| Megaliter (ML) | Liter (L) |
|---|---|
| 1 Megaliter | 1000000 L |
| 2 Megaliter | 2000000 L |
| 3 Megaliter | 3000000 L |
| 4 Megaliter | 4000000 L |
| 5 Megaliter | 5000000 L |
| 10 Megaliter | 10000000 L |
| 20 Megaliter | 20000000 L |
| 25 Megaliter | 25000000 L |
| 50 Megaliter | 50000000 L |
| 100 Megaliter | 100000000 L |
| Reference | Megaliter (ML) | Liter (L) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.000000005 ML | 0.005 L |
| A can of soft drink | 0.00000033 ML | 0.33 L |
| A wine bottle | 0.00000075 ML | 0.75 L |
| A bathtub | 0.00015 ML | 150 L |
| An Olympic swimming pool | 2.5 ML | 2500000 L |
Megaliteren er en rumfangsenhed på en million liter, altså tusind kubikmeter. Symbolet er ML. Den er vandforvaltningens arbejdsenhed: vandingsrettigheder, renseanlægs kapacitet, gårdbassiner og handelen med vandrettigheder tælles alle i megaliter, fordi mængderne er alt for store til liter og ubekvemt små til kubikkilometer.
Australien har fået mest ud af den. Vandingsvand i Murray-Darling-oplandet ejes som rettigheder målt i megaliter, sæsontildelinger meddeles som en andel af disse rettigheder, og de rettigheder, der opstår, handles på et åbent marked, hvor priser noteres i dollar pr. megaliter. Det marked hører til de største af sin art i verden, og hver pris på det er en pris pr. million liter.
Britiske vandselskaber bruger den om gennemstrømningen. Et vandværk klassificeres i megaliter pr. døgn, forsyningszoner afbalanceres i samme enhed, og lækage opgøres som megaliter tabt hvert døgn i et net. Da en stor by bruger flere hundrede megaliter i døgnet, holder enheden nationale og regionale tal på tre eller fire cifre frem for i ulæselige rækker af nuller.
En velkendt genstand fastlægger skalaen. Et olympisk svømmebassin på halvtreds gange femogtyve meter, fyldt til to meter, rummer 2500 kubikmeter, altså to en halv megaliter. Journalistikken bruger den sammenligning uophørligt om magasinniveauer og oversvømmelsesmængder, og den holder netop, fordi bassinet og enheden ligger inden for en faktor tre fra hinanden.
På gårde beskriver enheden oplagringen. Et australsk gårdbassin kan rumme fra fem til halvtreds megaliter, en vandingssæson planlægges i megaliter pr. hektar, og fordampningstab fra åbne magasiner skønnes på samme måde. Spildevandsrensning, industrielt procesvand og mineområders vandbalancer følger efter.
Dens eneste fare er typografisk. I de rigtige symboler er mL en milliliter og ML en megaliter, og de to adskiller sig med en faktor tusind millioner. Et dokument, der sjusker med store bogstaver, kan derfor forvandle et laboratorierumfang til et vandmagasin, og derfor insisterer både vandteknisk og klinisk skrift på den rette skrivemåde.
Én megaliter svarer til 1 000 000 liter, 1000 kubikmeter, cirka 264 172 amerikanske gallons eller omkring 220 000 britiske gallons.
Literen er en rumfangsenhed på en tusindedel kubikmeter, altså præcis én kubikdecimeter. Symbolet er L, og det lille l er også tilladt. Den indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem, men accepteres ved siden af det, og den er næsten med sikkerhed verdens mest brugte rumfangsenhed.
Den blev skabt af den franske meterlov i 1795 som rumfanget af en terning med en tiendedel meters kant. I 1901 blev den omdefineret som det rumfang, ét kilogram rent vand optager ved sin største tæthed, hvilket lyder ensbetydende, men ikke er det: vanddefinitionen gjorde én liter til 1,000028 kubikdecimeter, og i treogtres år måtte nøjagtigt rumfangsarbejde angive, hvilken liter der mentes. Generalkonferencen for mål og vægt genindførte i 1964 kubikdecimeteren, og forskellen forsvandt.
Symbolet har sin egen lille historie. Det lille l forveksles let med cifret et i mange skriftsnit, en virkelig fare på en lægemiddeletiket eller i en laboratoriejournal, og derfor blev det store L i 1979 godkendt som alternativ. Begge er rigtige, og brugen deler sig efter land snarere end efter fag: Nordamerika foretrækker L, og store dele af Europa skriver stadig l.
Dens rækkevidde i hverdagen er vældig. Brændstof, mælk, maling, sodavand og motorers slagvolumen måles i liter, forbruget angives i størstedelen af verden som liter pr. hundrede kilometer, og madlavningen uden for USA arbejder i liter og milliliter. Lægevidenskaben bruger den om blodvolumen, cirka fem liter hos en voksen, og om lungekapacitet, omkring seks.
Ét forhold gør den usædvanlig nyttig. Én liter vand har en masse meget nær ét kilogram, fordi kilogrammet oprindelig blev defineret sådan, og derfor kan rumfang og masse byttes i hovedet til næsten ethvert praktisk formål. Nedbøren følger samme logik: én millimeter regn på én kvadratmeter er præcis én liter vand.
Over for britiske og amerikanske mål omregnes den urent, og derfor er drikkevarestørrelser så synligt forskellige mellem markeder. Én liter er 1,76 britiske pints, men 2,11 amerikanske flydende pints, og 0,22 britiske gallons, men 0,264 amerikanske gallons, så én gallon betyder to mærkbart forskellige mængder alt efter, hvor etiketten blev trykt.
Én liter svarer til 1000 milliliter, 0,001 kubikmeter, cirka 0,264 amerikanske gallons eller omkring 0,22 britiske gallons.