| Kibibit per sekund (Kibit/s) | Exbioktetter per sekund (Eio/s) |
|---|---|
| 1 Kibibit per sekund | 1.11022302463 × 10-16 Eio/s |
| 2 Kibibit per sekund | 2.22044604925 × 10-16 Eio/s |
| 3 Kibibit per sekund | 3.33066907388 × 10-16 Eio/s |
| 4 Kibibit per sekund | 4.4408920985 × 10-16 Eio/s |
| 5 Kibibit per sekund | 5.55111512313 × 10-16 Eio/s |
| 10 Kibibit per sekund | 1.11022302463 × 10-15 Eio/s |
| 20 Kibibit per sekund | 2.22044604925 × 10-15 Eio/s |
| 25 Kibibit per sekund | 2.77555756156 × 10-15 Eio/s |
| 50 Kibibit per sekund | 5.55111512313 × 10-15 Eio/s |
| 100 Kibibit per sekund | 1.11022302463 × 10-14 Eio/s |
| Reference | Kibibit per sekund (Kibit/s) | Exbioktetter per sekund (Eio/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 54.6875 Kibit/s | 6.07153 × 10-15 Eio/s |
| Typical home broadband | 97656.2 Kibit/s | 1.0842 × 10-11 Eio/s |
| Gigabit Ethernet | 976562 Kibit/s | 1.0842 × 10-10 Eio/s |
| Streaming a 4K film | 24414.1 Kibit/s | 2.71051 × 10-12 Eio/s |
Kibibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 bit pr. sekund. Symbolet er Kibit/s. Den er kilobittens pr. sekund binære modstykke og det mindst brugte medlem af en i forvejen usædvanlig familie, for overførselshastigheder er et af de få steder i databehandlingen, hvor den decimale skik altid har været entydig.
Netteknikken har talt i sande tusinder fra begyndelsen. Et modem bedømt til 56 kilobit pr. sekund betød seksoghalvtreds tusind, ikke syvoghalvtreds tusind tre hundrede og fireogfyrre. Grunden er, at en overførselstakt bestemmes af et ur, og ure angives i decimale frekvenser: en forbindelse med ti millioner symboler pr. sekund bærer et decimalt antal bit, ikke en topotens.
De binære forstavelser findes for mængder og ikke for takter, for lagringsmængder ordnes i topotenser, mens tiden ikke gør det. Der findes ingen naturlig grund til, at en takt skulle være en topotens, og følgelig ingen til, at en taktenhed skulle behøve en binær forstavelse. Hvor en sådan dukker op, skyldes det næsten altid, at et program har delt en binær filstørrelse med en varighed.
Det er præcis dér, kibibitten pr. sekund opstår. Et værktøj, der måler en overførsel ved at tælle kibioktetter og dele med sekunder, giver en takt i kibioktetter pr. sekund, og multiplikation med otte giver kibibit pr. sekund. Enheden er en følge af regningen og ingen beskrivelse af kanalen.
Som skala er én kibibit pr. sekund 128 oktetter pr. sekund, og afvigelsen fra én kilobit pr. sekund er 2,4 procent — mindre end målefejlen i næsten enhver virkelig gennemstrømningsprøve. På dette niveau er skelnen teknisk rigtig og praktisk usynlig, hvilket ganske godt beskriver hele det binære forstavelsessystem i dets nedre ende.
Enheden er rigtigt bestemt, og en omregner må håndtere den, for IEC-rækken gælder hver enhed uden undtagelse. Om nogen skriver den er et andet spørgsmål end, om den betyder noget bestemt, og det gør den.
Én kibibit pr. sekund svarer til 1024 bit pr. sekund, 128 oktetter pr. sekund eller 1,024 kilobit pr. sekund.
Exbioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 pebioktetter pr. sekund, altså to i tresindstyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Eio/s. Den er exaoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 15,3 procent.
Ingen maskine, intet net og ingen sum når denne takt. Én exbioktet pr. sekund er mere end otte gange hele internettets øjeblikkelige samlede trafik og ville flytte verdens hele lagrede dataforråd på nogle minutter. Enheden beskriver en kapacitet uden kilde, der kunne fodre den, og uden mål, der kunne optage den.
To i tresindstyvende er ikke desto mindre et velkendt tal i databehandlingen, for det er størrelsen af det adresserum, en 64-bitsmaskine kan nå i oktetter, delt med seksten. Samme topotens vender tilbage i filsystemernes grænser, i hukommelseskort og i udformningen af hvert system bygget på den arkitektur, så størrelsen er velkendt, skønt ingen takt kommer i nærheden.
Enheden findes, fordi IEC-rækken blev bestemt fuldstændigt. Hver binær forstavelse parres med hver enhed, præcis som hver metrisk forstavelse gør, så en læser, der aldrig har set Eio/s, kan tyde det alene ud fra forstavelsen. Et system med huller ville behøve en tabel over tilladte sammensætninger, hvilket er præcis, hvad et regelbåret system findes til for at undgå.
Forskellen fra den decimale enhed er værd at gentage på hvert niveau, fordi den hober sig op. Ved kibioktetten var den 2,4 procent, her overstiger den en ottendedel, og ved yobioktetten vil den overstige en femtedel. Den vækst er de binære forstavelsers grund til at findes, og derfor må det lille i skrives selv i tal, ingen vil tjekke.
For en omregner er behandlingen mekanisk: seks multiplikationer med 1024 fra oktetterne, eller de tilsvarende divisioner på vej ned. Værdien af at gøre det rigtigt ligger ikke i, at nogen vil bruge resultatet, men i, at et værktøj, der behandler alle tilfælde ens, kan stoles på i de tilfælde, der betyder noget.
Én exbioktet pr. sekund svarer til 1024 pebioktetter pr. sekund, 1 152 921 504 606 846 976 oktetter pr. sekund eller omkring 1,153 exaoktetter pr. sekund.