Omregning fra 5 Petabit per sekund til Teraoktetter per sekund

Information om Petabit per sekund (Pbit/s)

Petabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind terabit pr. sekund. Symbolet er Pbit/s. Den markerer den optiske overførselsforsknings grænse: den takt, hvormed laboratorier har ført data gennem en enkelt glastråd, og som intet udlagt system endnu nærmer sig.

Rekorderne blev sat ved at forene tre teknikker. Flerkernet fiber lægger flere adskilte lysledende veje inden for samme kappe, så en enkelt tråd opfører sig som et bundt. Bølgelængdemultipleksering lader hundreder af adskilte farver løbe i hver af disse kerner. Avanceret modulation koder mange bit i hver puls. Det er produktet af de tre, der når én petabit pr. sekund.

Sådanne fremvisninger løber over titals kilometer fiber under kontrollerede forhold, ikke over de tusinder, en søkabel i drift må spænde over. Afstanden er det svære: signalerne svækkes, spredningen udtværer pulserne i hinanden, og glassets ulineære virkninger vokser med effekten. Hver tilføjet kilometer gør samme takt sværere at holde, og derfor ligger udlagte kabler to tierordener under laboratorierekorden.

I oktetter er én petabit pr. sekund 125 teraoktetter pr. sekund, cirka lagringen i hundrede og femogtyve store harddiske flyttet hvert sekund. Intet i nogen af enderne på en sådan forbindelse ville kunne frembringe eller optage data i den takt; tallet beskriver mediets kapacitet og ikke nogen brug af den.

På netniveau bruges enheden til summer. Den samlede sammenkoblingskapacitet i et meget stort datacenter, den samlede kapacitet af alle kabler, der lander på et kontinent, og toptrafikken hos de største indholdsnet angives i petabit pr. sekund. Det er summer over tusinder af forbindelser og ikke bedømmelsen af nogen enkelt.

Udviklingslinjen er værd at bemærke. Kapaciteten over havene er vokset med cirka en faktor ti hvert syvende eller ottende år gennem flere årtier, drevet næsten udelukkende af bedre elektronik og bedre kodning snarere end af mere glas. Fortsætter det, vil petabitten pr. sekund beskrive et kabel i drift inden for en generation.

Én petabit pr. sekund svarer til 1000 terabit pr. sekund, 125 teraoktetter pr. sekund eller omkring 0,8882 pebibit pr. sekund.

Information om Teraoktet per sekund (To/s)

Teraoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind gigaoktetter pr. sekund, eller otte terabit pr. sekund. Symbolet er To/s. Den beskriver hukommelsesbåndbredde inde i de hurtigste processorer og den samlede gennemstrømning i store beregningssystemer snarere end nogen forbindelse mellem adskilte maskiner.

Grafik- og acceleratorkredse er det tydeligste eksempel. En moderne accelerator bruger stablet hukommelse anbragt ved siden af processoren i samme kapsel, og båndbredden mellem dem når flere teraoktetter pr. sekund. Det tal er, hvad der gør det muligt at holde tusinder af regneenheder beskæftiget samtidig, og det er i dag den egenskab, der oftest afgør, hvor hurtigt en maskinlæringsopgave kører.

Det er værd at sige, hvorfor båndbredden og ikke regningen er blevet den begrænsende faktor. Processorerne er vokset i regnekraft langt hurtigere end hukommelsen i at forsyne dem med data, så en moderne kreds kan udføre titals operationer for hver oktet, den læser. Enhver beregning, der rører hukommelsen oftere end det, begrænses af hukommelsen, og det gør de fleste virkelige beregninger.

Superdatamaters sammenkoblingsnet når dette område samlet. Nettet, der binder tusinder af knuder, bærer teraoktetter pr. sekund tværs gennem hele maskinen, skønt ingen enkelt forbindelse gør det. Konstruktionsproblemet er at ordne topologien, så hver knude hurtigt når enhver anden, og derfor bygges disse net som flerdimensionelle net og træer i stedet for som simple stjerner.

For at gøre tallet håndgribeligt: én teraoktet pr. sekund ville fylde en stor forbrugerharddisk på tyve sekunder og overføre hele teksten i alle bøger på et nationalbibliotek på mindre end et minut. Intet i almindelig brug kommer i nærheden, og intet ydre kabel af nogen art bærer den.

Enheden optræder også i beskrivelser af lagringsopstillinger. Et stort parallelt filsystem, spredt over tusinder af diske, kan samlet levere nogle få teraoktetter pr. sekund til en superdatamat, og det tal angives som en fremtrædende specifikation, fordi det afgør, hvor hurtigt en simulering kan skrives ud og læses tilbage.

Én teraoktet pr. sekund svarer til 1000 gigaoktetter pr. sekund, 8 terabit pr. sekund eller omkring 0,9095 tebioktetter pr. sekund.