Omregning fra 5 Bit til Kilooktetter

Information om Bit (bit)

Bitten er informationens grundenhed. Symbolet er bit, og navnet er en sammentrækning af engelsk binary digit, binært ciffer, formet af statistikeren John Tukey og bragt på tryk af Claude Shannon i hans afhandling fra 1948, En matematisk teori for kommunikation, det værk der grundlagde informationsteorien.

En bit er den mængde information, som et enkelt valg mellem to lige sandsynlige muligheder bærer. En mønt der falder plat eller krone, en afbryder åben eller lukket, en spænding høj eller lav: hver af disse afgør én bit. Den bestemmelse er det, der gør bitten til en enhed og ikke blot en skrivevane. Den måler, hvor megen uvished et svar fjerner, og det uafhængigt af, hvad spørgsmålet handlede om.

Shannons indsigt var, at dette lod sig tælle. En besked hentet fra et alfabet på toogtredive lige sandsynlige tegn bærer fem bit pr. tegn, fordi toogtredive er to i femte. Er tegnene ikke lige sandsynlige — som et sprogs bogstaver ikke er — falder gennemsnittet, og netop den afstand mellem den naive optælling og det sande gennemsnit er, hvad komprimering udnytter. En vel komprimeret fil er en, hvor de overflødige bit er fjernet.

I udstyret er bitten en fysisk tilstand: en ladning fanget på en flydende port i flashhukommelse, magnetiseringens retning i et område på en harddisks skive, en fordybning eller en flade på en optisk skive, en lyspuls til stede eller fraværende i en fiber. Alle koder den samme abstrakte størrelse, og derfor kan data flytte mellem dem uden tab.

I lagring tælles bit næsten aldrig én for én. De samles i oktetter på otte, og rummeligheden angives i oktetter eller deres mangefold. Overførsel er noget andet: net- og grænsefladehastigheder angives i bit pr. sekund, så en forbindelse, der averteres til 100 megabit pr. sekund, leverer omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. At blande de to sammen er hele feltets hyppigste regnefejl.

Hvor enkelte bit virkelig tælles, er i angivelser af finhed og omfang. En farvekanal med 8 bit rummer 256 trin; en med 10 bit rummer 1024. Lyd med 16 bit pr. prøve har omkring 96 decibels dynamik, og med 24 bit omkring 144. En 64-bits adresse kan navngive cirka 18 trillioner pladser. I hvert tilfælde fordobler hver tilføjet bit det, der kan skelnes.

Én bit svarer til 0,125 oktetter, 0,001 kilobit eller omkring 0,0009766 kibibit.

Information om Kilooktet (ko)

Kilooktetten er en enhed for digital information på tusind oktetter og dermed på otte tusind bit. Symbolet er ko. Den er den mindste af de dagligdags lagerenheder, og i to årtier var den den enhed, hvori en datamats hele rummelighed blev beskrevet.

Én kilooktet rummer tusind tegn tekst uden diakritiske mærker, altså omkring to hundrede ord eller en tredjedel side. Et kort brevs rene tekstfil er nogle få kilooktetter. Næsten intet andet i nutidens databrug er så lille: et tomt dokument fra et tekstbehandlingsprogram vejer allerede titals kilooktetter, fordi filformatet slæber opsætning, skrifttyper og beskrivende oplysninger med rundt om teksten.

Enhedens historiske betydning er svær at overdrive. Apple II blev leveret med 4 kilooktetter hukommelse, Commodore 64 tog sit navn af sine 64, og IBM's første persondatamat kunne adressere 640. Programmer af virkelig indviklethed — regneark, tekstbehandlere, spil med billede og lyd — blev skrevet for at rummes inden for de tal, hvilket krævede en disciplin, der stort set er forsvundet.

Kilooktetten er også der, hvor forvirringen mellem decimalt og binært begyndte. Hukommelse kom i enheder på 1024 oktetter, fordi adresseringen er binær, og alle kaldte det én kilooktet. Diskfabrikanterne talte i sande tusinder. De to skikke afviger med 2,4 procent, ubetydeligt i denne størrelse, men samme fejl hober sig op ved hvert trin og når 10 procent ved teraoktetten.

IEC løste tvetydigheden i 1998 ved at bestemme kibioktetten til 1024 oktetter og lade kilooktetten stå ved nøjagtig 1000. Styresystemerne har taget dette op ujævnt: nogle angiver filstørrelser i sande kilooktetter, andre deler stadig med 1024, mens de skriver ko, og enkelte skriver nu Kio korrekt.

Hvor enheden stadig ses dagligt, er i netprotokoller og i størrelsen på webbens små bestanddele. En sides formatark, et ikon, et certifikat, en indstillingsfil, en indeksside i en database — alt dette måles i kilooktetter, og den sædvanlige hukommelsesside i de fleste processorer er 4 kibioktetter, nær nok 4 kilooktetter til samtale, men ikke til regning.

Én kilooktet svarer til 1000 oktetter, 8000 bit, 8 kilobit eller omkring 0,9766 kibioktetter.