praktisk formål. Nedbøren følger samme logik: én millimeter regn på én kvadratmeter er præcis én liter vand.
Over for britiske og amerikanske mål omregnes den urent, og derfor er drikkevarestørrelser så synligt forskellige mellem markeder. Én liter er 1,76 britiske pints, men 2,11 amerikanske flydende pints, og 0,22 britiske gallons, men 0,264 amerikanske gallons, så én gallon betyder to mærkbart forskellige mængder alt efter, hvor etiketten blev trykt.
Én liter svarer til 1000 milliliter, 0,001 kubikmeter, cirka 0,264 amerikanske gallons eller omkring 0,22 britiske gallons.
Kubikcentimeteren er en rumfangsenhed på en milliontedel kubikmeter, skrevet cm³ og ofte forkortet cc. Den er rumfanget af en terning med en centimeters kant, og siden literen blev omdefineret i 1964, er den præcis én milliliter. De to navne betegner den samme størrelse, men hører til forskellige fag og kan ikke ombyttes i enhver sammenhæng.
Motorerne er dens mest synlige hjemsted. Slagvolumen for motorcykler og små motorer angives i kubikcentimeter, så en 125, en 600 og en litermaskine får navn efter cylindrenes fejede rumfang. Kørekortklasser i store dele af verden trækkes på samme skala, med en grænse på 125 cc for begyndere i mange europæiske lande, hvilket gør enheden til en retlig grænse og ikke blot en beskrivelse.
Bilmotorer skifter til liter omkring tusind kubikcentimeter, alene af hensyn til læsbarheden, så en motor på 1998 cc markedsføres som en tolitersmotor. Amerikansk praksis brugte kubiktommer til samme formål langt ind i 1980'erne, og omregningen er værd at kunne: 1000 kubikcentimeter er 61 kubiktommer, så en motor på 350 kubiktommer er 5,7 liter.
Lægevidenskaben har bevidst trukket sig fra forkortelsen. Sprøjter var før inddelt i cc, og klinikere talte sådan, men et håndskrevet cc kan læses som et enhedssymbol eller som to nuller, og organer for lægemiddelsikkerhed sætter det nu på lister over forkortelser, der ikke bør bruges. Anvisningen er at skrive mL i stedet, selv om størrelsen er den samme.
Materialelæren beholder enheden til massefylden. Gram pr. kubikcentimeter er den normale måde at angive, hvor tungt et stof er for sin størrelse: vand 1,00, aluminium 2,70, stål omkring 7,85, bly 11,34 og guld 19,3. De tal sætter sig netop, fordi kubikcentimeteren er lille nok til, at hverdagens faste stoffer havner mellem én og tyve.
Modellering og fremstilling bruger den til emnernes rumfang. Computerstøttet konstruktion angiver en komponents rumfang i kubikcentimeter, hvilket omregnes direkte til masse, når en massefylde er valgt, og til materialeomkostning i additiv fremstilling. Det er den naturlige enhed for alt, hvad der kan være i en hånd.
Én kubikcentimeter svarer til 1 milliliter, 1000 kubikmillimeter, 0,000001 kubikmeter eller cirka 0,061 kubiktommer.