| Megaoktetter (Mo) | Zebibit (Zibit) |
|---|---|
| 1 Megaoktet | 6.77626357803 × 10-15 Zibit |
| 2 Megaoktetter | 1.35525271561 × 10-14 Zibit |
| 3 Megaoktetter | 2.03287907341 × 10-14 Zibit |
| 4 Megaoktetter | 2.71050543121 × 10-14 Zibit |
| 5 Megaoktetter | 3.38813178902 × 10-14 Zibit |
| 10 Megaoktetter | 6.77626357803 × 10-14 Zibit |
| 20 Megaoktetter | 1.35525271561 × 10-13 Zibit |
| 25 Megaoktetter | 1.69406589451 × 10-13 Zibit |
| 50 Megaoktetter | 3.38813178902 × 10-13 Zibit |
| 100 Megaoktetter | 6.77626357803 × 10-13 Zibit |
| Reference | Megaoktetter (Mo) | Zebibit (Zibit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 0.00016 Mo | 1.0842 × 10-18 Zibit |
| A three-minute MP3 | 3 Mo | 2.03288 × 10-14 Zibit |
| A smartphone photo | 4 Mo | 2.71051 × 10-14 Zibit |
| A high-definition film | 4000 Mo | 2.71051 × 10-11 Zibit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 50000 Mo | 3.38813 × 10-10 Zibit |
Megaoktetten er en enhed for digital information på en million oktetter, altså otte millioner bit. Symbolet er Mo. Det er den enkelte fils enhed: et fotografi, en sang, et dokument, hentningen af et program måles alle i megaoktetter, hvilket gør den til den dataenhed, der oftest læses i dagligdagen.
De sædvanlige tal er værd at bære med sig. Et fotografi fra en telefon er 2 til 5 megaoktetter, et ubehandlet fotografi fra et systemkamera 25 til 50. En komprimeret sang 3 til 10. Et minuts højopløst video omkring 100. Et langt tekstdokument mindre end én. En opdatering af styresystemet er flere tusinde, hvilket er grunden til, at den i stedet angives i gigaoktetter.
Megaoktetten bærer desuden datahistoriens mest berygtede enhedsfejl. Den såkaldte 1,44 MB-diskette rummer hverken 1,44 millioner oktetter eller 1,44 gange 1 048 576. Dens rummelighed er 1440 kibioktetter, altså 1 474 560 oktetter: fabrikanterne gangede et binært kilo med et decimalt tusind og frembragte et tal, der ikke passer i noget system overhovedet. Det er stadig skoleeksemplet på, hvorfor IEC-forstavelserne var nødvendige.
Kompaktpladerne er renere: en almindelig plade rummer omkring 700 megaoktetter data, eller 74 til 80 minutters lyd, og den rummelighed var i et årti den praktiske grænse for at udbrede programmer. Før dem betød udgivelse af et program en kasse disketter, og efter dem rummede en DVD omkring 4,7 gigaoktetter, næsten syv gange så meget.
Hukommelsesstørrelserne nåede megaoktetterne i begyndelsen af halvfemserne og blev der et årti. Fire megaoktetter var behageligt i 1993 og utilstrækkeligt i 1998, hvilket følger de grafiske brugerflader og webbens ankomst. I dag tager et enkelt faneblad i en webbrowser rutinemæssigt mere hukommelse end en hel datamat fra den tid.
Kløften mellem decimalt og binært betyder noget i denne størrelse. Én megaoktet er en million oktetter, men én mebioktet er 1 048 576, og en fil, som ét program angiver til 100 MB, kan i et andet vises som 95,4 MB. Forskellen er 4,9 procent: lille nok til at overses og stor nok til at vække strid om, hvorvidt en hentning gik rigtigt til.
Én megaoktet svarer til 1 000 000 oktetter, 1000 kilooktetter, 8 megabit eller omkring 0,9537 mebioktetter.
Zebibitten er en enhed for digital information på to i halvfjerdsindstyvende bit, altså 1024 exbibit. Symbolet er Zibit. Den er zettabittens binære modstykke, og de to afviger i dag med 18,1 procent — næsten en femtedel.
Den adskillelse er selve grunden til, at de binære forstavelser blev nødvendige. Ved kibibitten afveg de to skikke med 2,4 procent, en afrundingsfejl. Her er forskellen stor nok til, at et dokument, der bruger den forkerte, ganske enkelt beretter om en anden mængde, og ingen sammenhæng kan læge tvetydigheden bagefter.
Én zebibit er 147 573 952 589 676 412 928 oktetter, altså 128 exbioktetter. Intet af denne størrelse findes. Summen af alle data, menneskeheden holder, ligger på nogle hundrede zettaoktetter, altså under én zebioktet, så verdens samlede informationsforråd når endnu ikke op på én enhed på dette trin af den binære stige.
Enheden findes, fordi IEC-rækken blev bestemt fuldstændigt og ikke blot så langt, man dengang havde brug for. Det er samme grundsætning, metersystemet følger: hver forstavelse gælder hver enhed, hvad enten sammensætningen endnu er brugt eller ej. Et system med huller kræver en undtagelsestabel; et uden huller kræver kun reglen.
Hvor zebibitten virkelig kunne dukke op, er i regningen med adresserum. To i halvfjerdsindstyvende er ingen naturlig viserbredde, men mangefold og dele af topotenser går gennem enhver samtale om adressering, og et oplæg, der forbeholdt halvfjerds bit til noget, ville naturligt beskrives i disse vendinger. Sådanne oplæg foreslås nu og da, og intet har endnu været nødvendigt.
At læse symbolet er den praktiske færdighed. Zibit er binært, Zbit er decimalt, og med atten procents afstand er de to ikke udskiftelige i noget dokument, hvor tallet betyder noget. Når en kilde skriver ZB uden forklaring, findes ingen måde at vide, hvad der var ment, og det ærlige svar er at behandle tallet som usikkert med en femtedel.
Én zebibit svarer til 1024 exbibit, 147 573 952 589 676 412 928 oktetter eller omkring 1,181 zettabit.