Omregning fra Minutter til Timer

Information om Minut (min)

Minuttet er en tidsenhed, der svarer til 60 sekunder eller en tresindstyvendedel time. Symbolet er min. Det er ikke en SI-enhed, men det er godkendt til brug sammen med SI, og det hører til de ganske få seksagesimale levn i det almindelige moderne liv.

Inddelingen af timen i tres dele stammer fra babylonisk astronomi og nåede os gennem græsk og islamisk lærdom. Tres er et højt sammensat tal, deleligt med 1, 2, 3, 4, 5, 6, 10, 12, 15, 20, 30 og 60, hvilket betyder, at halvdele, tredjedele, fjerdedele, femtedele og sjettedele af en time alle giver hele antal minutter. En decimaltime på hundrede dele ville give rene halvdele, fjerdedele og femtedele, men ingen nøjagtig tredjedel, og en tredjedel time er en størrelse, folk faktisk bruger.

I århundreder var minuttet en tænkt snarere end en målt inddeling, fordi intet ur kunne vise det. Mekaniske ure med kun en timeviser var normen indtil det syttende århundrede, og det var penduluret, udviklet af Christiaan Huygens ud fra Galileis iagttagelse af isokronismen, der først gjorde nøjagtighed på minuttet dagligdags. Minutviseren fulgte pendulet, ikke omvendt.

Den franske republik forsøgte at afskaffe det. Den decimaltid, der blev indført i 1794, delte døgnet i ti timer à hundrede minutter, hvert på hundrede sekunder. Den var påbudt i mindre end to år, mislykkedes, fordi hvert eneste ur i landet skulle have været skiftet ud, og står som det klareste bevis på, at metrisk reform kun lykkes, hvor de bestående enheder virkelig er ubekvemme.

Moderne brug er universel og udramatisk. Aftaler, tilberedningstider, rejsetider, sportsperioder og faktureringsintervaller angives i minutter, og enheden ligger på en naturlig menneskelig skala: lang nok til at udgøre et meningsfuldt stykke aktivitet, kort nok til at planlægge omkring uden yderligere underinddeling.

Dens logik med tresindstyvendedelen deles med cirklen, og de to mødes i navigationen. Et bueminut bredde er en sømil, og et skib, der tilbagelægger en sømil på et tidsminut, sejler tres knob, hvilket er grunden til, at en gammel tommelfingerregel veksler mellem strækning og tid på et søkort uden nogen regning. Musikken deler tiden på samme måde. Tempoet angives i slag pr. minut, fra en sørgemarch nær 60 til dansemusik ved 120 og mere, og den metronom, Mälzel tog patent på i 1815, fæstnede den aftale på tryk. På begge felter er minuttet kort nok til at føles og langt nok til at tælles.

Ét minut svarer til 60 sekunder, en tresindstyvendedel time eller cirka 0,000694444 døgn.

Information om Time (hr)

Timen er en tidsenhed, der svarer til 60 minutter eller 3600 sekunder. Symbolet er h. Fireogtyve timer udgør et døgn, og enheden er godkendt til brug sammen med SI uden at tilhøre det.

Dens længde var engang foranderlig. Oldegyptisk og senere græsk-romersk skik delte dagslyset i tolv dele og mørket i tolv til, hvilket betød, at en dagtime om sommeren var betydeligt længere end en om vinteren. Disse årstidstimer eller temporale timer levede videre i Europa ind i middelalderen og blev brugt i klostrenes tidsregning længe efter, at mekaniske ure var kommet til. Lige lange timer vandt, fordi man ikke uden videre kan bygge et ur, hvis gang ændrer sig med årstiden.

Fireogtyve er tallet, fordi tolv er tallet. Egyptiske astronomer brugte et sæt på seksogtredive dekanstjerner, hvoraf tolv var synlige i løbet af en nat, og tolv var i forvejen et bekvemt tal i en tolvtalstradition, der deles rent med to, tre, fire og seks. At fordoble det for at dække hele døgnet gav fireogtyve, og siden er intet alvorligt forsøg på at ændre det lykkedes.

Timen ordner det moderne arbejdsliv mere end nogen anden enhed. Løn, vagter, åbningstider, flyvetider, parkeringstakster og lovbestemte køretidsgrænser angives i timer, og timen er grundlaget for kilowatt-timen, som praktisk talt al elektricitet afregnes efter. Køreplaner bygges på hele timer, og tidszoner defineres som forskydninger i hele timer fra koordineret universaltid, med en håndfuld undtagelser forskudt tredive eller femogfyrre minutter.

I videnskaben optræder timen sjældnere end sekundet, men lever videre overalt, hvor et forløb varer længe nok til at gøre sekunder uhåndterlige: reaktionstider i kemien, doseringsintervaller i medicinen og halveringstider i det område, hvor timer er den naturlige skala.

Geografien er delt efter den. Jorden drejer femten længdegrader på en time, så kloden blev skåret i fireogtyve zoner en time fra hinanden, en ordning vedtaget på den internationale meridiankonference i 1884, efter at jernbanerne havde gjort den lokale soltid ubrugelig. Ordenen er ufuldstændig: flere lande holder afvigelser på en halv time eller femogfyrre minutter, og Kina spænder over fem geografiske zoner med én eneste. Timen låner desuden sit navn til en energienhed. En kilowatt-time er den energi, en kilowatt leverer på en time, 3,6 megajoule, og det er den størrelse, der står på enhver elregning i verden.

Én time svarer til 60 minutter, 3600 sekunder eller cirka 0,0416667 døgn.