Omregning fra Centisekunder til Timer

Information om Centisekund (cs)

Centisekundet er en tidsenhed, der svarer til en hundrededel sekund. Symbolet er cs. Navnet udtales næsten aldrig, men den størrelse, det betegner, hører til de mest velkendte i verden, eftersom det er den opløsning, hvormed konkurrenceidrætten offentliggør sine resultater.

Svømning, atletik, cykling, roning og skøjteløb angiver alle deres tider på hundrededele sekund. Valget er ikke vilkårligt. Elektronisk tidtagning kan skelne langt finere intervaller, men de fysiske usikkerheder i selve konkurrencerne gør finere tal meningsløse. I svømning er den tilladte tolerance for længden af en bane sådan, at to baner kan afvige nok til at betyde noget på tusindedele sekund, og derfor nægter grenen at skille svømmere ad under hundrededelen og uddeler i stedet delte medaljer.

Atletikken når samme slutning ad en anden vej. Sprinttider registreres internt på tusindedelen, men offentliggøres på hundrededelen, rundet op, så ingen atlet godskrives en hurtigere tid end den, vedkommende løb. Reglen betyder, at et håndtaget og et elektronisk taget resultat ikke er sammenlignelige, og verdensrekorder kræver fuldautomatisk tidtagning netop fordi forskellen mellem de to beløber sig til flere centisekunder.

Uden for idrætten optræder enheden mest forklædt. Video med halvtreds billeder i sekundet rykker ét billede frem hvert andet centisekund, og den sansetærskel, hvor en forsinkelse begynder at føles som træghed i et interaktivt system, ligger omkring ti centisekunder. Industrielle reguleringssløjfer og programmerbare styringer arbejder ofte med cyklustider i dette område, hurtige nok til at følge maskinerne og langsomme nok til at forblive beregningsmæssigt billige.

Selve navnet er usædvanligt, fordi SI-præfikset centi sjældent sættes foran sekund. Milli og mikro er langt almindeligere, og når der er brug for en hundrededel sekund, siger man som regel netop det i stedet for at ty til et navn med præfiks.

Fotografien møder størrelsen ved lukkertider omkring hundrededelen, cirka den længste en rolig hånd kan holde et normalobjektiv uden synlig uskarphed.

Ét centisekund svarer til 0,01 sekunder, 10 millisekunder eller 10 000 mikrosekunder.

Information om Time (hr)

Timen er en tidsenhed, der svarer til 60 minutter eller 3600 sekunder. Symbolet er h. Fireogtyve timer udgør et døgn, og enheden er godkendt til brug sammen med SI uden at tilhøre det.

Dens længde var engang foranderlig. Oldegyptisk og senere græsk-romersk skik delte dagslyset i tolv dele og mørket i tolv til, hvilket betød, at en dagtime om sommeren var betydeligt længere end en om vinteren. Disse årstidstimer eller temporale timer levede videre i Europa ind i middelalderen og blev brugt i klostrenes tidsregning længe efter, at mekaniske ure var kommet til. Lige lange timer vandt, fordi man ikke uden videre kan bygge et ur, hvis gang ændrer sig med årstiden.

Fireogtyve er tallet, fordi tolv er tallet. Egyptiske astronomer brugte et sæt på seksogtredive dekanstjerner, hvoraf tolv var synlige i løbet af en nat, og tolv var i forvejen et bekvemt tal i en tolvtalstradition, der deles rent med to, tre, fire og seks. At fordoble det for at dække hele døgnet gav fireogtyve, og siden er intet alvorligt forsøg på at ændre det lykkedes.

Timen ordner det moderne arbejdsliv mere end nogen anden enhed. Løn, vagter, åbningstider, flyvetider, parkeringstakster og lovbestemte køretidsgrænser angives i timer, og timen er grundlaget for kilowatt-timen, som praktisk talt al elektricitet afregnes efter. Køreplaner bygges på hele timer, og tidszoner defineres som forskydninger i hele timer fra koordineret universaltid, med en håndfuld undtagelser forskudt tredive eller femogfyrre minutter.

I videnskaben optræder timen sjældnere end sekundet, men lever videre overalt, hvor et forløb varer længe nok til at gøre sekunder uhåndterlige: reaktionstider i kemien, doseringsintervaller i medicinen og halveringstider i det område, hvor timer er den naturlige skala.

Geografien er delt efter den. Jorden drejer femten længdegrader på en time, så kloden blev skåret i fireogtyve zoner en time fra hinanden, en ordning vedtaget på den internationale meridiankonference i 1884, efter at jernbanerne havde gjort den lokale soltid ubrugelig. Ordenen er ufuldstændig: flere lande holder afvigelser på en halv time eller femogfyrre minutter, og Kina spænder over fem geografiske zoner med én eneste. Timen låner desuden sit navn til en energienhed. En kilowatt-time er den energi, en kilowatt leverer på en time, 3,6 megajoule, og det er den størrelse, der står på enhver elregning i verden.

Én time svarer til 60 minutter, 3600 sekunder eller cirka 0,0416667 døgn.