Omregning fra 20 Zettabit per sekund til Pebibit per sekund

Information om Zettabit per sekund (Zbit/s)

Zettabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind exabit pr. sekund. Symbolet er Zbit/s. Intet system på jorden flytter data i den takt, og intet er planlagt; enheden findes, fordi metersystemet bestemmer hver forstavelse for hver enhed, hvad enten sammensætningen endnu har været nødvendig eller ej.

For at se, hvor fjernt det er, kan man tage hele internettet. Verdenstrafikken kører for tiden på omkring én exabit pr. sekund i gennemsnit, så hele planetens kommunikation måtte vokse tusindfold for at nå én zettabit pr. sekund. Ved de seneste to årtiers væksttakt ville det tage mellem tyve og tredive år, hvilket netop er den slags fremskrivning, der allerede har ramt forkert i begge retninger.

Én zettabit pr. sekund er 125 exaoktetter pr. sekund. Da verdens lagringsfremstilling ligger på nogle hundrede exaoktetter om året, ville en forbindelse i denne takt overføre verdens hele årsproduktion af ny rummelighed på et par sekunder. Intet kunne lagres i den fjerne ende; data måtte behandles og kasseres, efterhånden som de ankom.

Det sidste punkt er ikke så opdigtet, som det lyder. Flere bestående systemer kasserer allerede næsten alt, hvad de modtager: partikeldetektorer, radioteleskopopstillinger og netovervågningssystemer behandler langt mere, end de beholder, for at beholde det er umuligt og unødvendigt. En forbindelse på én zettabit pr. sekund ville være et yderlighedstilfælde af en arkitektur, der allerede findes.

De fysiske forhindringer er mindre ubetingede, end de kan synes. En enkelt optisk fibers teoretiske kapacitet ligger langt over det, der bruges i dag, og de praktiske grænser kommer af forstærkernes støj, af ulineære virkninger og af elektronikken i hver ende, ikke af glasset selv. At lægge nok fibre sammen ville nå én zettabit pr. sekund; vanskeligheden er, at ingen har grund til det.

For en omregner betyder enheden noget, fordi prognoser og kapacitetsmodeller skrives i den enhed, der holder tallene læselige. En fremskrivning, der når ind i 2050'erne, kan med rimelighed angive summer i zettabit pr. sekund, og en læser må kunne regne dem om til noget velkendt.

Én zettabit pr. sekund svarer til 1000 exabit pr. sekund, 125 exaoktetter pr. sekund eller omkring 0,8470 zebibit pr. sekund.

Information om Pebibit per sekund (Pibit/s)

Pebibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 tebibit pr. sekund, altså to i halvtredsindstyvende bit pr. sekund. Symbolet er Pibit/s. Den er petabittens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 12,6 procent.

Intet udlagt system kører i denne takt, så enheden beskriver enten en sum eller et laboratorieresultat. Rekorder for optisk overførsel sat på enkelte fibre når én petabit pr. sekund, og det binære tal for samme forsøg ligger 12,6 procent lavere — en forskel, der betyder noget, når resultater sammenlignes mellem artikler, der følger forskellige skikke.

Hvor enheden virkelig passer, er i beskrivelsen af strukturer bygget af topotenser. Den samlede omkoblingskapacitet i et meget stort netvæv, bygget af porte og buffere, der alle er binære, er en binær mængde delt med tid, og at melde den i decimale enheder kaster den regning bort, der frembragte den. Det samme gælder den summerede hukommelsesbåndbredde i en maskine, hvis kanalantal er en topotens.

I oktetter er én pebibit pr. sekund 140 737 488 355 328, altså 128 tebioktetter pr. sekund. Det er lagringen i tusind store forbrugerdiske flyttet hvert sekund, og den findes kun som sum over mange tusinde parallelle veje inden for et enkelt anlæg.

Afvigelsens størrelse på dette niveau sammenfatter i det små argumentet for hele IEC-rækken. Det, der begyndte som ufarlige 2,4 procent ved kibibitten, er nu en ottendedel, og det hober sig op med 2,4 procent ved hvert yderligere trin. En skik, der var acceptabel for små tal, bliver uholdbar for store, og de binære forstavelsers formål er at gøre skelnen synlig, før det sker.

For en omregner er regningen dagligdags: gange eller dele med 1024 det passende antal gange og med otte for at nå oktetter. Hvad der betyder noget, er, at værktøjet ikke stiltiende skifter til den decimale enhed, når det ser en værdi, det ikke kan mærke nøjagtigt.

Én pebibit pr. sekund svarer til 1024 tebibit pr. sekund, 140 737 488 355 328 oktetter pr. sekund eller omkring 1,126 petabit pr. sekund.