| Kubikmeter (m³) | Liter (L) |
|---|---|
| 1 Kubikmeter | 1000 L |
| 2 Kubikmeter | 2000 L |
| 3 Kubikmeter | 3000 L |
| 4 Kubikmeter | 4000 L |
| 5 Kubikmeter | 5000 L |
| 10 Kubikmeter | 10000 L |
| 20 Kubikmeter | 20000 L |
| 25 Kubikmeter | 25000 L |
| 50 Kubikmeter | 50000 L |
| 100 Kubikmeter | 100000 L |
| Reference | Kubikmeter (m³) | Liter (L) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.000005 m³ | 0.005 L |
| A can of soft drink | 0.00033 m³ | 0.33 L |
| A wine bottle | 0.00075 m³ | 0.75 L |
| A bathtub | 0.15 m³ | 150 L |
| An Olympic swimming pool | 2500 m³ | 2500000 L |
Kubikmeteren er SI-enheden for rumfang og skrives m³. Den er rumfanget af en terning med en meters kant, og da meteren er en grundenhed, udledes systemets øvrige rumfangsenheder af den. Den rummer tusind liter, og én kubikmeter ferskvand har en masse meget nær ét ton, hvilket er den enkeltvis nyttigste oplysning om den.
Forsyningsselskaber afregner i den. Vandmålere i boliger registrerer næsten overalt forbruget i kubikmeter, og en husstand på fire bruger mellem 100 og 200 om året. Naturgas måles på samme måde og omregnes derefter til energi ved afregning, fordi varmen fra én kubikmeter gas afhænger af dens sammensætning og skal rettes for temperatur og tryk ved måleren.
Byggeriet bestiller materialer i den. Fabriksbeton sælges og leveres pr. kubikmeter, og en almindelig bil rummer seks til otte; udgravning og jordarbejde prissættes pr. flyttet kubikmeter; og savskåret træ, tilslag, muldjord og bark handles på samme måde. Da én kubikmeter beton vejer omkring 2,4 ton, afgør enheden også, hvad en lastbil eller en kran kan bære.
Godstransporten bruger den på en finere måde. Skibsfart og flyttefirmaer opgiver rumfanget i kubikmeter, og luftfragten opkræver det største af to tal, den virkelige masse eller en rumfangsmasse beregnet efter et fast forhold, sædvanligvis 167 kilogram pr. kubikmeter. Let og fyldigt gods prissættes altså efter den plads, det optager, og ikke efter, hvad det vejer, og hele regnestykket hviler på denne enhed.
Miljømålingen bor også her. Vandføringen i floder angives i kubikmeter pr. sekund, magasinvolumen i millioner kubikmeter, luftkvaliteten i mikrogram forurening pr. kubikmeter luft, og ventilationen i kubikmeter pr. time. Et rum på fire gange fem meter med loft i to en halv rummer halvtreds kubikmeter luft, og det er mod den slags tal, ventilationsnormer er skrevet.
Mod britiske og amerikanske enheder svarer den til 35,315 kubikfod eller 1,308 kubikyards. Kubikyarden betyder mest i praksis, fordi amerikansk beton og udgravning bestilles i den, og de to enheder ligger tæt nok til, at et forkert tal ser troværdigt ud, mens det rammer en tredjedel ved siden af.
Én kubikmeter svarer til 1000 liter, cirka 35,315 kubikfod, omkring 1,308 kubikyards eller cirka 264,2 amerikanske gallons.
Literen er en rumfangsenhed på en tusindedel kubikmeter, altså præcis én kubikdecimeter. Symbolet er L, og det lille l er også tilladt. Den indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem, men accepteres ved siden af det, og den er næsten med sikkerhed verdens mest brugte rumfangsenhed.
Den blev skabt af den franske meterlov i 1795 som rumfanget af en terning med en tiendedel meters kant. I 1901 blev den omdefineret som det rumfang, ét kilogram rent vand optager ved sin største tæthed, hvilket lyder ensbetydende, men ikke er det: vanddefinitionen gjorde én liter til 1,000028 kubikdecimeter, og i treogtres år måtte nøjagtigt rumfangsarbejde angive, hvilken liter der mentes. Generalkonferencen for mål og vægt genindførte i 1964 kubikdecimeteren, og forskellen forsvandt.
Symbolet har sin egen lille historie. Det lille l forveksles let med cifret et i mange skriftsnit, en virkelig fare på en lægemiddeletiket eller i en laboratoriejournal, og derfor blev det store L i 1979 godkendt som alternativ. Begge er rigtige, og brugen deler sig efter land snarere end efter fag: Nordamerika foretrækker L, og store dele af Europa skriver stadig l.
Dens rækkevidde i hverdagen er vældig. Brændstof, mælk, maling, sodavand og motorers slagvolumen måles i liter, forbruget angives i størstedelen af verden som liter pr. hundrede kilometer, og madlavningen uden for USA arbejder i liter og milliliter. Lægevidenskaben bruger den om blodvolumen, cirka fem liter hos en voksen, og om lungekapacitet, omkring seks.
Ét forhold gør den usædvanlig nyttig. Én liter vand har en masse meget nær ét kilogram, fordi kilogrammet oprindelig blev defineret sådan, og derfor kan rumfang og masse byttes i hovedet til næsten ethvert praktisk formål. Nedbøren følger samme logik: én millimeter regn på én kvadratmeter er præcis én liter vand.
Over for britiske og amerikanske mål omregnes den urent, og derfor er drikkevarestørrelser så synligt forskellige mellem markeder. Én liter er 1,76 britiske pints, men 2,11 amerikanske flydende pints, og 0,22 britiske gallons, men 0,264 amerikanske gallons, så én gallon betyder to mærkbart forskellige mængder alt efter, hvor etiketten blev trykt.
Én liter svarer til 1000 milliliter, 0,001 kubikmeter, cirka 0,264 amerikanske gallons eller omkring 0,22 britiske gallons.