| Meter (m) | Lysår (ly) |
|---|---|
| 1 Meter | 1.05700083402 × 10-16 ly |
| 2 Meter | 2.11400166805 × 10-16 ly |
| 3 Meter | 3.17100250207 × 10-16 ly |
| 4 Meter | 4.2280033361 × 10-16 ly |
| 5 Meter | 5.28500417012 × 10-16 ly |
| 10 Meter | 1.05700083402 × 10-15 ly |
| 20 Meter | 2.11400166805 × 10-15 ly |
| 25 Meter | 2.64250208506 × 10-15 ly |
| 50 Meter | 5.28500417012 × 10-15 ly |
| 100 Meter | 1.05700083402 × 10-14 ly |
| Reference | Meter (m) | Lysår (ly) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 0.297 m | 3.13929 × 10-17 ly |
| Average adult human height | 1.7 m | 1.7969 × 10-16 ly |
| A football pitch (length) | 105 m | 1.10985 × 10-14 ly |
| A marathon | 42195 m | 4.46002 × 10-12 ly |
| Height of Mount Everest | 8849 m | 9.3534 × 10-13 ly |
Meteren er basisenheden for længde i Det Internationale Enhedssystem og skrives m. Alle andre SI-enheder for længde er defineret som multipla eller dele af meteren, og ud fra den bygges igen enhederne for areal, rumfang, hastighed og meget andet.
Definitionen er blevet ændret fire gange, og hver gang er en fysisk genstand blevet erstattet af noget, der lettere kan gentages. Det franske videnskabsakademi foreslog i 1791, at meteren skulle være en titusinddel af afstanden fra Nordpolen til ækvator langs meridianen gennem Paris. Opmålingen af den bue tog seks år og gav en lille fejl, eftersom Jorden ikke er en fuldkommen kugle. I 1889 blev definitionen knyttet til en stang af platin og iridium, der blev opbevaret i Sèvres uden for Paris, med kopier fordelt til de underskrivende lande. I 1960 blev meteren omdefineret som 1 650 763,73 bølgelængder af det orangerøde lys, som krypton-86 udsender.
Den nuværende definition er fra 1983 og er usædvanlig, fordi den fastlægger en anden størrelse. Lysets hastighed i vakuum defineres som præcis 299 792 458 meter i sekundet, og meteren følger heraf: den strækning, lyset tilbagelægger på 1/299 792 458 sekund. Lysets hastighed måles altså ikke længere, men er en defineret konstant, og bedre måleteknik forfiner i dag meteren frem for hastigheden.
Enheden bruges over hele verden til bygningsmål, løbebaner, svømmebassiner, vanddybde, stof og tovværk. Kun ganske få lande holder fast i britiske enheder i dagligdagen, og selv dér er meteren fremherskende inden for videnskab og medicin.
Nogle dagligdags holdepunkter gør skalaen lettere at fornemme. En almindelig indvendig dør er omkring to meter høj. En voksens skridt er tæt på tre kvarte meter, og det er derfor, man kan skridte en afstand af og få et brugbart mål. Bredden af en vognbane ligger mellem tre og tre en halv meter i de fleste lande.
En meter svarer til 100 centimeter, 1000 millimeter eller 0,001 kilometer. Det er cirka 3,28084 fod eller 39,3701 tommer.
Lysåret er den strækning, lyset tilbagelægger i vakuum i løbet af et juliansk år, lig med nøjagtig 9.460.730.472.580.800 meter eller omkring 9,46 billioner kilometer. Symbolet er ly.
Det er en enhed for afstand og ikke for tid, hvilket navnet slører, og hvilket giver anledning til en vedholdende forvirring. Nøjagtigheden følger af to definerede størrelser: lysets hastighed er fastsat til 299.792.458 meter i sekundet, og et juliansk år er defineret som nøjagtig 365,25 døgn à 86.400 sekunder. Produktet af de to giver et tal helt uden måleusikkerhed.
Enhedens styrke er, at den gør lysets endelige hastighed håndgribelig. At betragte et objekt tolv lysår borte betyder at se det, som det var for tolv år siden, og den forsinkelse er ingen kuriositet, men selve grundlaget for den observerende kosmologi. De fjerneste galakser, der er iagttaget, ligger milliarder af lysår borte, så teleskoper er i praksis instrumenter til at kigge ind i fortiden.
Nære afstande virker beskedne i enhedens målestok. Proxima Centauri, Solens nærmeste stjerne, ligger 4,25 lysår borte. Sirius 8,6. Mælkevejens centrum ligger omkring 26.000 lysår fra Jorden, og galaksen strækker sig over cirka 100.000. Andromedagalaksen befinder sig omkring 2,5 millioner lysår borte og kan ses med det blotte øje fra et mørkt sted, hvilket gør den til det fjerneste objekt, de fleste nogensinde vil se direkte.
Fagastronomer foretrækker som regel parsec, der følger naturligt af parallaksemåling, og tidsskrifter angiver afstande i parsec, kiloparsec og megaparsec. Lysåret er fremherskende i populær fremstilling, fordi det ikke kræver anden forklaring end lysets hastighed.
Beslægtede enheder følger samme princip i mindre skala. Lyssekundet, omkring 300.000 kilometer, ligger tæt på afstanden Jorden-Månen, og radioingeniører bruger lysnanosekundet på cirka 30 centimeter, når de tænker over signalets udbredelse i et kabel. Lysminuttet og lystimen optræder af og til i beskrivelser af det ydre solsystem.
Et lysår svarer til 63.241 astronomiske enheder, cirka 0,3066 parsec eller 9,4607 billioner kilometer.