| Teraoktetter (To) | Zebioktetter (Zio) |
|---|---|
| 1 Teraoktet | 8.47032947254 × 10-10 Zio |
| 2 Teraoktetter | 0.00000000169406589451 Zio |
| 3 Teraoktetter | 0.00000000254109884176 Zio |
| 4 Teraoktetter | 0.00000000338813178902 Zio |
| 5 Teraoktetter | 0.00000000423516473627 Zio |
| 10 Teraoktetter | 0.00000000847032947254 Zio |
| 20 Teraoktetter | 0.0000000169406589451 Zio |
| 25 Teraoktetter | 0.0000000211758236814 Zio |
| 50 Teraoktetter | 0.0000000423516473627 Zio |
| 100 Teraoktetter | 0.0000000847032947254 Zio |
| Reference | Teraoktetter (To) | Zebioktetter (Zio) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.6 × 10-10 To | 1.35525 × 10-19 Zio |
| A three-minute MP3 | 0.000003 To | 2.5411 × 10-15 Zio |
| A smartphone photo | 0.000004 To | 3.38813 × 10-15 Zio |
| A high-definition film | 0.004 To | 3.38813 × 10-12 Zio |
| A dual-layer Blu-ray disc | 0.05 To | 4.23516 × 10-11 Zio |
Teraoktetten er en enhed for digital information på tusind milliarder oktetter, altså tusind gigaoktetter. Symbolet er To. Det er den moderne harddisks enhed og det punkt, hvor personlig lagring holdt op med at være noget, man skulle styre med omhu.
Én teraoktet rummer cirka to hundrede og halvtreds tusind fotografier fra en telefon, eller to hundrede timers højopløst video, eller en kvart million sange. For den, der hverken er erhvervsfotograf eller filmklipper, er en enkelt teraoktet mere lagring, end et helt liv af almindelige filer vil fylde.
Harddiske til hjemmebrug passerede én teraoktet i 2007 og når i dag tyve eller mere. Halvlederdiske kom til de samme rummeligheder langsommere og til højere pris, men med langt større hurtighed, og de to teknikker deler nu markedet mellem rummelighed og ydeevne i stedet for at konkurrere lige på.
Det er ved teraoktetten, at forskellen mellem decimalt og binært bliver synlig nok til at irritere. En disk solgt som én teraoktet rummer nøjagtig tusind milliarder oktetter; styresystemet deler fire gange med 1024 og melder 0,909 tebioktetter, som det plejer at mærke som 931 gigaoktetter. Manglen synes at være 7 procent, skønt intet i virkeligheden er gået tabt. Ved petaoktetten giver samme regnestykke en kløft på 12 procent.
Sikkerhedskopiering og arkivering bor på denne skala. En husstands fuldstændige samling af fotografier, dokumenter og video rummes som regel i nogle få teraoktetter, hvilket er grunden til, at eksterne diske sælges netop i det interval. Skylagringstjenester prissætter også pr. teraoktet, og økonomien i at holde en anden kopi af alt bærer kun, fordi lagringens stykpris er faldet hurtigere, end mængden er vokset.
I fagligt arbejde er teraoktetten en daglig mængde og ingen milepæl. En optagedag i høj opløsning giver flere teraoktetter råmateriale. En omgang genomsekventering giver nogle hundrede gigaoktetter, så et beskedent laboratorium frembringer teraoktetter om ugen. Begge felter har måttet bygge deres arbejdsgange om det at flytte data, der ikke er plads til på noget net på rimelig tid.
Én teraoktet svarer til 1 000 000 000 000 oktetter, 1000 gigaoktetter, 8 terabit eller omkring 0,9095 tebioktetter.
Zebioktetten er en enhed for digital information på to i halvfjerdsindstyvende oktetter, altså 1024 exbioktetter. Symbolet er Zio. Den er zettaoktettens binære modstykke, og de to afviger med 18,1 procent.
Intet af denne størrelse findes. Den samlede mængde data, menneskeheden holder, med hver kopi og hver sikkerhedskopi medregnet, skønnes til nogle hundrede zettaoktetter, og én zebioktet er 1,18 zettaoktetter, så verden holder nogle hundrede af disse enheder i alt. Det er den første binære enhed, for hvilken verdens hele forråd er et lille mangefold og ikke et stort.
Enheden er bestemt for fuldstændighedens skyld og ikke til brug, et bevidst træk ved både metersystemet og IEC's. Hver forstavelse gælder hver enhed uden undtagelse, så en læser, der aldrig har set Zio, kan tyde det alene ud fra forstavelsen. Et system, der slap op for navne på et vilkårligt punkt, ville tvinge hver fremtidig bruger til at opfinde en udvidelse, og konkurrerende udvidelser er dér, tvetydigheden fødes.
Der findes ét sted, hvor enheden ville opstå naturligt. Lagringsadressering ud over 64 bit er udformet uden at have været nødvendig: filsystemet ZFS bruger blokvisere på 128 bit, hvilket giver det en teoretisk rummelighed langt hinsides enhver binær forstavelse med et navn. Hvor et sådant oplæg angiver mellemliggende grænser, falder de grænser i dette område og skrives med rette i zebioktetter.
Kløften på 18,1 procent mellem zebioktet og zettaoktet er værd at holde i hovedet ved læsning af prognoser. Forudsigelser om verdens datavækst udgives i zettaoktetter, og enhver, der er regnet binært, men berettet decimalt, rammer forkert med næsten en femtedel. Da sådanne prognoser allerede er grove, er den fejl ikke den største usikkerhedskilde, men den er en, man kan undgå.
Symbolet Zio er, som alle IEC-symboler, et stort bogstav fulgt af et lille i og derefter enheden. Det er tilstedeværelsen af det i, og ikke nogen påstand i teksten, der utvetydigt fortæller læseren, hvilken mængde der menes, og et dokument, der udelader det, har ikke sagt, hvad det synes at have sagt.
Én zebioktet svarer til 1024 exbioktetter, 1 180 591 620 717 411 303 424 oktetter, 8 zebibit eller omkring 1,181 zettaoktetter.