| Kvadratkilometer (km²) | Kvadratcentimeter (cm²) |
|---|---|
| 1 Kvadratkilometer | 10000000000 cm² |
| 2 Kvadratkilometer | 20000000000 cm² |
| 3 Kvadratkilometer | 30000000000 cm² |
| 4 Kvadratkilometer | 40000000000 cm² |
| 5 Kvadratkilometer | 50000000000 cm² |
| 10 Kvadratkilometer | 100000000000 cm² |
| 20 Kvadratkilometer | 200000000000 cm² |
| 25 Kvadratkilometer | 250000000000 cm² |
| 50 Kvadratkilometer | 500000000000 cm² |
| 100 Kvadratkilometer | 1000000000000 cm² |
| Reference | Kvadratkilometer (km²) | Kvadratcentimeter (cm²) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 0.00000006237 km² | 623.7 cm² |
| A tennis court | 0.0002608 km² | 2608000 cm² |
| A football pitch | 0.00714 km² | 71400000 cm² |
| One hectare | 0.01 km² | 100000000 cm² |
| Central Park, New York | 3.41 km² | 3.41 × 1010 cm² |
Kvadratkilometeren er en arealenhed på en million kvadratmeter, altså hundrede hektar. Den skrives km². Det er arealet af et kvadrat med en kilometers side, og det er den enhed, hvori lande, byer, søer, skove og forvaltningsområder måles næsten overalt i verden.
Dens hovedarbejde er geografien. Monaco dækker omkring 2 kvadratkilometer, Manhattan cirka 59, Storlondon omkring 1572 og Frankrig godt 551 500. Da enheden spænder over hele det område uden at blive skiftet ud, gør den meget forskellige steder umiddelbart sammenlignelige, og derfor bliver atlas, folketællinger og statistiske årbøger ved den frem for ved hektaren ovenover og kvadratmeteren nedenunder.
Befolkningstætheden er dens mest citerede afledte tal. At dele indbyggere med kvadratkilometer giver et tal, der siger noget på enhver skala: nogle få pr. kvadratkilometer i Mongoliet eller Australiens indre, nogle hundrede i størstedelen af Vesteuropa, og otte tusind eller flere i Singapore og det centrale Paris. Samme regnestykke i kvadratmiles giver 2,6 gange større tal, en hyppig kilde til forvirring i oversatte kilder.
Formuleringen er værd at passe på. Én kvadratkilometer er én kilometer gange én kilometer. Et areal, der beskrives som to kilometer i kvadrat, måler to kilometer på hver side og er altså fire kvadratkilometer, ikke to. Forskellen lyder som pedanteri, indtil en brand, en oversvømmelse eller et byggeprojekt skal beskrives; da er afvigelsen netop sidelængdens faktor.
Miljøets og infrastrukturens tal bor her. Regn omregnes rent: én millimeter over én kvadratkilometer bliver tusind kubikmeter, altså en million liter vand. Et solcelleanlæg i industriel målestok med én gigawatt spidseffekt kræver omkring tyve kvadratkilometer jord. Brandens udbredelse, gletsjernes tilbagegang, skovrydningen og havisens udbredelse opgøres alle i kvadratkilometer, fordi det er den opløsning, hvori satellitter ser dem med nytte.
Mod de britiske enheder står kvadratmilen på 2,59 kvadratkilometer. Da én kvadratmile også er 640 acres, hænger de tre enheder ubekvemt sammen, og ethvert tal, der er gået gennem mere end én af dem, er værd at efterprøve. Under kvadratkilometeren går jordmålingen over til hektaren, og én kvadratkilometer er præcis hundrede af dem.
Én kvadratkilometer svarer til 1 000 000 kvadratmeter, 100 hektar, cirka 0,386 kvadratmiles eller omkring 247,1 acres.
Kvadratcentimeteren er en arealenhed på en titusindedel kvadratmeter og skrives cm². Den er arealet af et kvadrat med en centimeters side og rummer hundrede kvadratmillimeter. Den er arbejdsenheden for alt på størrelse med en hånd eller mindre: sår, printkort, laboratoriekulturer, sensorchips og frimærker.
Regnestykket narrer mange. Da arealet vokser med længdens kvadrat, bliver hundrede kvadratcentimeter til én kvadratdecimeter og ti tusind til én kvadratmeter, ikke hundrede. Et kvadrat med ti centimeters side er 100 cm², og at fordoble siden til tyve centimeter giver 400 cm² og ikke 200. Næsten enhver fejl med denne enhed stammer fra, at man har brugt den lineære faktor i stedet for den kvadrerede.
Lægevidenskaben måler huden i den. Sår, bensår, forbrændinger og hudforandringer journalføres i kvadratcentimeter, så helingen kan følges som et svindende tal over uger, og hudbehandlinger doseres efter behandlet areal. En voksens håndflade dækker omkring 100 kvadratcentimeter, og derfor bruges håndfladen som hurtigt skøn over en forbrændings udbredelse.
Laboratorier læner sig op ad den ved celledyrkning. Flasker benævnes efter deres vækstflade, så en T25 giver 25 kvadratcentimeter og en T75 giver 75, og celletætheder tælles pr. kvadratcentimeter. Solcelleforskningen opgiver virkningsgrader på celler på præcis én kvadratcentimeter, netop for at resultater fra forskellige laboratorier skal beskrive det samme.
Teknikken bruger den til tryk i visse traditioner. Kilogramkraft pr. kvadratcentimeter, tæt på én atmosfære, trykkes stadig på dæktrykmålere, trykbeholdere og hydraulik i Japan, Korea og dele af Østeuropa, og den lever videre, fordi det tal, der kommer ud, lander bekvemt tæt på de værdier, folk allerede kendte. Printkort tilbydes og afregnes pr. kvadratcentimeter af samme praktiske grund.
Mod det britiske system står kvadrattommen på præcis 6,4516 kvadratcentimeter. Den faktor følger direkte af, at tommen er fastlagt til præcis 2,54 centimeter, så til forskel fra næsten alle omregninger af den slags er denne ikke en tilnærmelse, blot et ubekvemt tal.
Én kvadratcentimeter svarer til 100 kvadratmillimeter, 0,0001 kvadratmeter eller cirka 0,155 kvadrattommer.