Omregning fra Millijoule til Watttimer

Information om Millijoule (mJ)

Millijoulen er en energienhed, der svarer til en tusindedel joule, altså 0,001 joule. Symbolet er mJ. Den er den første enhed på vejen nedad fra joulen, hvor menneskekroppen holder op med at mærke, hvad der sker, og derfor dukker den op overalt, hvor en lille mængde energi skal frigives med vilje og med præcision.

Hverdagens mekanik når derned uden besvær. En papirclips på et gram, sluppet fra en meter, lander med omkring ti millijoule. At trykke en tast ned kræver et par stykker, at vende et blad betydeligt mindre, og gnisten, der springer fra et dørhåndtag på en tør dag, bærer mellem én og ti. Det sidste tal ligger omtrent ved føletærsklen, hvilket gør millijoulen til den mindste energi, et menneske sædvanligvis bemærker uden at få det at vide.

Eksplosionsbeskyttelsen er skrevet her. Den mindste antændelsesenergi for metan i luft ligger omkring 0,28 millijoule og for propan omkring 0,25, mens skyer af mel, sukker eller metalstøv kræver titals millijoule. Standarder for farlige områder fastsætter et kredsløbs tilladte lagrede energi ud fra disse tal, så hele bygningsværket omkring egensikkerhed hviler på størrelser af denne orden og ikke på, hvad et spændingsmeter viser.

Medicinske og industrielle lasere bedømmes i millijoule pr. impuls. En godhedskoblet laser til fjernelse af tatoveringer eller til stenknusning leverer nogle hundrede millijoule på få nanosekunder, og netop den yderste korthed forvandler en beskeden energi til en spidseffekt på megawatt. Kapsulotomi i øjet bruger nogle få millijoule, og hudlægens apparater doseres i samme enhed, fordi det, der afgør virkningen i vævet, er dosen pr. impuls og ikke behandlingen som helhed.

Små elektriske og akustiske størrelser lander også her. En laserpen på en milliwatt udsender én millijoule i sekundet. Den, der taler højt, udstråler omkring én millijoule lyd i sekundet, og lydgiveren i en røgalarm flere. En kondensator på en mikrofarad ladet til halvtreds volt gemmer 1,25 millijoule, og det er den slags tal, der trykkes på blitzkredsløb, tændingsmoduler og kameralukkere.

Ovenover overtager joulen, og virkningerne bliver tydeligt mekaniske; nedenunder overtager mikrojoulen, og virkningerne bliver usynlige. Det gør millijoulen til opfattelsens praktiske grænse og forklarer, hvorfor sikkerhedsgrænser, følsomhedstærskler og dosisangivelser så ofte standser ved tre decimaler i stedet for at gå længere ned.

Én millijoule svarer til 0,001 joule, cirka 0,000239 kalorier eller omkring 0,000000278 watttimer.

Information om Watttime (Wh)

Watt-timen er en energienhed, der svarer til den energi, én watts effekt leverer på én time, eller nøjagtigt 3600 joule. Symbolet er Wh. Den er kilowatt-timens småmønt og bruges overalt, hvor energimængderne er for beskedne til at angives i tusinder.

Batterier er dens vigtigste område. Kapaciteten i en bærbar computer, en telefon, et elværktøj eller en bærbar højttaler angives i watt-timer, og det er det tal, der betyder noget, når apparater sammenlignes, fordi det forener de to tal, der plejer at stå trykt på en celle. Et batteri mærket 3000 milliampere-timer ved 3,7 volt lagrer omkring 11 watt-timer, og ampere-time-tallet alene betyder intet uden spændingen.

Luftfartens regler har gjort enheden uventet almindeligt kendt. Litiumbatterier over 100 watt-timer må ikke medbringes i kabinebagage uden flyselskabets godkendelse, og over 160 watt-timer er de helt forbudt på passagerfly. Derfor bærer bærbare computeres og kameraers batterier tallet trykt på sig, og derfor konstrueres powerbanks, så de lander lige under grænsen.

Også energiproduktion i lille målestok bruger den. Et solpanel på en havelampe, en sensor, der høster energi fra omgivelserne, eller en cykeldynamo giver watt-timer pr. døgn i stedet for kilowatt-timer, og lavenergielektronik beregnet til at køre i årevis på ét enkelt batteri budgetteres i milliwatt-timer.

Enheden deler den kritik, der rettes mod kilowatt-timen: den forener en kohærent SI-enhed for effekt med en tidsenhed uden for SI. Strengt efter SI lyder det korrekte udtryk 3600 joule eller 3,6 kilojoule, og videnskabelig skrivning bruger joule. Alle andre steder vinder den praktiske forbindelse til apparatets mærkeeffekt.

Energilagringsanlæg, fra et hjemmebatteri til et netanlæg, vokser opad gennem kilowatt-timer og megawatt-timer fra samme udgangspunkt, så hele familien deler én og samme aritmetik.

En almindelig forveksling er værd at rede ud her. Battericeller mærkes oftest i amperetimer eller milliamperetimer, som måler ladning og ikke energi, og to celler med samme amperetimetal lagrer ganske forskellige mængder, hvis deres spændinger afviger. Amperetimer gange mærkespændingen giver watt-timer: en telefoncelle på 3000 milliamperetimer ved 3,85 volt rummer omkring 11,6 watt-timer. Derfor er sammenligninger af kapacitet mellem apparater kun meningsfulde i watt-timer, derfor sætter flyselskaber deres grænser i watt-timer, og derfor kan et reservebatteri, der markedsføres i milliamperetimer, give mindre end sit tal, når dets egne omdannelsestab regnes med.

Én watt-time svarer til 3600 joule, 0,001 kilowatt-timer eller cirka 0,86 kilokalorier.