| Mebioktetter per sekund (Mio/s) | Yottabit per sekund (Ybit/s) |
|---|---|
| 1 Mebioktet per sekund | 8.388608 × 10-18 Ybit/s |
| 2 Mebioktetter per sekund | 1.6777216 × 10-17 Ybit/s |
| 3 Mebioktetter per sekund | 2.5165824 × 10-17 Ybit/s |
| 4 Mebioktetter per sekund | 3.3554432 × 10-17 Ybit/s |
| 5 Mebioktetter per sekund | 4.194304 × 10-17 Ybit/s |
| 10 Mebioktetter per sekund | 8.388608 × 10-17 Ybit/s |
| 20 Mebioktetter per sekund | 1.6777216 × 10-16 Ybit/s |
| 25 Mebioktetter per sekund | 2.097152 × 10-16 Ybit/s |
| 50 Mebioktetter per sekund | 4.194304 × 10-16 Ybit/s |
| 100 Mebioktetter per sekund | 8.388608 × 10-16 Ybit/s |
| Reference | Mebioktetter per sekund (Mio/s) | Yottabit per sekund (Ybit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 0.00667572 Mio/s | 5.6 × 10-20 Ybit/s |
| Typical home broadband | 11.9209 Mio/s | 1 × 10-16 Ybit/s |
| Gigabit Ethernet | 119.209 Mio/s | 1 × 10-15 Ybit/s |
| Streaming a 4K film | 2.98023 Mio/s | 2.5 × 10-17 Ybit/s |
Mebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1 048 576 oktetter pr. sekund, altså 1024 kibioktetter pr. sekund. Symbolet er Mio/s. Det er den enhed, hvori diskprøver, kopieringsværktøjer og sikkerhedskopiprogrammer melder, og en af de få binære enheder, de fleste ser jævnligt uden at mærke det.
Lagringsmåling frembringer den af sig selv. En prøve skriver og læser blokke, hvis størrelse er en topotens, tager tid på arbejdet og dividerer. Resultatet er en binær takt, og at melde den som sådan bevarer regningen. Et værktøj, der regnede om til decimale megaoktetter, ville indføre en justering på 4,9 procent uden andet formål end at passe ind i en markedsskik.
De fem procent er præcis dér, hvor de to skikke går fra hinanden synligt for forbrugeren. En disk averteret til 550 megaoktetter pr. sekund og målt til 524 mebioktetter pr. sekund yder nøjagtig det lovede; tallene afviger kun, fordi det ene er decimalt og det andet binært. En stor del af klagerne over lagringsydeevne er denne regning læst som en mangel.
For dagligdags størrelser kopierer én mebioktet pr. sekund et fotografi på tre sekunder og en film på to gigaoktetter på cirka en halv time. Moderne diske kører hundreder eller tusinder af gange hurtigere, så enheden er i dag den finhed, hvormed små forskelle meldes, og ikke hele tallets målestok.
Enheden optræder også i målinger af hukommelse og mellemlager, i gennemstrømningsrapporter for databaser og i uddata fra de lavniveaukommandoer, der skriver diskaftryk. Alle tæller i binære blokke, fordi de underliggende strukturer er binære, og alle melder i mebioktetter pr. sekund, fordi det er, hvad optællingen delt med tiden giver.
Vanen med at skrive det lille i er værd at beholde. Den koster ét tegn og fortæller en senere læser, hvilken af de to skikke der frembragte tallet, en oplysning ingen sammenhæng gengiver, når den først er udeladt.
Én mebioktet pr. sekund svarer til 1 048 576 oktetter pr. sekund, 1024 kibioktetter pr. sekund eller omkring 1,049 megaoktetter pr. sekund.
Yottabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind zettabit pr. sekund. Symbolet er Ybit/s. I tredive år var det den største takt, metersystemet kunne navngive, og den beskriver en hurtighed uden anvendelse noget sted: ikke i teknik, ikke i forskning og ikke i nogen prognose, nogen tager alvorligt.
Dens afstand til virkeligheden er let at angive. Verdens internettrafik ligger i gennemsnit omkring én exabit pr. sekund, så én yottabit pr. sekund er cirka en million gange hele menneskeslægtens samlede kommunikation. Den største enkelte forbindelse, der nogensinde er bygget, kører nogle hundrede terabit pr. sekund, hvilket er en timilliarddel af dette tal.
Enheden er ikke desto mindre rigtigt bestemt, og det er netop den fuldstændighed, der tæller. Metersystemets regel er, at hver forstavelse forenes med hver enhed uden undtagelse, så en læser, der aldrig har set Ybit/s, kan tyde det alene ud fra forstavelsen. Et system med huller ville behøve en tabel over tilladte sammensætninger, og en tabel er præcis, hvad et regelbåret system findes til for at undgå.
Der findes en fysisk måde at tænke tallet på. Én yottabit pr. sekund er 125 zettaoktetter pr. sekund, og den samlede mængde data, menneskeheden nogensinde har lagret, er nogle hundrede zettaoktetter. En forbindelse i denne takt ville altså sende hele artens samlede information på et par sekunder. Nogen sådan datamasse findes ikke ét sted klar til at sendes, og intet i den fjerne ende kunne modtage den.
Forstavelsen yotta blev antaget i 1991 sammen med zetta ved en konference, som også måtte overveje, hvilke bogstaver der stod frie. Den stod på metersystemets top til 2022, da ronna og quetta blev føjet til ovenover, til dels fordi datamængderne begyndte at nærme sig det gamle loft. Hastighederne har ikke fulgt mængderne opad i samme takt.
For en omregner er håndteringen af enheden et spørgsmål om sammenhæng og ikke om nytte. Et værktøj, der omregner hver metrisk forstavelse rigtigt, behøver ikke afgøre, hvilke af dem nogen vil bruge, og et tal skrevet i yottabit pr. sekund — hvor usandsynligt det end er — omregnes efter samme regel som ethvert andet.
Én yottabit pr. sekund svarer til 1000 zettabit pr. sekund, 125 zettaoktetter pr. sekund eller omkring 0,8272 yobibit pr. sekund.