| Zettabit per sekund (Zbit/s) | Megaoktetter per sekund (Mo/s) |
|---|---|
| 1 Zettabit per sekund | 125000000000000 Mo/s |
| 2 Zettabit per sekund | 250000000000000 Mo/s |
| 3 Zettabit per sekund | 375000000000000 Mo/s |
| 4 Zettabit per sekund | 500000000000000 Mo/s |
| 5 Zettabit per sekund | 625000000000000 Mo/s |
| 10 Zettabit per sekund | 1.25 × 1015 Mo/s |
| 20 Zettabit per sekund | 2.5 × 1015 Mo/s |
| 25 Zettabit per sekund | 3.125 × 1015 Mo/s |
| 50 Zettabit per sekund | 6.25 × 1015 Mo/s |
| 100 Zettabit per sekund | 1.25 × 1016 Mo/s |
| Reference | Zettabit per sekund (Zbit/s) | Megaoktetter per sekund (Mo/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 5.6 × 10-17 Zbit/s | 0.007 Mo/s |
| Typical home broadband | 1 × 10-13 Zbit/s | 12.5 Mo/s |
| Gigabit Ethernet | 1 × 10-12 Zbit/s | 125 Mo/s |
| Streaming a 4K film | 2.5 × 10-14 Zbit/s | 3.125 Mo/s |
Zettabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind exabit pr. sekund. Symbolet er Zbit/s. Intet system på jorden flytter data i den takt, og intet er planlagt; enheden findes, fordi metersystemet bestemmer hver forstavelse for hver enhed, hvad enten sammensætningen endnu har været nødvendig eller ej.
For at se, hvor fjernt det er, kan man tage hele internettet. Verdenstrafikken kører for tiden på omkring én exabit pr. sekund i gennemsnit, så hele planetens kommunikation måtte vokse tusindfold for at nå én zettabit pr. sekund. Ved de seneste to årtiers væksttakt ville det tage mellem tyve og tredive år, hvilket netop er den slags fremskrivning, der allerede har ramt forkert i begge retninger.
Én zettabit pr. sekund er 125 exaoktetter pr. sekund. Da verdens lagringsfremstilling ligger på nogle hundrede exaoktetter om året, ville en forbindelse i denne takt overføre verdens hele årsproduktion af ny rummelighed på et par sekunder. Intet kunne lagres i den fjerne ende; data måtte behandles og kasseres, efterhånden som de ankom.
Det sidste punkt er ikke så opdigtet, som det lyder. Flere bestående systemer kasserer allerede næsten alt, hvad de modtager: partikeldetektorer, radioteleskopopstillinger og netovervågningssystemer behandler langt mere, end de beholder, for at beholde det er umuligt og unødvendigt. En forbindelse på én zettabit pr. sekund ville være et yderlighedstilfælde af en arkitektur, der allerede findes.
De fysiske forhindringer er mindre ubetingede, end de kan synes. En enkelt optisk fibers teoretiske kapacitet ligger langt over det, der bruges i dag, og de praktiske grænser kommer af forstærkernes støj, af ulineære virkninger og af elektronikken i hver ende, ikke af glasset selv. At lægge nok fibre sammen ville nå én zettabit pr. sekund; vanskeligheden er, at ingen har grund til det.
For en omregner betyder enheden noget, fordi prognoser og kapacitetsmodeller skrives i den enhed, der holder tallene læselige. En fremskrivning, der når ind i 2050'erne, kan med rimelighed angive summer i zettabit pr. sekund, og en læser må kunne regne dem om til noget velkendt.
Én zettabit pr. sekund svarer til 1000 exabit pr. sekund, 125 exaoktetter pr. sekund eller omkring 0,8470 zebibit pr. sekund.
Megaoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på en million oktetter pr. sekund, eller otte megabit pr. sekund. Symbolet er Mo/s. Det er den enhed, hvori lagringsapparater og deres grænseflader bedømmes, og den en filhåndtering viser, mens en kopiering kører.
Lagringshastighederne lander naturligt i dette område. En mekanisk harddisk holder 100 til 250 megaoktetter pr. sekund ved sekventiel læsning. En halvlederdisk på den ældre grænseflade når omkring 550, hvilket er grænsefladens grænse og ikke diskens. En moderne disk på den hurtigere grænseflade når flere tusinde, og der viger enheden for gigaoktetter pr. sekund.
Grænsefladernes hastigheder fortæller samme historie fra den anden side. De efter hinanden følgende udgaver af den universelle seriebus har budt på cirka 1,5, 60, 625 og 2500 megaoktetter pr. sekund ved deres nominelle takter, og hukommelseskortenes standarder har fulgt en lignende vej. Et apparat begrænses altid af den langsommere af de to, og at få dem til at passe er den praktiske kunst at bygge et hurtigt system.
For dagligdags størrelser overfører én megaoktet pr. sekund et fotografi på et par sekunder og en film på to gigaoktetter på cirka en halv time. Ved 500 megaoktetter pr. sekund tager samme film fire sekunder. Den modsætning forklarer, hvorfor en datamats følte hurtighed ændrede sig så fuldstændigt, da halvlederlagring afløste de mekaniske diske, skønt processorerne blev forbedret langt mindre i samme tidsrum.
Sekventielle takter som disse er bedste tilfælde. At læse mange små filer i stedet for én stor koster langt mere, for hver fil kræver, at dens data findes og dens post læses. En disk, der holder 500 megaoktetter pr. sekund i sekvens, kan klare kun nogle titals, når en mappe med tusinder af små filer kopieres, og det er dér, forskellen mellem disktekniker ses tydeligst.
Enheden beskriver også gennemstrømningen i en belastet netforbindelse: en gigabitforbindelse leverer i bedste fald 125 megaoktetter pr. sekund, så et hurtigt lokalnet og en hurtig disk er nu sammenlignelige, og ingen af dem er åbenlyst den begrænsende faktor i en overførsel.
Én megaoktet pr. sekund svarer til 1 000 000 oktetter pr. sekund, 8 megabit pr. sekund eller omkring 0,9537 mebioktetter pr. sekund.