Omregning fra 3 Tebioktetter per sekund til Zebibit per sekund

Information om Tebioktet per sekund (Tio/s)

Tebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 gibioktetter pr. sekund, altså to i fyrretyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Tio/s. Den er teraoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 10 procent.

Intet uden for en stor maskine flytter data så hurtigt. Takten beskriver hukommelsesbåndbredden i en accelerator med stablet hukommelse, det indre væv i en højklasset processorkapsel, eller den samlede gennemstrømning i et parallelt filsystem spredt over tusinder af diske. Alt dette er bygget af binære strukturer, og deres summer er binære mængder delt med tid.

Det er inden for højtydende beregning, enheden skrives oftest. En superdatamats lagringssystem angives efter, hvor mange tebioktetter pr. sekund det kan levere til beregningsknuderne, for det tal afgør, hvor hurtigt en simulering kan gemme sin tilstand og genoptage. En maskine, der regner hurtigt, men skriver langsomt, bruger tiden på at vente.

Forskellen på ti procent i forhold til den decimale enhed er betydningsfuld i den sammenhæng. Et filsystem indkøbt til at levere 10 teraoktetter pr. sekund og et, der leverer 10 tebioktetter pr. sekund, afviger med en hel teraoktet pr. sekund, hvilket i et anlæg af den størrelse udgør en betydelig del af udstyrsbudgettet.

I bit er én tebioktet pr. sekund 8 tebibit pr. sekund, og i decimale vendinger omkring 1,1 teraoktetter pr. sekund. At udtrykke samme takt på fire forskellige måder er hverdag på dette niveau, for lagringsbranchen, hukommelsesbranchen, netbranchen og standardiseringsorganerne foretrækker hver sin.

Som dagligdags sammenligning ville én tebioktet pr. sekund fylde en stor forbrugerharddisk på cirka tyve sekunder. Ingen ydre grænseflade bærer dette; tallet beskriver bevægelse mellem komponenter inden for et enkelt system, hvor ledningerne er korte, og hvor meget mange af dem arbejder parallelt.

Grafikprocessorer har bragt takten inden for rækkevidde af en enkelt komponent. En stak hukommelse med høj båndbredde, bundet direkte til processorchippen, leverer langt mere end en tebioktet pr. sekund til den processor, der bruger den, og et kort med flere sådanne stakke når nogle stykker. Det er den båndbredde, og ikke den nøgne regnehastighed, der begrænser oplæringen af store modeller: regneenhederne står stille, hvis hukommelsen ikke kan holde dem mætte. Samme ræsonnement forklarer, hvorfor de, der udformer superdatamater, lægger lige så megen møje i vejene mellem hukommelse og processor som i processorerne selv, og hvorfor takten angives i binære enheder, når den beskrevne hukommelse adresseres i topotenser.

Én tebioktet pr. sekund svarer til 1024 gibioktetter pr. sekund, 1 099 511 627 776 oktetter pr. sekund eller omkring 1,100 teraoktetter pr. sekund.

Information om Zebibit per sekund (Zibit/s)

Zebibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på to i halvfjerdsindstyvende bit pr. sekund, altså 1024 exbibit pr. sekund. Symbolet er Zibit/s. Den er zettabittens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 18,1 procent — nær en femtedel.

Intet kører i denne takt, og intet udformes til det. Én zebibit pr. sekund er omkring tusind gange internettets øjeblikkelige samlede trafik og ville flytte verdens hele lagrede dataforråd på nogle minutter. Enheden findes, fordi IEC-rækken, ligesom den metriske række den følger, blev bestemt fuldstændigt og ikke blot så langt, man dengang havde brug for.

Den fuldstændighed er en bevidst udformningsgrundsætning og ingen forsømmelse. Et målesystem, hvis navne slipper op på et vilkårligt punkt, tvinger hver fremtidig bruger til at improvisere en udvidelse, og improviserede udvidelser strider mod hinanden. At bestemme hele stigen på forhånd koster intet og fjerner muligheden.

Kløften på atten procent på dette niveau er den klareste illustration af, hvorfor den binære række overhovedet var nødvendig. Ved kibibitten afveg de to skikke med 2,4 procent, hvilket ingen bemærkede; afvigelsen ganges med 1,024 ved hvert trin, og her er den allerede så stor, at ingen læser kunne behandle de to mærkninger som udskiftelige, end ikke i uformel skrift.

I oktetter er én zebibit pr. sekund 147 573 952 589 676 412 928, altså 128 exbioktetter pr. sekund. At udtrykke samme takt i hver enhed på skalaen er en øvelse og ingen anvendelse, men en, en omregner må udføre rigtigt, for regningen bliver ikke omtrentlig, fordi størrelsen bliver uopnåelig.

Den praktiske lære er den, hele den binære række underviser i: det lille i er ikke valgfrit. Det er det eneste tegn i et skrevet tal, der skiller en topotens fra en tierpotens, og på dette punkt af skalaen ligger de to nær en femtedel fra hinanden.

Én zebibit pr. sekund svarer til 1024 exbibit pr. sekund, 147 573 952 589 676 412 928 oktetter pr. sekund eller omkring 1,181 zettabit pr. sekund.