Omregning fra Gibibit til Bit

Information om Gibibit (Gibit)

Gibibitten er en enhed for digital information på 1 073 741 824 bit, altså 1024 mebibit eller to i tredivte. Symbolet er Gibit. Den er gigabittens binære modstykke, og de to afviger i dag med 7,4 procent — en kløft bred nok til, at en forveksling i en bestilling er en virkelig fejl.

Dens praktiske hjem er hukommelsesindustrien. Kredse til dynamisk hukommelse fremstilles i binære rummeligheder, fordi deres indre opbygning er et retvinklet gitter af rækker og søjler, begge adresseret binært. En komponent, der i reklamemateriale beskrives som 8 gigabit, er en brik på 8 gibibit med 8 589 934 592 bit, og otte af dem danner de 8 gibioktetter, som et hukommelsesmodul markedsfører som 8 GB.

Flashhukommelsen følger samme regel af samme grund, med en drejning: flashbrikker rummer reserveblokke til at erstatte celler, der slides op, så en disks brugbare rummelighed er med vilje mindre end kredsenes rå. Fabrikanterne angiver derefter det brugbare tal i decimale enheder, og sådan bliver en disk bygget af binære dele til sidst mærket med et decimalt tal.

Kløften på 7,4 procent forklarer meget af den daglige forvirring. Et hukommelsesmodul på 8 gibioktetter og en halvlederdisk på 8 gigaoktetter er ikke lige store, skønt begge skrives 8 GB. Modulet rummer 8,59 gigaoktetter; disken rummer 8,00. Ingen af tallene er forkerte, men de tælles i forskellige grundtal og kan ikke sammenlignes uden omregning.

Én gibibit er 134 217 728 oktetter, altså 128 mebioktetter. I dagligdags termer er det omkring hundrede og tredive megaoktetter: et par dusin fotografier eller to minutters højopløst video. Det er ingen stor datamængde med nutidens mål, hvilket er grunden til, at enheden dukker op i komponentspecifikationer snarere end i beskrivelser af filer.

Det rette symbol, Gibit, bruges i datablade og i standarder, men næsten aldrig i reklame. Når et dokument skriver Gb uden yderligere forklaring, er den sikre antagelse, at hukommelse betyder den binære mængde og netteknik den decimale, og at en omhyggelig forfatter ville have skrevet Gibit eller Gbit for at sige hvilken.

Én gibibit svarer til 1 073 741 824 bit, 1024 mebibit, 134 217 728 oktetter eller omkring 1,074 gigabit.

Information om Bit (bit)

Bitten er informationens grundenhed. Symbolet er bit, og navnet er en sammentrækning af engelsk binary digit, binært ciffer, formet af statistikeren John Tukey og bragt på tryk af Claude Shannon i hans afhandling fra 1948, En matematisk teori for kommunikation, det værk der grundlagde informationsteorien.

En bit er den mængde information, som et enkelt valg mellem to lige sandsynlige muligheder bærer. En mønt der falder plat eller krone, en afbryder åben eller lukket, en spænding høj eller lav: hver af disse afgør én bit. Den bestemmelse er det, der gør bitten til en enhed og ikke blot en skrivevane. Den måler, hvor megen uvished et svar fjerner, og det uafhængigt af, hvad spørgsmålet handlede om.

Shannons indsigt var, at dette lod sig tælle. En besked hentet fra et alfabet på toogtredive lige sandsynlige tegn bærer fem bit pr. tegn, fordi toogtredive er to i femte. Er tegnene ikke lige sandsynlige — som et sprogs bogstaver ikke er — falder gennemsnittet, og netop den afstand mellem den naive optælling og det sande gennemsnit er, hvad komprimering udnytter. En vel komprimeret fil er en, hvor de overflødige bit er fjernet.

I udstyret er bitten en fysisk tilstand: en ladning fanget på en flydende port i flashhukommelse, magnetiseringens retning i et område på en harddisks skive, en fordybning eller en flade på en optisk skive, en lyspuls til stede eller fraværende i en fiber. Alle koder den samme abstrakte størrelse, og derfor kan data flytte mellem dem uden tab.

I lagring tælles bit næsten aldrig én for én. De samles i oktetter på otte, og rummeligheden angives i oktetter eller deres mangefold. Overførsel er noget andet: net- og grænsefladehastigheder angives i bit pr. sekund, så en forbindelse, der averteres til 100 megabit pr. sekund, leverer omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. At blande de to sammen er hele feltets hyppigste regnefejl.

Hvor enkelte bit virkelig tælles, er i angivelser af finhed og omfang. En farvekanal med 8 bit rummer 256 trin; en med 10 bit rummer 1024. Lyd med 16 bit pr. prøve har omkring 96 decibels dynamik, og med 24 bit omkring 144. En 64-bits adresse kan navngive cirka 18 trillioner pladser. I hvert tilfælde fordobler hver tilføjet bit det, der kan skelnes.

Én bit svarer til 0,125 oktetter, 0,001 kilobit eller omkring 0,0009766 kibibit.