| Reference | Deciar (da) | Kvadratkilometer (km²) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 0.006237 da | 0.00000006237 km² |
| A tennis court | 26.08 da | 0.0002608 km² |
| A football pitch | 714 da | 0.00714 km² |
| One hectare | 1000 da | 0.01 km² |
| Central Park, New York | 341000 da | 3.41 km² |
Deciaren er en arealenhed på en tiendedel ar, altså ti kvadratmeter. Symbolet er da. Den fuldender den decimale stige, som den franske meterlov i 1795 byggede omkring aren, ved siden af centiaren nedenunder og hektaren ovenover, men til forskel fra begge disse fandt den aldrig et arbejde og er i dag familiens mindst brugte medlem.
Ti kvadratmeter er en størrelse, der er let at se for sig. Det er et lille badeværelse, et enkeltværelse i en beskeden lejlighed, eller fire femtedele af en bilplads. Det er gulvet i et haveskur, den plads en handlende får tildelt på et marked, eller fladen under et stort spisebord med stolene trukket ud. Intet ved størrelsen er dunkelt; dunkelt er kun navnet.
Grunden til, at den faldt fra, er strukturel. Tinglysningen antog et system med tre kolonner — hektar, ar og centiar — med faktoren hundrede mellem trinnene, hvilket afspejler, hvordan arealer faktisk opfører sig: kvadrerer man en tifold ændring i længden, får man en hundredfold ændring i arealet. En tiendedel ar ligger mellem to kolonner og hører til ingen af dem, så intet register havde nogensinde brug for at gøre plads til den.
Symbolet gør sagen værre. I Det Internationale Enhedssystem er da symbolet for forstavelsen deka, så den, der møder da i et teknisk dokument, ser langt hellere begyndelsen på en sammensætning som dam eller daN end en enhed i sig selv. Dekaren, ti gange større, skrives daa, hvilket ikke hjælper det mindste.
Hvor størrelsen virkelig skal navngives, klarer almindelig metrisk skrivemåde det uden besvær. Ti kvadratmeter skrives 10 m², hvilket er kortere end én deciar, ikke kræver forklaring og sorteres rigtigt ved siden af ethvert andet tal på en tegning eller i en kontrakt.
Enheden overlever derfor næsten kun i omregningstabeller og i undervisningsmateriale, der gennemgår hele forstavelsesstigen. At møde den i et virkeligt dokument betyder som regel, at dokumentet er gammelt, oversat fra en gammel kilde, eller at det gengiver en tabel i stedet for at berette om en måling, og straks at omregne den til kvadratmeter er det sikre svar.
Én deciar svarer til 10 kvadratmeter, 0,1 ar, 0,001 hektar eller omkring 107,6 kvadratfod.
Kvadratkilometeren er en arealenhed på en million kvadratmeter, altså hundrede hektar. Den skrives km². Det er arealet af et kvadrat med en kilometers side, og det er den enhed, hvori lande, byer, søer, skove og forvaltningsområder måles næsten overalt i verden.
Dens hovedarbejde er geografien. Monaco dækker omkring 2 kvadratkilometer, Manhattan cirka 59, Storlondon omkring 1572 og Frankrig godt 551 500. Da enheden spænder over hele det område uden at blive skiftet ud, gør den meget forskellige steder umiddelbart sammenlignelige, og derfor bliver atlas, folketællinger og statistiske årbøger ved den frem for ved hektaren ovenover og kvadratmeteren nedenunder.
Befolkningstætheden er dens mest citerede afledte tal. At dele indbyggere med kvadratkilometer giver et tal, der siger noget på enhver skala: nogle få pr. kvadratkilometer i Mongoliet eller Australiens indre, nogle hundrede i størstedelen af Vesteuropa, og otte tusind eller flere i Singapore og det centrale Paris. Samme regnestykke i kvadratmiles giver 2,6 gange større tal, en hyppig kilde til forvirring i oversatte kilder.
Formuleringen er værd at passe på. Én kvadratkilometer er én kilometer gange én kilometer. Et areal, der beskrives som to kilometer i kvadrat, måler to kilometer på hver side og er altså fire kvadratkilometer, ikke to. Forskellen lyder som pedanteri, indtil en brand, en oversvømmelse eller et byggeprojekt skal beskrives; da er afvigelsen netop sidelængdens faktor.
Miljøets og infrastrukturens tal bor her. Regn omregnes rent: én millimeter over én kvadratkilometer bliver tusind kubikmeter, altså en million liter vand. Et solcelleanlæg i industriel målestok med én gigawatt spidseffekt kræver omkring tyve kvadratkilometer jord. Brandens udbredelse, gletsjernes tilbagegang, skovrydningen og havisens udbredelse opgøres alle i kvadratkilometer, fordi det er den opløsning, hvori satellitter ser dem med nytte.
Mod de britiske enheder står kvadratmilen på 2,59 kvadratkilometer. Da én kvadratmile også er 640 acres, hænger de tre enheder ubekvemt sammen, og ethvert tal, der er gået gennem mere end én af dem, er værd at efterprøve. Under kvadratkilometeren går jordmålingen over til hektaren, og én kvadratkilometer er præcis hundrede af dem.
Én kvadratkilometer svarer til 1 000 000 kvadratmeter, 100 hektar, cirka 0,386 kvadratmiles eller omkring 247,1 acres.