| Ar (a) | Kvadratmiles (sq mi) |
|---|---|
| 1 Ar | 0.0000386102158542 sq mi |
| 2 Ar | 0.0000772204317085 sq mi |
| 3 Ar | 0.000115830647563 sq mi |
| 4 Ar | 0.000154440863417 sq mi |
| 5 Ar | 0.000193051079271 sq mi |
| 10 Ar | 0.000386102158542 sq mi |
| 20 Ar | 0.000772204317085 sq mi |
| 25 Ar | 0.000965255396356 sq mi |
| 50 Ar | 0.00193051079271 sq mi |
| 100 Ar | 0.00386102158542 sq mi |
| Reference | Ar (a) | Kvadratmiles (sq mi) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 0.0006237 a | 0.0000000240812 sq mi |
| A tennis court | 2.608 a | 0.000100695 sq mi |
| A football pitch | 71.4 a | 0.00275677 sq mi |
| One hectare | 100 a | 0.00386102 sq mi |
| Central Park, New York | 34100 a | 1.31661 sq mi |
Aren er en arealenhed på hundrede kvadratmeter og skrives a. Den er et kvadrat med ti meters side. Den blev skabt af den franske meterlovgivning i 1795 som jordens decimale grundenhed, med navn efter det latinske ord for en jævn og åben plads, og den er ophav til hektaren, der til sidst overskyggede den.
Den oprindelige tanke var ryddelig. Aren skulle måle en have eller en grund, hektaren en mark og centiaren en enkelt kvadratmeter, hvilket gav tre decimale trin fra en dørtærskel til en gård. I praksis bar mellemtrinnet næsten hele vægten: marker blev beskrevet i hektar og bygninger i kvadratmeter, og til aren blev det smalle bånd derimellem tilbage.
Alligevel overlever den i tinglysningen, og dér er den fuldt levende. Franske, belgiske og luxembourgske skøder opgør parceller i hektar, ar og centiar i tre kolonner, så en grund kan skrives 1 ha 25 a 30 ca, altså 12 530 kvadratmeter. I Polen er ar den almindelige måde at beskrive en byggegrund på, og i Indonesien og dele af Centraleuropa udfylder den samme rolle.
Som størrelsesorden er én ar et kvadrat med ti meters side: en rummelig have, en lille gårdsplads eller et beskedent hus grundplan med lidt luft. En badmintonbane optager godt otte tiendedele af en ar, en garage til én bil cirka en femtedel, og en tennisbane cirka to en halv. Det er den største enhed, der stadig beskriver noget, et menneske kan skridte af på få sekunder.
Strengt inden for Det Internationale Enhedssystem er aren præcis kvadratdekameteren, da én dekameter er ti meter. De to er den samme størrelse skrevet på to måder, og systemets form bruges så godt som aldrig, hvilket gør aren til et af de få tilfælde, hvor den ældre enhed er den læselige.
Dens vigtigste praktiske fælde er symbolet. Et enkelt lille a forsvinder let i løbende tekst eller tages for en forkortelse, og derfor skriver skøder det som regel i en fast kolonne, og derfor er alt tvetydigt tryggere omregnet til kvadratmeter, før det gives videre.
Én ar svarer til 100 kvadratmeter, 0,01 hektar eller omkring 1076,4 kvadratfod.
Kvadratmilen er en arealenhed på 640 acres eller 2,589988 kvadratkilometer. Symbolet er sq mi. Den er arealet af et kvadrat med en miles side, og det er den enhed, hvori amerikanske og britiske amter, byer, parker og katastrofeområder beskrives. At den er præcis 640 acres, er ingen tilfældighed, men selve grundlaget for, hvordan en stor del af Nordamerika blev udstykket.
USA's opmåling af statslig jord, påbegyndt i 1785, delte de vestlige områder i townships på seks miles i kvadrat, hver med seksogtredive sections på én kvadratmile. En section rummer 640 acres, en fjerdedels section 160 og en fjerdedel af den 40. De tal løb gennem nybyggerlovgivning, jordsalg og arv i et århundrede, og de ses den dag i dag fra luften i det net af veje, der følger sectiongrænserne tværs over Midtvesten.
Fordi opmålingen gjorde kvadratmilen til en retlig beholder og ikke blot et mål, formede den bosættelsesmønstrene. En fjerdedels section blev anset for det, en familie kunne drive, så gårdene på prærien kom i multipla af 160 acres, og miles afstanden mellem sectionveje afgjorde, hvor langt fra hinanden byer, skoler og kornsiloer kunne ligge med nytte.
I dag er dens hverdagsbrug beskrivende. Befolkningstætheden i amerikansk statistik angives i mennesker pr. kvadratmile, altså omkring 92 for hele landet mod nær 30 000 for Manhattan. Brandens udbredelse, oversvømmet areal, nationalparkers størrelse og storbyområder opgøres på samme måde, og britisk brug følger den for amter og nationalparker, selv hvor andre mål er blevet metriske.
Omregningen er enkel, hvis faktoren huskes: én kvadratmile er 2,59 kvadratkilometer, og én kvadratkilometer 0,386 kvadratmiles. Forholdet er ikke indlysende, fordi det er kvadratet på længdeforholdet, så et sted, der siges at være ti gange større i kvadratmiles, er kun cirka 3,2 gange større i lineær udstrækning.
Dens besværlighed viser sig, når de tre britiske jordenheder kædes sammen. Én kvadratmile er 640 acres, én acre 4840 kvadratyards og én kvadratyard ni kvadratfod, så vejen fra kvadratmile til kvadratfod kræver en multiplikation med 27 878 400. Netop det tal er grunden til, at jord og bygning måles med forskellige enheder selv inden for ét og samme system.
Én kvadratmile svarer til 640 acres, cirka 2,59 kvadratkilometer, 259 hektar eller 27 878 400 kvadratfod.