| Bit per sekund (bit/s) | Yottaoktetter per sekund (Yo/s) |
|---|---|
| 1 Bit per sekund | 1.25 × 10-25 Yo/s |
| 2 Bit per sekund | 2.5 × 10-25 Yo/s |
| 3 Bit per sekund | 3.75 × 10-25 Yo/s |
| 4 Bit per sekund | 5 × 10-25 Yo/s |
| 5 Bit per sekund | 6.25 × 10-25 Yo/s |
| 10 Bit per sekund | 1.25 × 10-24 Yo/s |
| 20 Bit per sekund | 2.5 × 10-24 Yo/s |
| 25 Bit per sekund | 3.125 × 10-24 Yo/s |
| 50 Bit per sekund | 6.25 × 10-24 Yo/s |
| 100 Bit per sekund | 1.25 × 10-23 Yo/s |
| Reference | Bit per sekund (bit/s) | Yottaoktetter per sekund (Yo/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 56000 bit/s | 7 × 10-21 Yo/s |
| Typical home broadband | 100000000 bit/s | 1.25 × 10-17 Yo/s |
| Gigabit Ethernet | 1 × 109 bit/s | 1.25 × 10-16 Yo/s |
| Streaming a 4K film | 25000000 bit/s | 3.125 × 10-18 Yo/s |
Bitten pr. sekund er dataoverførselshastighedens grundenhed. Symbolet er bit/s, ofte skrevet bps. Den tæller, hvor mange binære afgørelser en kanal bærer på et sekund, og hver anden enhed for overførselshastighed er et mangefold af den.
Da den er en hastighed, har den formen af en mængde delt med tid, præcis som meter pr. sekund eller liter pr. sekund. Det gør regningen enkel: en forbindelse med et vist antal bit pr. sekund, ganget med en varighed i sekunder, giver det samlede antal overførte bit, og at dele med otte omdanner det til oktetter.
Enheden må skelnes fra bauden, som tæller symboler pr. sekund og ikke bit. Tidlige modemer sendte én bit pr. symbol, så de to tal faldt sammen, og ordene blev brugt i flæng. Moderne oplæg koder flere bit i hvert symbol — ved at ændre fase og amplitude samtidig — så en kanal på 3000 baud kan bære 33 600 bit pr. sekund. Kun bithastigheden beskriver, hvor megen information der flytter sig.
Claude Shannon fastlagde det teoretiske loft i 1948. En kanals kapacitet i bit pr. sekund afhænger af dens båndbredde og af forholdet mellem signal og støj, og intet kodningsoplæg kan overskride den. Hvert fremskridt i modem- og radiokonstruktion siden da har været et forsøg på at komme nærmere den grænse, og nutidens systemer holder sig inden for en brøkdel af en decibel fra den.
I praksis er en forbindelses rå bithastighed aldrig den takt, hvormed nyttige data ankommer. Protokolhoveder, fejlrettende koder, kvitteringer og gensendelser tærer på kapaciteten, og den brugbare andel er som regel 90 til 95 procent på en trådbunden forbindelse og betydeligt mindre på en delt trådløs.
Enkelte bit pr. sekund angives sjældent, da næsten enhver kanal er hurtigere. Undtagelserne er kommunikation i det dybe rum, hvor en sonde milliarder af kilometer borte kan sende data tilbage med nogle titals bit pr. sekund, og visse strømbesparende følernet, der sender en håndfuld bit med lange mellemrum for at spare batteriet.
Én bit pr. sekund svarer til 0,125 oktetter pr. sekund, 0,001 kilobit pr. sekund eller omkring 0,0009766 kibibit pr. sekund.
Yottaoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind zettaoktetter pr. sekund, eller otte yottabit pr. sekund. Symbolet er Yo/s. Det er den største overførselstakt, metersystemet navngav gennem tredive år, og den står i det punkt, hvor spørgsmålet holder op med at være teknisk og bliver fysisk.
De fysiske grænser er virkelige og lader sig angive. Enhver kommunikationskanal har en kapacitet sat af sin båndbredde og sit forhold mellem signal og støj, et resultat Claude Shannon beviste i 1948. At drive takten højere betyder at bruge mere båndbredde, mere effekt eller flere parallelle kanaler, og hvert af disse midler har en omkostning, der vokser uden grænse, når takten gør det.
Energien sætter den skarpeste grænse. Varmelæren kræver en mindste energi for at skelne én tilstand fra en anden ved en given temperatur, og selv om praktiske systemer ligger mange tierordener over det gulv, er gulvet ikke nul. Ved én yottaoktet pr. sekund bliver selv det teoretiske minimum en betydelig effekt, og hvert virkeligt system ganger det med en stor faktor.
Der findes også en grænse i selve mediet. En enkelt optisk fiber har et kapacitetsloft sat af ulineære virkninger i glasset, som vokser med den lyseffekt, der bæres, så at hæve effekten til sidst forringer signalet i stedet for at forbedre det. At nå én yottaoktet pr. sekund ville kræve noget i retning af hundrede milliarder fibre i drift samtidig ved nutidens rekorder, hvilket er et byggeproblem og intet kommunikationsproblem.
Intet af dette gør enheden meningsløs. Den er rigtigt bestemt, den omregnes efter samme regel som hver anden, og den optræder i drøftelser af teoretiske grænser og i fuldstændige tabeller over forstavelsessystemet. Et målesystem, der holdt op med at navngive størrelser dér, hvor teknikken slipper op, ville være mindre nyttigt, ikke mere.
Siden 2022 har metersystemet ronna og quetta over yotta, så dette er ikke længere stigens top. Den udvidelse blev drevet af datamængder og ikke af takter, og intet inden for overførsel har endnu givet grund til at skrive en takt over denne.
Én yottaoktet pr. sekund svarer til 1000 zettaoktetter pr. sekund, 8 yottabit pr. sekund eller omkring 0,8272 yobioktetter pr. sekund.