| Tebioktetter per sekund (Tio/s) | Zebioktetter per sekund (Zio/s) |
|---|---|
| 1 Tebioktet per sekund | 9.31322574615 × 10-10 Zio/s |
| 2 Tebioktetter per sekund | 0.00000000186264514923 Zio/s |
| 3 Tebioktetter per sekund | 0.00000000279396772385 Zio/s |
| 4 Tebioktetter per sekund | 0.00000000372529029846 Zio/s |
| 5 Tebioktetter per sekund | 0.00000000465661287308 Zio/s |
| 10 Tebioktetter per sekund | 0.00000000931322574615 Zio/s |
| 20 Tebioktetter per sekund | 0.0000000186264514923 Zio/s |
| 25 Tebioktetter per sekund | 0.0000000232830643654 Zio/s |
| 50 Tebioktetter per sekund | 0.0000000465661287308 Zio/s |
| 100 Tebioktetter per sekund | 0.0000000931322574615 Zio/s |
| Reference | Tebioktetter per sekund (Tio/s) | Zebioktetter per sekund (Zio/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 0.00000000636646 Tio/s | 5.92923 × 10-18 Zio/s |
| Typical home broadband | 0.0000113687 Tio/s | 1.05879 × 10-14 Zio/s |
| Gigabit Ethernet | 0.000113687 Tio/s | 1.05879 × 10-13 Zio/s |
| Streaming a 4K film | 0.00000284217 Tio/s | 2.64698 × 10-15 Zio/s |
Tebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 gibioktetter pr. sekund, altså to i fyrretyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Tio/s. Den er teraoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 10 procent.
Intet uden for en stor maskine flytter data så hurtigt. Takten beskriver hukommelsesbåndbredden i en accelerator med stablet hukommelse, det indre væv i en højklasset processorkapsel, eller den samlede gennemstrømning i et parallelt filsystem spredt over tusinder af diske. Alt dette er bygget af binære strukturer, og deres summer er binære mængder delt med tid.
Det er inden for højtydende beregning, enheden skrives oftest. En superdatamats lagringssystem angives efter, hvor mange tebioktetter pr. sekund det kan levere til beregningsknuderne, for det tal afgør, hvor hurtigt en simulering kan gemme sin tilstand og genoptage. En maskine, der regner hurtigt, men skriver langsomt, bruger tiden på at vente.
Forskellen på ti procent i forhold til den decimale enhed er betydningsfuld i den sammenhæng. Et filsystem indkøbt til at levere 10 teraoktetter pr. sekund og et, der leverer 10 tebioktetter pr. sekund, afviger med en hel teraoktet pr. sekund, hvilket i et anlæg af den størrelse udgør en betydelig del af udstyrsbudgettet.
I bit er én tebioktet pr. sekund 8 tebibit pr. sekund, og i decimale vendinger omkring 1,1 teraoktetter pr. sekund. At udtrykke samme takt på fire forskellige måder er hverdag på dette niveau, for lagringsbranchen, hukommelsesbranchen, netbranchen og standardiseringsorganerne foretrækker hver sin.
Som dagligdags sammenligning ville én tebioktet pr. sekund fylde en stor forbrugerharddisk på cirka tyve sekunder. Ingen ydre grænseflade bærer dette; tallet beskriver bevægelse mellem komponenter inden for et enkelt system, hvor ledningerne er korte, og hvor meget mange af dem arbejder parallelt.
Grafikprocessorer har bragt takten inden for rækkevidde af en enkelt komponent. En stak hukommelse med høj båndbredde, bundet direkte til processorchippen, leverer langt mere end en tebioktet pr. sekund til den processor, der bruger den, og et kort med flere sådanne stakke når nogle stykker. Det er den båndbredde, og ikke den nøgne regnehastighed, der begrænser oplæringen af store modeller: regneenhederne står stille, hvis hukommelsen ikke kan holde dem mætte. Samme ræsonnement forklarer, hvorfor de, der udformer superdatamater, lægger lige så megen møje i vejene mellem hukommelse og processor som i processorerne selv, og hvorfor takten angives i binære enheder, når den beskrevne hukommelse adresseres i topotenser.
Én tebioktet pr. sekund svarer til 1024 gibioktetter pr. sekund, 1 099 511 627 776 oktetter pr. sekund eller omkring 1,100 teraoktetter pr. sekund.
Zebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 exbioktetter pr. sekund, altså to i halvfjerdsindstyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Zio/s. Den er zettaoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 18,1 procent.
En forbindelse i denne takt ville på et enkelt sekund overføre alt, menneskeheden nogensinde har lagret, flere gange. Det er den enkleste måde at beskrive, hvor langt den ligger hinsides alt, hvad der findes, planlægges eller for alvor er foreslået. Enheden er et navn på en størrelse, ikke beskrivelsen af en ting.
Det er værd at være nøjagtig om, hvorfor sådanne navne alligevel bestemmes. Et målesystem er et sæt regler, og en regels værdi ligger i, at den gælder uden undtagelse. I det øjeblik et system erklærer, at visse sammensætninger af forstavelse og enhed er tilladte og andre ikke, må hver bruger bære en tabel i stedet for en regel, og forskellige brugere vil bære forskellige tabeller. Fuldstændig bestemmelse er billigere og sikrere.
De fysiske forhindringer er ikke blot store, men artsforskellige. Ved én zebioktet pr. sekund bliver den energi, der kræves for at skifte det nødvendige antal tilstande, selv ved det termodynamiske minimum, en betydelig effekt; det praktiske tal for virkelig elektronik ligger mange tierordener over; og antallet af nødvendige parallelle kanaler overstiger alt, hvad der kunne bygges og køles. Dette er ingen tekniske mål.
Kløften på 18,1 procent i forhold til den decimale enhed fortsætter det mønster, der løber gennem hele den binære række. Hvert trin ganger afvigelsen med 1,024, så en skik, der var ufarlig ved kibioktetten, ved dette punkt er blevet en forskel, ingen læser kunne overse. At gøre den synlig er den opgave, IEC-forstavelserne udfylder.
I praksis møder en omregner denne enhed kun i en fuldstændig tabel eller i et dokument, der udforsker teoretiske grænser. At håndtere den rigtigt koster intet og viser, at værktøjet anvender sine regler ensartet, hvilket er den egenskab, der gør dets almindelige svar værd at stole på.
Én zebioktet pr. sekund svarer til 1024 exbioktetter pr. sekund, 1 180 591 620 717 411 303 424 oktetter pr. sekund eller omkring 1,181 zettaoktetter pr. sekund.