Omregning fra 2 Gibibit til Pebioktetter

Information om Gibibit (Gibit)

Gibibitten er en enhed for digital information på 1 073 741 824 bit, altså 1024 mebibit eller to i tredivte. Symbolet er Gibit. Den er gigabittens binære modstykke, og de to afviger i dag med 7,4 procent — en kløft bred nok til, at en forveksling i en bestilling er en virkelig fejl.

Dens praktiske hjem er hukommelsesindustrien. Kredse til dynamisk hukommelse fremstilles i binære rummeligheder, fordi deres indre opbygning er et retvinklet gitter af rækker og søjler, begge adresseret binært. En komponent, der i reklamemateriale beskrives som 8 gigabit, er en brik på 8 gibibit med 8 589 934 592 bit, og otte af dem danner de 8 gibioktetter, som et hukommelsesmodul markedsfører som 8 GB.

Flashhukommelsen følger samme regel af samme grund, med en drejning: flashbrikker rummer reserveblokke til at erstatte celler, der slides op, så en disks brugbare rummelighed er med vilje mindre end kredsenes rå. Fabrikanterne angiver derefter det brugbare tal i decimale enheder, og sådan bliver en disk bygget af binære dele til sidst mærket med et decimalt tal.

Kløften på 7,4 procent forklarer meget af den daglige forvirring. Et hukommelsesmodul på 8 gibioktetter og en halvlederdisk på 8 gigaoktetter er ikke lige store, skønt begge skrives 8 GB. Modulet rummer 8,59 gigaoktetter; disken rummer 8,00. Ingen af tallene er forkerte, men de tælles i forskellige grundtal og kan ikke sammenlignes uden omregning.

Én gibibit er 134 217 728 oktetter, altså 128 mebioktetter. I dagligdags termer er det omkring hundrede og tredive megaoktetter: et par dusin fotografier eller to minutters højopløst video. Det er ingen stor datamængde med nutidens mål, hvilket er grunden til, at enheden dukker op i komponentspecifikationer snarere end i beskrivelser af filer.

Det rette symbol, Gibit, bruges i datablade og i standarder, men næsten aldrig i reklame. Når et dokument skriver Gb uden yderligere forklaring, er den sikre antagelse, at hukommelse betyder den binære mængde og netteknik den decimale, og at en omhyggelig forfatter ville have skrevet Gibit eller Gbit for at sige hvilken.

Én gibibit svarer til 1 073 741 824 bit, 1024 mebibit, 134 217 728 oktetter eller omkring 1,074 gigabit.

Information om Pebioktet (Pio)

Pebioktetten er en enhed for digital information på 1 125 899 906 842 624 oktetter, altså 1024 tebioktetter. Symbolet er Pio. Den er petaoktettens binære modstykke, og de to afviger i dag med 12,6 procent.

Det er i denne enhed, filsystemernes grænser skrives. Flere vidt udbredte filsystemer har største fil- eller diskenhedsstørrelser, der er nøjagtige topotenser, og de grænser falder i dette område: seksten tebioktetter for ét, én pebioktet for et andet, otte pebioktetter for et tredje. Tallene er ingens valg; de følger af, hvor mange bit filsystemet bruger til at nummerere sine blokke.

Store videnskabelige og kommercielle lagringssystemer målsættes også her. Et forskningsdatacenter kan drive et filsystem på flere pebioktetter spredt over tusinder af diske, og de værktøjer, der passer det, melder i pebioktetter, fordi den underliggende tildeling er binær hele vejen. At regne de tal om til decimale enheder til en rapport indfører en fejl på en ottendedel uden nogen nytte.

Én pebioktet svarer omtrent til tusind store harddiske af forbrugerslags, eller til en tv-stations samlede videoproduktion gennem mange år. Den ligger også nær størrelsen af de største enkelte videnskabelige arkiver, skønt disse som regel angives i petaoktetter af presseafdelinger og i pebioktetter af de ingeniører, der driver dem, hvilket giver to forskellige tal for den samme bygning.

At skelne de to er intet pedanteri på dette niveau. En forskel på tolv procent ved et køb af mange pebioktetter er en stor pengesum, og en kapacitetsplan bygget på den forkerte enhed vil ramme forkert med mere end den margen, de fleste planer tillader. Det er netop den situation, IEC-forstavelserne blev indført for at forhindre.

Symbolet Pio bruges i filsystemsdokumentation, i håndbøger for lagringssystemer og i standarder. Når en kilde skriver PB uden at sige hvilket der menes, er forskellen en ottendedel, og det ærlige for en læser er at behandle tallet som omtrentligt frem for at antage den ene eller anden skik.

Én pebioktet svarer til 1024 tebioktetter, 1 125 899 906 842 624 oktetter, 8 pebibit eller omkring 1,126 petaoktetter.