| Mebioktetter (Mio) | Terabit (Tbit) |
|---|---|
| 1 Mebioktet | 0.000008388608 Tbit |
| 2 Mebioktetter | 0.000016777216 Tbit |
| 3 Mebioktetter | 0.000025165824 Tbit |
| 4 Mebioktetter | 0.000033554432 Tbit |
| 5 Mebioktetter | 0.00004194304 Tbit |
| 10 Mebioktetter | 0.00008388608 Tbit |
| 20 Mebioktetter | 0.00016777216 Tbit |
| 25 Mebioktetter | 0.0002097152 Tbit |
| 50 Mebioktetter | 0.0004194304 Tbit |
| 100 Mebioktetter | 0.0008388608 Tbit |
| Reference | Mebioktetter (Mio) | Terabit (Tbit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 0.000152588 Mio | 0.00000000128 Tbit |
| A three-minute MP3 | 2.86102 Mio | 0.000024 Tbit |
| A smartphone photo | 3.8147 Mio | 0.000032 Tbit |
| A high-definition film | 3814.7 Mio | 0.032 Tbit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 47683.7 Mio | 0.4 Tbit |
Mebioktetten er en enhed for digital information på 1 048 576 oktetter, altså 1024 kibioktetter. Symbolet er Mio. Den er megaoktettens binære modstykke, og de to afviger med 4,9 procent — det punkt, hvor en omhyggelig forfatter begynder at skelne dem.
Enhedens synligste hjem er processorens mellemlager. Den hurtige hukommelse, der bygges ind i en processor for at holde nyligt brugte data, målsættes binært, og nutidens kredse bærer mellemlagre målt i mebioktetter: nogle hundrede kibioktetter på andet niveau og titals mebioktetter på tredje. De tal er nøjagtige topotenser, fordi mellemlageret adresseres ved at dele en adresse i faste bitfelter.
Blokstørrelser og buffere følger samme logik. Filsystemer tildeler i blokke, databasemotorer læser i sider, komprimeringsværktøjer arbejder i vinduer, og alt dette er topotenser, oftest nogle få mebioktetter. Et værktøj, der tilbyder en buffer på 16 megaoktetter, mener næsten altid 16 mebioktetter, fordi den underliggende tildeling er en forskydning og ingen multiplikation.
Skelnen er blevet synlig for almindelige brugere gennem forskellen mellem, hvad en hentning angiver, og hvad en filhåndtering melder. En fil beskrevet som 100 megaoktetter på et websted er ofte 100 mebioktetter på disken, eller omvendt, og de 4,9 procent, der følger, rækker til at få en fremdriftslinje til at se forkert ud, uden at noget faktisk er galt.
Som skala rummer én mebioktet en million tegn tekst uden diakritiske mærker — omtrent en lang roman, eller fem hundrede sider. Det er også et enkelt fotografi fra et beskedent kamera, eller otte sekunders højopløst video. Samme enhed beskriver altså både en vældig mængde tekst og en forsvindende mængde video, hvilket siger en hel del om de to gengivelsers indbyrdes omkostning.
IEC-skrivningen Mio bruges i faglig dokumentation, i Linux-kernen, i filsystemsværktøjer og i standarder. Den forbliver sjælden i forbrugerprogrammer, hvor MB skrives for begge mængder. Når et tal betyder noget, er den sikreste vane at regne i oktetter og omregne en enkelt gang til sidst.
Én mebioktet svarer til 1 048 576 oktetter, 1024 kibioktetter, 8 mebibit eller omkring 1,049 megaoktetter.
Terabitten er en enhed for digital information på tusind milliarder bit, altså tusind gigabit. Symbolet er Tbit. Det er den skala, hvori internettets egen rygrad måles — ikke forbindelsen ind i et hus, men forbindelserne mellem byer og tværs over havene.
Én terabit er 125 gigaoktetter. Sagt på anden vis er én terabit omtrent den datamængde, der er i hundrede og femogtyve timers højopløst video, eller indholdet på en stor bærbar datamats disk. En enkelt forbindelse på én terabit pr. sekund flytter dermed modstykket til den datamat hvert sekund, uafbrudt.
Søkablerne er der, hvor disse tal bor. Et nutidigt havkabel bærer flere hundrede terabit pr. sekund over en håndfuld fiberpar, med bølgelængdemultipleksering, der lader snesevis af adskilte lyskanaler løbe i den samme glastråd på én gang. De kabler, der er lagt tværs over Atlanterhavet i 2020'erne, når op i hundreder af terabit, dér hvor det første transatlantiske telefonkabel fra 1956 bar seksogtredive samtaler.
Knudepunkter, hvor net mødes og giver trafik videre til hinanden, offentliggør deres gennemstrømning i terabit pr. sekund. De største i Europa og Asien topper ved titals terabit, og de tal hører til de mest pålidelige offentlige målinger af, hvor meget internettet faktisk bruges i et givet øjeblik.
Laboratorierekorderne går langt højere. Forskerhold har drevet en enkelt optisk fiber forbi én petabit pr. sekund med flerkernet fiber og hundreder af bølgelængder på én gang, om end sådanne forsøg sker over korte afstande under kontrollerede forhold. Afstanden mellem det, der vises i laboratoriet, og det, der lægges i havet, er som regel et årti.
Til lagring bruges terabitten mest i halvlederindustrien, hvor en hukommelsesbriks tæthed angives i terabit pr. kvadratcentimeter eller pr. kapsel. Forbrugervarer mærkes derimod i oktetter: én terabit er 125 gigaoktetter, så en kreds beskrevet som 8 terabit står på hylden som en enhed på én teraoktet.
Én terabit svarer til 1 000 000 000 000 bit, 1000 gigabit, 125 gigaoktetter eller omkring 0,9095 tebibit.