| Megaoktetter (Mo) | Exbibit (Eibit) |
|---|---|
| 1 Megaoktet | 6.93889390391 × 10-12 Eibit |
| 2 Megaoktetter | 1.38777878078 × 10-11 Eibit |
| 3 Megaoktetter | 2.08166817117 × 10-11 Eibit |
| 4 Megaoktetter | 2.77555756156 × 10-11 Eibit |
| 5 Megaoktetter | 3.46944695195 × 10-11 Eibit |
| 10 Megaoktetter | 6.93889390391 × 10-11 Eibit |
| 20 Megaoktetter | 1.38777878078 × 10-10 Eibit |
| 25 Megaoktetter | 1.73472347598 × 10-10 Eibit |
| 50 Megaoktetter | 3.46944695195 × 10-10 Eibit |
| 100 Megaoktetter | 6.93889390391 × 10-10 Eibit |
| Reference | Megaoktetter (Mo) | Exbibit (Eibit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 0.00016 Mo | 1.11022 × 10-15 Eibit |
| A three-minute MP3 | 3 Mo | 2.08167 × 10-11 Eibit |
| A smartphone photo | 4 Mo | 2.77556 × 10-11 Eibit |
| A high-definition film | 4000 Mo | 0.0000000277556 Eibit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 50000 Mo | 0.000000346945 Eibit |
Megaoktetten er en enhed for digital information på en million oktetter, altså otte millioner bit. Symbolet er Mo. Det er den enkelte fils enhed: et fotografi, en sang, et dokument, hentningen af et program måles alle i megaoktetter, hvilket gør den til den dataenhed, der oftest læses i dagligdagen.
De sædvanlige tal er værd at bære med sig. Et fotografi fra en telefon er 2 til 5 megaoktetter, et ubehandlet fotografi fra et systemkamera 25 til 50. En komprimeret sang 3 til 10. Et minuts højopløst video omkring 100. Et langt tekstdokument mindre end én. En opdatering af styresystemet er flere tusinde, hvilket er grunden til, at den i stedet angives i gigaoktetter.
Megaoktetten bærer desuden datahistoriens mest berygtede enhedsfejl. Den såkaldte 1,44 MB-diskette rummer hverken 1,44 millioner oktetter eller 1,44 gange 1 048 576. Dens rummelighed er 1440 kibioktetter, altså 1 474 560 oktetter: fabrikanterne gangede et binært kilo med et decimalt tusind og frembragte et tal, der ikke passer i noget system overhovedet. Det er stadig skoleeksemplet på, hvorfor IEC-forstavelserne var nødvendige.
Kompaktpladerne er renere: en almindelig plade rummer omkring 700 megaoktetter data, eller 74 til 80 minutters lyd, og den rummelighed var i et årti den praktiske grænse for at udbrede programmer. Før dem betød udgivelse af et program en kasse disketter, og efter dem rummede en DVD omkring 4,7 gigaoktetter, næsten syv gange så meget.
Hukommelsesstørrelserne nåede megaoktetterne i begyndelsen af halvfemserne og blev der et årti. Fire megaoktetter var behageligt i 1993 og utilstrækkeligt i 1998, hvilket følger de grafiske brugerflader og webbens ankomst. I dag tager et enkelt faneblad i en webbrowser rutinemæssigt mere hukommelse end en hel datamat fra den tid.
Kløften mellem decimalt og binært betyder noget i denne størrelse. Én megaoktet er en million oktetter, men én mebioktet er 1 048 576, og en fil, som ét program angiver til 100 MB, kan i et andet vises som 95,4 MB. Forskellen er 4,9 procent: lille nok til at overses og stor nok til at vække strid om, hvorvidt en hentning gik rigtigt til.
Én megaoktet svarer til 1 000 000 oktetter, 1000 kilooktetter, 8 megabit eller omkring 0,9537 mebioktetter.
Exbibitten er en enhed for digital information på to i tresindstyvende bit, altså 1024 pebibit. Symbolet er Eibit. Den er exabittens binære modstykke, og de to afviger i dag med 15,3 procent.
To i tresindstyvende er et tal af særlig vigtighed i databehandlingen, for tres ligger nær de fireogtres adressebit i en moderne processor. En 64-bitsmaskine kan adressere seksten exbioktetter hukommelse, og det tal — 16 EiB — er hele arkitekturens teoretiske loft. Det står i processorhåndbøger, i styresystemernes dokumentation og i specifikationen for hvert 64-bits filsystem.
Ingen maskine er i nærheden af at bruge det område. Nutidens processorer virkeliggør kun otteogfyrre eller syvoghalvtreds af de fireogtres adressebit, for at trække ledninger til hele bredden ville koste silicium til et adresserum, ingen kan fylde. De ubenyttede bit er forbeholdt, og at udvide udførelsen er ligetil, så snart hukommelsesstørrelserne gør det umagen værd — netop det var meningen med fra begyndelsen at vælge fireogtres.
Én exbibit er 144 115 188 075 855 872 oktetter, altså 128 pebioktetter. Det er mere lagring, end nogen enkelt organisation holder, og sammenligneligt med den samlede årsproduktion hos en stor del af lagringsbranchen. Som alle større binære enheder beskriver den grænser og rummeligheder i specifikationer og ikke noget, der er bygget.
Enheden er også den, hvori filsystemernes konstruktører fastsætter deres største størrelser. Filsystemer bygget om 64-bits blokvisere har naturligt grænser ved nøjagtige topotenser, og flere vidt udbredte angiver største diskenhedsstørrelser i exbioktetter. De tal er ingen ønsker: de er den aritmetiske følge af viserbredden og vil holde, til arkitekturen ændres.
At læse symbolet rigtigt betyder noget her. Eibit er exbibitten; Ebit er exabitten; EB og EiB er oktetformerne af hver. I et dokument, hvor en forskel på femten procent er betydningsfuld — og i denne størrelse er den det altid — bærer tilstedeværelsen eller fraværet af det lille i hele meningen.
Én exbibit svarer til 1024 pebibit, 144 115 188 075 855 872 oktetter eller omkring 1,153 exabit.