| Reference | Meter (m) | Ångström (Å) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 0.297 m | 2.97 × 109 Å |
| Average adult human height | 1.7 m | 1.7 × 1010 Å |
| A football pitch (length) | 105 m | 1.05 × 1012 Å |
| A marathon | 42195 m | 4.2195 × 1014 Å |
| Height of Mount Everest | 8849 m | 8.849 × 1013 Å |
Meteren er basisenheden for længde i Det Internationale Enhedssystem og skrives m. Alle andre SI-enheder for længde er defineret som multipla eller dele af meteren, og ud fra den bygges igen enhederne for areal, rumfang, hastighed og meget andet.
Definitionen er blevet ændret fire gange, og hver gang er en fysisk genstand blevet erstattet af noget, der lettere kan gentages. Det franske videnskabsakademi foreslog i 1791, at meteren skulle være en titusinddel af afstanden fra Nordpolen til ækvator langs meridianen gennem Paris. Opmålingen af den bue tog seks år og gav en lille fejl, eftersom Jorden ikke er en fuldkommen kugle. I 1889 blev definitionen knyttet til en stang af platin og iridium, der blev opbevaret i Sèvres uden for Paris, med kopier fordelt til de underskrivende lande. I 1960 blev meteren omdefineret som 1 650 763,73 bølgelængder af det orangerøde lys, som krypton-86 udsender.
Den nuværende definition er fra 1983 og er usædvanlig, fordi den fastlægger en anden størrelse. Lysets hastighed i vakuum defineres som præcis 299 792 458 meter i sekundet, og meteren følger heraf: den strækning, lyset tilbagelægger på 1/299 792 458 sekund. Lysets hastighed måles altså ikke længere, men er en defineret konstant, og bedre måleteknik forfiner i dag meteren frem for hastigheden.
Enheden bruges over hele verden til bygningsmål, løbebaner, svømmebassiner, vanddybde, stof og tovværk. Kun ganske få lande holder fast i britiske enheder i dagligdagen, og selv dér er meteren fremherskende inden for videnskab og medicin.
Nogle dagligdags holdepunkter gør skalaen lettere at fornemme. En almindelig indvendig dør er omkring to meter høj. En voksens skridt er tæt på tre kvarte meter, og det er derfor, man kan skridte en afstand af og få et brugbart mål. Bredden af en vognbane ligger mellem tre og tre en halv meter i de fleste lande.
En meter svarer til 100 centimeter, 1000 millimeter eller 0,001 kilometer. Det er cirka 3,28084 fod eller 39,3701 tommer.
Ångströmmen er en længdeenhed, der svarer til en timilliardtedel af en meter, altså 0,1 nanometer. Den har navn efter Anders Jonas Ångström, den svenske fysiker, der brugte den i sit kort over solspektret i 1868. Symbolet er Å, et bogstav lånt fra det svenske alfabet.
Ångströmmen lever videre, fordi den passer til atomernes skala. Et brintatom har en radius på omkring 0,5 Å. En enkeltbinding mellem to kulstofatomer måler cirka 1,5 Å. Udtrykt i nanometer giver disse tal ubekvemme decimaler, og derfor foretrækker krystallografer, spektroskopikere og strukturbiologer stadig den ældre enhed. Proteinstrukturer i offentlige databaser beskrives fortsat ved deres opløsning i ångström, og en struktur, der er løst bedre end 2 Å, regnes for at være af høj kvalitet.
Også det synlige lys’ bølgelængder falder i et bekvemt område. Rødt lys ligger nær 7000 Å og violet nær 4000 Å. Røntgenstrålingens bølgelængder samler sig omkring 1 Å, og det er netop derfor, at røntgendiffraktion afslører afstandene mellem atomer: sonden og målet har samme størrelse.
Ångströmmen indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem. BIPM nævner den blandt de enheder, der må bruges sammen med SI, men fraråder nye anvendelser og foretrækker nanometer eller pikometer. Den anbefaling har haft begrænset virkning inden for de områder, hvor enheden sidder dybt. Halvlederfremstillingen er et tydeligt eksempel. Procesknuder blev benævnt i nanometer i årtier, men efterhånden som strukturerne skrumpede, begyndte branchen at angive tykkelsen af gateoxidet i ångström, og Intel døbte en generation af sin teknologi Angstrom-æraen.
Ældre videnskabelig litteratur skal læses med omtanke. Før ångströmmen blev knyttet til meteren, var den defineret ud fra en bestemt spektrallinje hos cadmium, og værdier offentliggjort i begyndelsen af det 20. århundrede kan afvige en smule fra nutidens. Den Internationale Astronomiske Union vedtog den spektroskopiske definition i 1907, og den gjaldt, indtil meteren selv blev omdefineret ud fra krypton i 1960. Forskellen er lille, men reel, og den betyder noget, når historiske spektralmålinger sammenlignes med nutidige.
Omregningen er enkel. En ångström svarer til 10-10 meter, 0,1 nanometer eller 100 pikometer. Ti ångström giver en nanometer.