Omregning fra Millisekunder til Minutter

Information om Millisekund (ms)

Millisekundet er en tidsenhed, der svarer til en tusindedel sekund. Symbolet er ms. Det er det korteste tidsrum, mennesker møder ved navn i hverdagen, først og fremmest fordi datateknik og netværk har gjort det til et mål i hjemmet.

Det er den menneskelige sansning, der sætter den skala, som gør enheden interessant. Øjet smelter adskilte billeder sammen til bevægelse et sted omkring fyrre millisekunders afstand, og derfor virker film med fireogtyve billeder i sekundet. Øret er langt mindre overbærende: en forsinkelse på mere end en halv snes millisekunder mellem en musikers bevægelse og den lyd, vedkommende hører, er nok til at forstyrre spillet, og stereoens retning bedømmes ud fra forskelle i ankomsttid mellem ørerne, der ligger langt under et millisekund.

Netværkets forsinkelse angives i millisekunder og er det tal, der afgør, om en forbindelse føles kvik. Lyset tilbagelægger omkring trehundrede kilometer pr. millisekund i fiber, så interkontinentale tur-retur har et gulv, der ikke kan presses: London til New York kommer ikke under omkring tres millisekunder, uanset hvor meget der bruges på udstyr. Konkurrencepræget netspil, finansiel handel og videoopkald formes alle af den grænse.

Reaktionstiden måles i samme enhed. En trænet sprinter svarer på startskuddet på omkring 150 millisekunder, og atletikkens regler regner alt under 100 millisekunder som tyvstart med den begrundelse, at intet menneske når at reagere hurtigere. Simple visuelle reaktionstider i laboratorium falder som regel mellem 200 og 250 millisekunder.

Datateknikken bruger millisekunder som naturlig enhed for alt, der angår lagring eller menneskelig betjening. En mekanisk harddisk søger på flere millisekunder, mens et halvlederdrev svarer på en brøkdel af et, en forskel på to størrelsesordener, der forklarer størstedelen af ændringen i, hvordan computere føles gennem de seneste to årtier. Tidsstempler i de fleste programmeringsmiljøer tæller millisekunder siden begyndelsen af 1970.

Fotografien låner den til lukkertider, hvor tusindedele sekund er en almindelig indstilling til at fryse bevægelse, og fysiologien bruger den til varigheden af en nerveimpuls, som varer et til to millisekunder.

Ét millisekund svarer til 0,001 sekunder, 1000 mikrosekunder eller en 3 600 000-del af en time.

Information om Minut (min)

Minuttet er en tidsenhed, der svarer til 60 sekunder eller en tresindstyvendedel time. Symbolet er min. Det er ikke en SI-enhed, men det er godkendt til brug sammen med SI, og det hører til de ganske få seksagesimale levn i det almindelige moderne liv.

Inddelingen af timen i tres dele stammer fra babylonisk astronomi og nåede os gennem græsk og islamisk lærdom. Tres er et højt sammensat tal, deleligt med 1, 2, 3, 4, 5, 6, 10, 12, 15, 20, 30 og 60, hvilket betyder, at halvdele, tredjedele, fjerdedele, femtedele og sjettedele af en time alle giver hele antal minutter. En decimaltime på hundrede dele ville give rene halvdele, fjerdedele og femtedele, men ingen nøjagtig tredjedel, og en tredjedel time er en størrelse, folk faktisk bruger.

I århundreder var minuttet en tænkt snarere end en målt inddeling, fordi intet ur kunne vise det. Mekaniske ure med kun en timeviser var normen indtil det syttende århundrede, og det var penduluret, udviklet af Christiaan Huygens ud fra Galileis iagttagelse af isokronismen, der først gjorde nøjagtighed på minuttet dagligdags. Minutviseren fulgte pendulet, ikke omvendt.

Den franske republik forsøgte at afskaffe det. Den decimaltid, der blev indført i 1794, delte døgnet i ti timer à hundrede minutter, hvert på hundrede sekunder. Den var påbudt i mindre end to år, mislykkedes, fordi hvert eneste ur i landet skulle have været skiftet ud, og står som det klareste bevis på, at metrisk reform kun lykkes, hvor de bestående enheder virkelig er ubekvemme.

Moderne brug er universel og udramatisk. Aftaler, tilberedningstider, rejsetider, sportsperioder og faktureringsintervaller angives i minutter, og enheden ligger på en naturlig menneskelig skala: lang nok til at udgøre et meningsfuldt stykke aktivitet, kort nok til at planlægge omkring uden yderligere underinddeling.

Dens logik med tresindstyvendedelen deles med cirklen, og de to mødes i navigationen. Et bueminut bredde er en sømil, og et skib, der tilbagelægger en sømil på et tidsminut, sejler tres knob, hvilket er grunden til, at en gammel tommelfingerregel veksler mellem strækning og tid på et søkort uden nogen regning. Musikken deler tiden på samme måde. Tempoet angives i slag pr. minut, fra en sørgemarch nær 60 til dansemusik ved 120 og mere, og den metronom, Mälzel tog patent på i 1815, fæstnede den aftale på tryk. På begge felter er minuttet kort nok til at føles og langt nok til at tælles.

Ét minut svarer til 60 sekunder, en tresindstyvendedel time eller cirka 0,000694444 døgn.