Omregning fra 2 Kubikmeter til Gill

Information om Kubikmeter (m³)

Kubikmeteren er SI-enheden for rumfang og skrives m³. Den er rumfanget af en terning med en meters kant, og da meteren er en grundenhed, udledes systemets øvrige rumfangsenheder af den. Den rummer tusind liter, og én kubikmeter ferskvand har en masse meget nær ét ton, hvilket er den enkeltvis nyttigste oplysning om den.

Forsyningsselskaber afregner i den. Vandmålere i boliger registrerer næsten overalt forbruget i kubikmeter, og en husstand på fire bruger mellem 100 og 200 om året. Naturgas måles på samme måde og omregnes derefter til energi ved afregning, fordi varmen fra én kubikmeter gas afhænger af dens sammensætning og skal rettes for temperatur og tryk ved måleren.

Byggeriet bestiller materialer i den. Fabriksbeton sælges og leveres pr. kubikmeter, og en almindelig bil rummer seks til otte; udgravning og jordarbejde prissættes pr. flyttet kubikmeter; og savskåret træ, tilslag, muldjord og bark handles på samme måde. Da én kubikmeter beton vejer omkring 2,4 ton, afgør enheden også, hvad en lastbil eller en kran kan bære.

Godstransporten bruger den på en finere måde. Skibsfart og flyttefirmaer opgiver rumfanget i kubikmeter, og luftfragten opkræver det største af to tal, den virkelige masse eller en rumfangsmasse beregnet efter et fast forhold, sædvanligvis 167 kilogram pr. kubikmeter. Let og fyldigt gods prissættes altså efter den plads, det optager, og ikke efter, hvad det vejer, og hele regnestykket hviler på denne enhed.

Miljømålingen bor også her. Vandføringen i floder angives i kubikmeter pr. sekund, magasinvolumen i millioner kubikmeter, luftkvaliteten i mikrogram forurening pr. kubikmeter luft, og ventilationen i kubikmeter pr. time. Et rum på fire gange fem meter med loft i to en halv rummer halvtreds kubikmeter luft, og det er mod den slags tal, ventilationsnormer er skrevet.

Mod britiske og amerikanske enheder svarer den til 35,315 kubikfod eller 1,308 kubikyards. Kubikyarden betyder mest i praksis, fordi amerikansk beton og udgravning bestilles i den, og de to enheder ligger tæt nok til, at et forkert tal ser troværdigt ud, mens det rammer en tredjedel ved siden af.

Én kubikmeter svarer til 1000 liter, cirka 35,315 kubikfod, omkring 1,308 kubikyards eller cirka 264,2 amerikanske gallons.

Information om Gill (gi)

Gillen er en rumfangsenhed på en fjerdedel britisk pint, altså præcis 142,0653125 milliliter. Symbolet er gi. Det er fem britiske flydende unser, og den står mellem det flydende unse og pinten i den gamle britiske væskekæde. Navnet udtales på engelsk med blødt g, så det lyder som fornavnet Jill, hvilket overrasker de fleste, der kun møder det på tryk.

I størstedelen af 1900-tallet styrede den den britiske kro. Spiritus blev skænket i brøkdele af en gill, og brøkdelen skiftede med landsdel: en sjettedels gill i England og Wales, en femtedel i Skotland og en fjerdedel i Nordirland. Den, der bestilte det samme glas i tre byer, fik altså tre forskellige mængder, alle lovligt rigtige og alle benævnt med de samme ord.

Det system ophørte i 1995, da Det Forenede Kongerige erstattede gill-brøkdelene med metriske mål på 25 eller 35 milliliter, hvor hvert sted valgte ét og opslog hvilket. Skiftet blev mindre omvæltende, end det så ud, for en femtedels gill er 28,4 milliliter og en fjerdedel 35,5, så de nye mål landede tæt på de gamle, og glassene ændrede næppe størrelse.

Madlavningen beholdt den længere end loven. Britiske og irske opskrifter skrevet før 1970'erne beder om en gill fløde, bouillon eller mælk, og mængden er en fjerdedels pint, altså 142 milliliter. Den, der laver mad efter en nedarvet opskriftsbog, møder ordet ofte, og omregningen er en af de få, der er værd at skrive på forsatsbladet.

Den amerikanske gill er atter en anden størrelse. Den er en fjerdedels amerikansk flydende pint, altså fire amerikanske flydende unser eller 118,3 milliliter, omkring en sjettedel mindre end den britiske. Den optræder i gamle amerikanske opskrifter og i en og anden barhåndbog, og samme forsigtighed gælder som for pinten: navnet siger intet om, hvilket system der menes.

I dag lever gillen videre i dialekter, i historisk skrift og i beskrivelser af glas, der sælges til tidstro brug. Det er et af de klareste tilfælde af en enhed, der overlever sin egen funktion, holdt i live af kogebøger og af erindringen om, hvordan et glas engang blev skænket.

Én britisk gill svarer til 142,065 milliliter, 5 britiske flydende unser, 0,25 britiske pints eller cirka 1,201 amerikanske gills.