| Yottabit per sekund (Ybit/s) | Zettabit per sekund (Zbit/s) |
|---|---|
| 1 Yottabit per sekund | 1000 Zbit/s |
| 2 Yottabit per sekund | 2000 Zbit/s |
| 3 Yottabit per sekund | 3000 Zbit/s |
| 4 Yottabit per sekund | 4000 Zbit/s |
| 5 Yottabit per sekund | 5000 Zbit/s |
| 10 Yottabit per sekund | 10000 Zbit/s |
| 20 Yottabit per sekund | 20000 Zbit/s |
| 25 Yottabit per sekund | 25000 Zbit/s |
| 50 Yottabit per sekund | 50000 Zbit/s |
| 100 Yottabit per sekund | 100000 Zbit/s |
| Reference | Yottabit per sekund (Ybit/s) | Zettabit per sekund (Zbit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 5.6 × 10-20 Ybit/s | 5.6 × 10-17 Zbit/s |
| Typical home broadband | 1 × 10-16 Ybit/s | 1 × 10-13 Zbit/s |
| Gigabit Ethernet | 1 × 10-15 Ybit/s | 1 × 10-12 Zbit/s |
| Streaming a 4K film | 2.5 × 10-17 Ybit/s | 2.5 × 10-14 Zbit/s |
Yottabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind zettabit pr. sekund. Symbolet er Ybit/s. I tredive år var det den største takt, metersystemet kunne navngive, og den beskriver en hurtighed uden anvendelse noget sted: ikke i teknik, ikke i forskning og ikke i nogen prognose, nogen tager alvorligt.
Dens afstand til virkeligheden er let at angive. Verdens internettrafik ligger i gennemsnit omkring én exabit pr. sekund, så én yottabit pr. sekund er cirka en million gange hele menneskeslægtens samlede kommunikation. Den største enkelte forbindelse, der nogensinde er bygget, kører nogle hundrede terabit pr. sekund, hvilket er en timilliarddel af dette tal.
Enheden er ikke desto mindre rigtigt bestemt, og det er netop den fuldstændighed, der tæller. Metersystemets regel er, at hver forstavelse forenes med hver enhed uden undtagelse, så en læser, der aldrig har set Ybit/s, kan tyde det alene ud fra forstavelsen. Et system med huller ville behøve en tabel over tilladte sammensætninger, og en tabel er præcis, hvad et regelbåret system findes til for at undgå.
Der findes en fysisk måde at tænke tallet på. Én yottabit pr. sekund er 125 zettaoktetter pr. sekund, og den samlede mængde data, menneskeheden nogensinde har lagret, er nogle hundrede zettaoktetter. En forbindelse i denne takt ville altså sende hele artens samlede information på et par sekunder. Nogen sådan datamasse findes ikke ét sted klar til at sendes, og intet i den fjerne ende kunne modtage den.
Forstavelsen yotta blev antaget i 1991 sammen med zetta ved en konference, som også måtte overveje, hvilke bogstaver der stod frie. Den stod på metersystemets top til 2022, da ronna og quetta blev føjet til ovenover, til dels fordi datamængderne begyndte at nærme sig det gamle loft. Hastighederne har ikke fulgt mængderne opad i samme takt.
For en omregner er håndteringen af enheden et spørgsmål om sammenhæng og ikke om nytte. Et værktøj, der omregner hver metrisk forstavelse rigtigt, behøver ikke afgøre, hvilke af dem nogen vil bruge, og et tal skrevet i yottabit pr. sekund — hvor usandsynligt det end er — omregnes efter samme regel som ethvert andet.
Én yottabit pr. sekund svarer til 1000 zettabit pr. sekund, 125 zettaoktetter pr. sekund eller omkring 0,8272 yobibit pr. sekund.
Zettabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind exabit pr. sekund. Symbolet er Zbit/s. Intet system på jorden flytter data i den takt, og intet er planlagt; enheden findes, fordi metersystemet bestemmer hver forstavelse for hver enhed, hvad enten sammensætningen endnu har været nødvendig eller ej.
For at se, hvor fjernt det er, kan man tage hele internettet. Verdenstrafikken kører for tiden på omkring én exabit pr. sekund i gennemsnit, så hele planetens kommunikation måtte vokse tusindfold for at nå én zettabit pr. sekund. Ved de seneste to årtiers væksttakt ville det tage mellem tyve og tredive år, hvilket netop er den slags fremskrivning, der allerede har ramt forkert i begge retninger.
Én zettabit pr. sekund er 125 exaoktetter pr. sekund. Da verdens lagringsfremstilling ligger på nogle hundrede exaoktetter om året, ville en forbindelse i denne takt overføre verdens hele årsproduktion af ny rummelighed på et par sekunder. Intet kunne lagres i den fjerne ende; data måtte behandles og kasseres, efterhånden som de ankom.
Det sidste punkt er ikke så opdigtet, som det lyder. Flere bestående systemer kasserer allerede næsten alt, hvad de modtager: partikeldetektorer, radioteleskopopstillinger og netovervågningssystemer behandler langt mere, end de beholder, for at beholde det er umuligt og unødvendigt. En forbindelse på én zettabit pr. sekund ville være et yderlighedstilfælde af en arkitektur, der allerede findes.
De fysiske forhindringer er mindre ubetingede, end de kan synes. En enkelt optisk fibers teoretiske kapacitet ligger langt over det, der bruges i dag, og de praktiske grænser kommer af forstærkernes støj, af ulineære virkninger og af elektronikken i hver ende, ikke af glasset selv. At lægge nok fibre sammen ville nå én zettabit pr. sekund; vanskeligheden er, at ingen har grund til det.
For en omregner betyder enheden noget, fordi prognoser og kapacitetsmodeller skrives i den enhed, der holder tallene læselige. En fremskrivning, der når ind i 2050'erne, kan med rimelighed angive summer i zettabit pr. sekund, og en læser må kunne regne dem om til noget velkendt.
Én zettabit pr. sekund svarer til 1000 exabit pr. sekund, 125 exaoktetter pr. sekund eller omkring 0,8470 zebibit pr. sekund.