Omregning fra Minutter til Centisekunder

Information om Minut (min)

Minuttet er en tidsenhed, der svarer til 60 sekunder eller en tresindstyvendedel time. Symbolet er min. Det er ikke en SI-enhed, men det er godkendt til brug sammen med SI, og det hører til de ganske få seksagesimale levn i det almindelige moderne liv.

Inddelingen af timen i tres dele stammer fra babylonisk astronomi og nåede os gennem græsk og islamisk lærdom. Tres er et højt sammensat tal, deleligt med 1, 2, 3, 4, 5, 6, 10, 12, 15, 20, 30 og 60, hvilket betyder, at halvdele, tredjedele, fjerdedele, femtedele og sjettedele af en time alle giver hele antal minutter. En decimaltime på hundrede dele ville give rene halvdele, fjerdedele og femtedele, men ingen nøjagtig tredjedel, og en tredjedel time er en størrelse, folk faktisk bruger.

I århundreder var minuttet en tænkt snarere end en målt inddeling, fordi intet ur kunne vise det. Mekaniske ure med kun en timeviser var normen indtil det syttende århundrede, og det var penduluret, udviklet af Christiaan Huygens ud fra Galileis iagttagelse af isokronismen, der først gjorde nøjagtighed på minuttet dagligdags. Minutviseren fulgte pendulet, ikke omvendt.

Den franske republik forsøgte at afskaffe det. Den decimaltid, der blev indført i 1794, delte døgnet i ti timer à hundrede minutter, hvert på hundrede sekunder. Den var påbudt i mindre end to år, mislykkedes, fordi hvert eneste ur i landet skulle have været skiftet ud, og står som det klareste bevis på, at metrisk reform kun lykkes, hvor de bestående enheder virkelig er ubekvemme.

Moderne brug er universel og udramatisk. Aftaler, tilberedningstider, rejsetider, sportsperioder og faktureringsintervaller angives i minutter, og enheden ligger på en naturlig menneskelig skala: lang nok til at udgøre et meningsfuldt stykke aktivitet, kort nok til at planlægge omkring uden yderligere underinddeling.

Dens logik med tresindstyvendedelen deles med cirklen, og de to mødes i navigationen. Et bueminut bredde er en sømil, og et skib, der tilbagelægger en sømil på et tidsminut, sejler tres knob, hvilket er grunden til, at en gammel tommelfingerregel veksler mellem strækning og tid på et søkort uden nogen regning. Musikken deler tiden på samme måde. Tempoet angives i slag pr. minut, fra en sørgemarch nær 60 til dansemusik ved 120 og mere, og den metronom, Mälzel tog patent på i 1815, fæstnede den aftale på tryk. På begge felter er minuttet kort nok til at føles og langt nok til at tælles.

Ét minut svarer til 60 sekunder, en tresindstyvendedel time eller cirka 0,000694444 døgn.

Information om Centisekund (cs)

Centisekundet er en tidsenhed, der svarer til en hundrededel sekund. Symbolet er cs. Navnet udtales næsten aldrig, men den størrelse, det betegner, hører til de mest velkendte i verden, eftersom det er den opløsning, hvormed konkurrenceidrætten offentliggør sine resultater.

Svømning, atletik, cykling, roning og skøjteløb angiver alle deres tider på hundrededele sekund. Valget er ikke vilkårligt. Elektronisk tidtagning kan skelne langt finere intervaller, men de fysiske usikkerheder i selve konkurrencerne gør finere tal meningsløse. I svømning er den tilladte tolerance for længden af en bane sådan, at to baner kan afvige nok til at betyde noget på tusindedele sekund, og derfor nægter grenen at skille svømmere ad under hundrededelen og uddeler i stedet delte medaljer.

Atletikken når samme slutning ad en anden vej. Sprinttider registreres internt på tusindedelen, men offentliggøres på hundrededelen, rundet op, så ingen atlet godskrives en hurtigere tid end den, vedkommende løb. Reglen betyder, at et håndtaget og et elektronisk taget resultat ikke er sammenlignelige, og verdensrekorder kræver fuldautomatisk tidtagning netop fordi forskellen mellem de to beløber sig til flere centisekunder.

Uden for idrætten optræder enheden mest forklædt. Video med halvtreds billeder i sekundet rykker ét billede frem hvert andet centisekund, og den sansetærskel, hvor en forsinkelse begynder at føles som træghed i et interaktivt system, ligger omkring ti centisekunder. Industrielle reguleringssløjfer og programmerbare styringer arbejder ofte med cyklustider i dette område, hurtige nok til at følge maskinerne og langsomme nok til at forblive beregningsmæssigt billige.

Selve navnet er usædvanligt, fordi SI-præfikset centi sjældent sættes foran sekund. Milli og mikro er langt almindeligere, og når der er brug for en hundrededel sekund, siger man som regel netop det i stedet for at ty til et navn med præfiks.

Fotografien møder størrelsen ved lukkertider omkring hundrededelen, cirka den længste en rolig hånd kan holde et normalobjektiv uden synlig uskarphed.

Ét centisekund svarer til 0,01 sekunder, 10 millisekunder eller 10 000 mikrosekunder.