Meter (m)

Meteren er basisenheden for længde i Det Internationale Enhedssystem og skrives m. Alle andre SI-enheder for længde er defineret som multipla eller dele af meteren, og ud fra den bygges igen enhederne for areal, rumfang, hastighed og meget andet.

Definitionen er blevet ændret fire gange, og hver gang er en fysisk genstand blevet erstattet af noget, der lettere kan gentages. Det franske videnskabsakademi foreslog i 1791, at meteren skulle være en titusinddel af afstanden fra Nordpolen til ækvator langs meridianen gennem Paris. Opmålingen af den bue tog seks år og gav en lille fejl, eftersom Jorden ikke er en fuldkommen kugle. I 1889 blev definitionen knyttet til en stang af platin og iridium, der blev opbevaret i Sèvres uden for Paris, med kopier fordelt til de underskrivende lande. I 1960 blev meteren omdefineret som 1 650 763,73 bølgelængder af det orangerøde lys, som krypton-86 udsender.

Den nuværende definition er fra 1983 og er usædvanlig, fordi den fastlægger en anden størrelse. Lysets hastighed i vakuum defineres som præcis 299 792 458 meter i sekundet, og meteren følger heraf: den strækning, lyset tilbagelægger på 1/299 792 458 sekund. Lysets hastighed måles altså ikke længere, men er en defineret konstant, og bedre måleteknik forfiner i dag meteren frem for hastigheden.

Enheden bruges over hele verden til bygningsmål, løbebaner, svømmebassiner, vanddybde, stof og tovværk. Kun ganske få lande holder fast i britiske enheder i dagligdagen, og selv dér er meteren fremherskende inden for videnskab og medicin.

Nogle dagligdags holdepunkter gør skalaen lettere at fornemme. En almindelig indvendig dør er omkring to meter høj. En voksens skridt er tæt på tre kvarte meter, og det er derfor, man kan skridte en afstand af og få et brugbart mål. Bredden af en vognbane ligger mellem tre og tre en halv meter i de fleste lande.

En meter svarer til 100 centimeter, 1000 millimeter eller 0,001 kilometer. Det er cirka 3,28084 fod eller 39,3701 tommer.

Omregningstabel for Meter