| Reference | Ar (a) | Kvadratmillimeter (mm²) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 0.0006237 a | 62370 mm² |
| A tennis court | 2.608 a | 260800000 mm² |
| A football pitch | 71.4 a | 7.14 × 109 mm² |
| One hectare | 100 a | 1 × 1010 mm² |
| Central Park, New York | 34100 a | 3.41 × 1012 mm² |
Aren er en arealenhed på hundrede kvadratmeter og skrives a. Den er et kvadrat med ti meters side. Den blev skabt af den franske meterlovgivning i 1795 som jordens decimale grundenhed, med navn efter det latinske ord for en jævn og åben plads, og den er ophav til hektaren, der til sidst overskyggede den.
Den oprindelige tanke var ryddelig. Aren skulle måle en have eller en grund, hektaren en mark og centiaren en enkelt kvadratmeter, hvilket gav tre decimale trin fra en dørtærskel til en gård. I praksis bar mellemtrinnet næsten hele vægten: marker blev beskrevet i hektar og bygninger i kvadratmeter, og til aren blev det smalle bånd derimellem tilbage.
Alligevel overlever den i tinglysningen, og dér er den fuldt levende. Franske, belgiske og luxembourgske skøder opgør parceller i hektar, ar og centiar i tre kolonner, så en grund kan skrives 1 ha 25 a 30 ca, altså 12 530 kvadratmeter. I Polen er ar den almindelige måde at beskrive en byggegrund på, og i Indonesien og dele af Centraleuropa udfylder den samme rolle.
Som størrelsesorden er én ar et kvadrat med ti meters side: en rummelig have, en lille gårdsplads eller et beskedent hus grundplan med lidt luft. En badmintonbane optager godt otte tiendedele af en ar, en garage til én bil cirka en femtedel, og en tennisbane cirka to en halv. Det er den største enhed, der stadig beskriver noget, et menneske kan skridte af på få sekunder.
Strengt inden for Det Internationale Enhedssystem er aren præcis kvadratdekameteren, da én dekameter er ti meter. De to er den samme størrelse skrevet på to måder, og systemets form bruges så godt som aldrig, hvilket gør aren til et af de få tilfælde, hvor den ældre enhed er den læselige.
Dens vigtigste praktiske fælde er symbolet. Et enkelt lille a forsvinder let i løbende tekst eller tages for en forkortelse, og derfor skriver skøder det som regel i en fast kolonne, og derfor er alt tvetydigt tryggere omregnet til kvadratmeter, før det gives videre.
Én ar svarer til 100 kvadratmeter, 0,01 hektar eller omkring 1076,4 kvadratfod.
Kvadratmillimeteren er en arealenhed på en milliontedel kvadratmeter og skrives mm². Den er arealet af et kvadrat med en millimeters side. Den er teknikkens normale enhed for tværsnit, og to af de mest følgesvangre tal inden for byggeri og elarbejde udtrykkes i den.
Elkablet er det første. Uden for Nordamerika angives ledere ved deres tværsnitsareal i kvadratmillimeter: 1,5 mm² til lyskredse, 2,5 mm² til stikkontakter, 6 mm² til et komfur og 16 eller 25 mm² til en husinstallation. Strømbæreevnen følger arealet tæt, så en kobberleder på 2,5 mm² bærer trygt et tyvetal ampere i almindelig boliginstallation, og hele installationsbekendtgørelsen hviler på det forhold.
Nordamerika bruger i stedet American Wire Gauge, hvor tallene løber baglæns og trinnene ikke er proportionale: tykkelse 14 er omkring 2,08 mm² og tykkelse 12 omkring 3,31. At omregne mellem de to systemer hører til elfagets mest fejlbehæftede opgaver, fordi et tykkelsesnummer intet siger om arealet, før man slår det op.
Den anden afgørende brug er spændingen i materialet. Én newton pr. kvadratmillimeter er præcis én megapascal, og derfor angiver konstruktionstegninger styrken af stål og beton i N/mm². Et almindeligt konstruktionsstål betegnes S355, fordi det flyder ved 355 newton pr. kvadratmillimeter, og en beton C30/37 når 30 newton pr. kvadratmillimeter ved cylinderprøvning. Bolte klassificeres på samme måde efter deres spændingsareal: en M10-bolt har 58 kvadratmillimeter af det.
Elektronikken måler også sine produkter her. En stor processorchip dækker mellem 300 og 600 kvadratmillimeter, og prisen på en komponent hænger direkte på det tal, fordi en skive tilbyder et fast areal. En kamerasensor i fuldformat er 864 kvadratmillimeter mod omkring 30 for et telefonkamera, og dér ligger størstedelen af grunden til, at de to opfører sig så forskelligt i svagt lys.
Under kvadratmillimeteren fortsætter den metriske stige til kvadratmikrometeren, som bruges til transistorer og cellebiologi, men næsten intet i almindelig fremstilling behøver at gå længere ned. Ovenover overtager kvadratcentimeteren ved hundrede kvadratmillimeter.
Én kvadratmillimeter svarer til 0,01 kvadratcentimeter, 0,000001 kvadratmeter eller cirka 0,00155 kvadrattommer.