| Reference | Gill (gi) | Megaliter (ML) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.0351951 gi | 0.000000005 ML |
| A can of soft drink | 2.32288 gi | 0.00000033 ML |
| A wine bottle | 5.27926 gi | 0.00000075 ML |
| A bathtub | 1055.85 gi | 0.00015 ML |
| An Olympic swimming pool | 17597540 gi | 2.5 ML |
Gillen er en rumfangsenhed på en fjerdedel britisk pint, altså præcis 142,0653125 milliliter. Symbolet er gi. Det er fem britiske flydende unser, og den står mellem det flydende unse og pinten i den gamle britiske væskekæde. Navnet udtales på engelsk med blødt g, så det lyder som fornavnet Jill, hvilket overrasker de fleste, der kun møder det på tryk.
I størstedelen af 1900-tallet styrede den den britiske kro. Spiritus blev skænket i brøkdele af en gill, og brøkdelen skiftede med landsdel: en sjettedels gill i England og Wales, en femtedel i Skotland og en fjerdedel i Nordirland. Den, der bestilte det samme glas i tre byer, fik altså tre forskellige mængder, alle lovligt rigtige og alle benævnt med de samme ord.
Det system ophørte i 1995, da Det Forenede Kongerige erstattede gill-brøkdelene med metriske mål på 25 eller 35 milliliter, hvor hvert sted valgte ét og opslog hvilket. Skiftet blev mindre omvæltende, end det så ud, for en femtedels gill er 28,4 milliliter og en fjerdedel 35,5, så de nye mål landede tæt på de gamle, og glassene ændrede næppe størrelse.
Madlavningen beholdt den længere end loven. Britiske og irske opskrifter skrevet før 1970'erne beder om en gill fløde, bouillon eller mælk, og mængden er en fjerdedels pint, altså 142 milliliter. Den, der laver mad efter en nedarvet opskriftsbog, møder ordet ofte, og omregningen er en af de få, der er værd at skrive på forsatsbladet.
Den amerikanske gill er atter en anden størrelse. Den er en fjerdedels amerikansk flydende pint, altså fire amerikanske flydende unser eller 118,3 milliliter, omkring en sjettedel mindre end den britiske. Den optræder i gamle amerikanske opskrifter og i en og anden barhåndbog, og samme forsigtighed gælder som for pinten: navnet siger intet om, hvilket system der menes.
I dag lever gillen videre i dialekter, i historisk skrift og i beskrivelser af glas, der sælges til tidstro brug. Det er et af de klareste tilfælde af en enhed, der overlever sin egen funktion, holdt i live af kogebøger og af erindringen om, hvordan et glas engang blev skænket.
Én britisk gill svarer til 142,065 milliliter, 5 britiske flydende unser, 0,25 britiske pints eller cirka 1,201 amerikanske gills.
Megaliteren er en rumfangsenhed på en million liter, altså tusind kubikmeter. Symbolet er ML. Den er vandforvaltningens arbejdsenhed: vandingsrettigheder, renseanlægs kapacitet, gårdbassiner og handelen med vandrettigheder tælles alle i megaliter, fordi mængderne er alt for store til liter og ubekvemt små til kubikkilometer.
Australien har fået mest ud af den. Vandingsvand i Murray-Darling-oplandet ejes som rettigheder målt i megaliter, sæsontildelinger meddeles som en andel af disse rettigheder, og de rettigheder, der opstår, handles på et åbent marked, hvor priser noteres i dollar pr. megaliter. Det marked hører til de største af sin art i verden, og hver pris på det er en pris pr. million liter.
Britiske vandselskaber bruger den om gennemstrømningen. Et vandværk klassificeres i megaliter pr. døgn, forsyningszoner afbalanceres i samme enhed, og lækage opgøres som megaliter tabt hvert døgn i et net. Da en stor by bruger flere hundrede megaliter i døgnet, holder enheden nationale og regionale tal på tre eller fire cifre frem for i ulæselige rækker af nuller.
En velkendt genstand fastlægger skalaen. Et olympisk svømmebassin på halvtreds gange femogtyve meter, fyldt til to meter, rummer 2500 kubikmeter, altså to en halv megaliter. Journalistikken bruger den sammenligning uophørligt om magasinniveauer og oversvømmelsesmængder, og den holder netop, fordi bassinet og enheden ligger inden for en faktor tre fra hinanden.
På gårde beskriver enheden oplagringen. Et australsk gårdbassin kan rumme fra fem til halvtreds megaliter, en vandingssæson planlægges i megaliter pr. hektar, og fordampningstab fra åbne magasiner skønnes på samme måde. Spildevandsrensning, industrielt procesvand og mineområders vandbalancer følger efter.
Dens eneste fare er typografisk. I de rigtige symboler er mL en milliliter og ML en megaliter, og de to adskiller sig med en faktor tusind millioner. Et dokument, der sjusker med store bogstaver, kan derfor forvandle et laboratorierumfang til et vandmagasin, og derfor insisterer både vandteknisk og klinisk skrift på den rette skrivemåde.
Én megaliter svarer til 1 000 000 liter, 1000 kubikmeter, cirka 264 172 amerikanske gallons eller omkring 220 000 britiske gallons.