| Exbioktetter per sekund (Eio/s) | Petaoktetter per sekund (Po/s) |
|---|---|
| 1 Exbioktet per sekund | 1152.92150461 Po/s |
| 2 Exbioktetter per sekund | 2305.84300921 Po/s |
| 3 Exbioktetter per sekund | 3458.76451382 Po/s |
| 4 Exbioktetter per sekund | 4611.68601843 Po/s |
| 5 Exbioktetter per sekund | 5764.60752303 Po/s |
| 10 Exbioktetter per sekund | 11529.2150461 Po/s |
| 20 Exbioktetter per sekund | 23058.4300921 Po/s |
| 25 Exbioktetter per sekund | 28823.0376152 Po/s |
| 50 Exbioktetter per sekund | 57646.0752303 Po/s |
| 100 Exbioktetter per sekund | 115292.150461 Po/s |
| Reference | Exbioktetter per sekund (Eio/s) | Petaoktetter per sekund (Po/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 6.07153 × 10-15 Eio/s | 7 × 10-12 Po/s |
| Typical home broadband | 1.0842 × 10-11 Eio/s | 0.0000000125 Po/s |
| Gigabit Ethernet | 1.0842 × 10-10 Eio/s | 0.000000125 Po/s |
| Streaming a 4K film | 2.71051 × 10-12 Eio/s | 0.000000003125 Po/s |
Exbioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 pebioktetter pr. sekund, altså to i tresindstyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Eio/s. Den er exaoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 15,3 procent.
Ingen maskine, intet net og ingen sum når denne takt. Én exbioktet pr. sekund er mere end otte gange hele internettets øjeblikkelige samlede trafik og ville flytte verdens hele lagrede dataforråd på nogle minutter. Enheden beskriver en kapacitet uden kilde, der kunne fodre den, og uden mål, der kunne optage den.
To i tresindstyvende er ikke desto mindre et velkendt tal i databehandlingen, for det er størrelsen af det adresserum, en 64-bitsmaskine kan nå i oktetter, delt med seksten. Samme topotens vender tilbage i filsystemernes grænser, i hukommelseskort og i udformningen af hvert system bygget på den arkitektur, så størrelsen er velkendt, skønt ingen takt kommer i nærheden.
Enheden findes, fordi IEC-rækken blev bestemt fuldstændigt. Hver binær forstavelse parres med hver enhed, præcis som hver metrisk forstavelse gør, så en læser, der aldrig har set Eio/s, kan tyde det alene ud fra forstavelsen. Et system med huller ville behøve en tabel over tilladte sammensætninger, hvilket er præcis, hvad et regelbåret system findes til for at undgå.
Forskellen fra den decimale enhed er værd at gentage på hvert niveau, fordi den hober sig op. Ved kibioktetten var den 2,4 procent, her overstiger den en ottendedel, og ved yobioktetten vil den overstige en femtedel. Den vækst er de binære forstavelsers grund til at findes, og derfor må det lille i skrives selv i tal, ingen vil tjekke.
For en omregner er behandlingen mekanisk: seks multiplikationer med 1024 fra oktetterne, eller de tilsvarende divisioner på vej ned. Værdien af at gøre det rigtigt ligger ikke i, at nogen vil bruge resultatet, men i, at et værktøj, der behandler alle tilfælde ens, kan stoles på i de tilfælde, der betyder noget.
Én exbioktet pr. sekund svarer til 1024 pebioktetter pr. sekund, 1 152 921 504 606 846 976 oktetter pr. sekund eller omkring 1,153 exaoktetter pr. sekund.
Petaoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind teraoktetter pr. sekund, eller otte petabit pr. sekund. Symbolet er Po/s. Den beskriver den samlede indre båndbredde hos de største beregningsmaskiner snarere end nogen enkelt forbindelse, og findes som sum og ikke som en takt, noget kan holde på egen hånd.
Det tydeligste tilfælde er sammenkoblingsnettet i en superdatamat af exaklasse. En sådan maskine har titusinder af knuder, hver knyttet til nettet med hundreder af gigaoktetter pr. sekund, og summen over hele vævet når petaoktetter pr. sekund. Det tal er grunden til, at sådanne maskiner kan køre én enkelt beregning spredt over hele systemet i stedet for mange små uafhængige.
Hukommelsesbåndbredden lægges sammen på samme måde. En maskine med ti tusind acceleratorer, hver med flere teraoktetter pr. sekund lokal båndbredde, har samlet titals petaoktetter pr. sekund. Om den sum betyder noget, afhænger helt af beregningen: et problem, der kan deles, så hver knude mest arbejder på egne data, kan bruge den; et, der ikke kan, kan ikke.
Datacentrenes net når også dette område. Den samlede kapacitet af omkoblingsvævet inde i et meget stort anlæg, med hver forbindelse mellem hvert skab medregnet, måles i petaoktetter pr. sekund. Konstruktionsmålet er, at hver server skal nå enhver anden ved næsten fuld hastighed, hvilket kræver langt mere indre kapacitet end anlæggets ydre forbindelser.
Som skala ville én petaoktet pr. sekund overføre hele indholdet af et stort nationalarkiv på ét sekund eller fylde hver harddisk, der fremstilles på et døgn, på cirka et minut. Intet lagringssystem kan fodre data i den takt, og intet kan optage dem; tallet beskriver bevægelse inde i en maskine, mellem hukommelse og processorer, hvor intet som helst lagres.
Enheden tjener også i den optiske forskning, hvor en enkelt fiber, der bærer én petabit pr. sekund, er 125 teraoktetter pr. sekund, og et forsøgssystem, der lægger flere sådanne fibre sammen, nærmer sig petaoktetten. De tal kommer fra laboratorier og ikke fra noget udlagt.
Én petaoktet pr. sekund svarer til 1000 teraoktetter pr. sekund, 8 petabit pr. sekund eller omkring 0,8882 pebioktetter pr. sekund.