| Oktetter per sekund (octet/s) | Zettabit per sekund (Zbit/s) |
|---|---|
| 1 Oktet per sekund | 8 × 10-21 Zbit/s |
| 2 Oktetter per sekund | 1.6 × 10-20 Zbit/s |
| 3 Oktetter per sekund | 2.4 × 10-20 Zbit/s |
| 4 Oktetter per sekund | 3.2 × 10-20 Zbit/s |
| 5 Oktetter per sekund | 4 × 10-20 Zbit/s |
| 10 Oktetter per sekund | 8 × 10-20 Zbit/s |
| 20 Oktetter per sekund | 1.6 × 10-19 Zbit/s |
| 25 Oktetter per sekund | 2 × 10-19 Zbit/s |
| 50 Oktetter per sekund | 4 × 10-19 Zbit/s |
| 100 Oktetter per sekund | 8 × 10-19 Zbit/s |
| Reference | Oktetter per sekund (octet/s) | Zettabit per sekund (Zbit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 7000 octet/s | 5.6 × 10-17 Zbit/s |
| Typical home broadband | 12500000 octet/s | 1 × 10-13 Zbit/s |
| Gigabit Ethernet | 125000000 octet/s | 1 × 10-12 Zbit/s |
| Streaming a 4K film | 3125000 octet/s | 2.5 × 10-14 Zbit/s |
Oktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på otte bit pr. sekund. Symbolet er octet/s. Det er den enhed, hvori programmer melder overførselshastigheder, i modsætning til de bit pr. sekund, hvori udstyr og nettjenester markedsfører dem, og faktoren otte mellem de to skikke er en uudtømmelig kilde til forvirring.
Arbejdsdelingen er sammenhængende, når man først har forstået den. Alt, der beskriver en fysisk forbindelse — en Ethernetport, en fiberforbindelse, en radiokanal, et bredbåndsprodukt — angives i bit pr. sekund, for det er bit, signaleringen faktisk bærer. Alt, der beskriver en fil på vej fra ét sted til et andet, angives i oktetter pr. sekund, for filer måles i oktetter.
En hentningshåndtering, der melder 12 megaoktetter pr. sekund på en forbindelse solgt som 100 megabit pr. sekund, modsiger ikke reklamen; den angiver samme takt i den anden skik, og regnestykket mellem dem er en division med otte. At indse dette fjerner straks den hyppigste anledning til klage over internethastighed.
Enkelte oktetter pr. sekund optræder de samme snævre steder som enkelte bit: telemetri fra det dybe rum, strømbesparende følerforbindelser og de langsomste nedarvede serielle forbindelser. En takt på hundrede oktetter pr. sekund ville flytte en side tekst på cirka tyve sekunder, en dagligdags erfaring i halvfjerdserne og utænkelig i dag.
Enheden bærer også, hvordan diskes og grænsefladers gennemstrømning beskrives. En disk, der holder 500 megaoktetter pr. sekund, flytter fire gigabit pr. sekund over sin grænseflade, og at få de to tal til at passe hører til systemkonstruktionens hverdag: en grænseflade bedømt i gigabit må sammenlignes med en disk bedømt i oktetter, og faktoren otte afgør, om den ene sulter den anden.
Lagringsværktøjerne befæster skikken. Hvert filkopieringsværktøj, hvert sikkerhedskopiprogram og hvert overførselsværktøj på kommandolinjen melder i oktetter pr. sekund eller mangefold heraf, og hvert netmåleværktøj melder i bit pr. sekund. Den, der læser begge på én gang, må holde omregningen i hovedet, og netop det gør skelnen værd at sige rent ud.
Én oktet pr. sekund svarer til 8 bit pr. sekund, 0,008 kilobit pr. sekund eller 0,001 kilooktetter pr. sekund.
Zettabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind exabit pr. sekund. Symbolet er Zbit/s. Intet system på jorden flytter data i den takt, og intet er planlagt; enheden findes, fordi metersystemet bestemmer hver forstavelse for hver enhed, hvad enten sammensætningen endnu har været nødvendig eller ej.
For at se, hvor fjernt det er, kan man tage hele internettet. Verdenstrafikken kører for tiden på omkring én exabit pr. sekund i gennemsnit, så hele planetens kommunikation måtte vokse tusindfold for at nå én zettabit pr. sekund. Ved de seneste to årtiers væksttakt ville det tage mellem tyve og tredive år, hvilket netop er den slags fremskrivning, der allerede har ramt forkert i begge retninger.
Én zettabit pr. sekund er 125 exaoktetter pr. sekund. Da verdens lagringsfremstilling ligger på nogle hundrede exaoktetter om året, ville en forbindelse i denne takt overføre verdens hele årsproduktion af ny rummelighed på et par sekunder. Intet kunne lagres i den fjerne ende; data måtte behandles og kasseres, efterhånden som de ankom.
Det sidste punkt er ikke så opdigtet, som det lyder. Flere bestående systemer kasserer allerede næsten alt, hvad de modtager: partikeldetektorer, radioteleskopopstillinger og netovervågningssystemer behandler langt mere, end de beholder, for at beholde det er umuligt og unødvendigt. En forbindelse på én zettabit pr. sekund ville være et yderlighedstilfælde af en arkitektur, der allerede findes.
De fysiske forhindringer er mindre ubetingede, end de kan synes. En enkelt optisk fibers teoretiske kapacitet ligger langt over det, der bruges i dag, og de praktiske grænser kommer af forstærkernes støj, af ulineære virkninger og af elektronikken i hver ende, ikke af glasset selv. At lægge nok fibre sammen ville nå én zettabit pr. sekund; vanskeligheden er, at ingen har grund til det.
For en omregner betyder enheden noget, fordi prognoser og kapacitetsmodeller skrives i den enhed, der holder tallene læselige. En fremskrivning, der når ind i 2050'erne, kan med rimelighed angive summer i zettabit pr. sekund, og en læser må kunne regne dem om til noget velkendt.
Én zettabit pr. sekund svarer til 1000 exabit pr. sekund, 125 exaoktetter pr. sekund eller omkring 0,8470 zebibit pr. sekund.