Omregning fra Watttimer til Kilokalorier

Information om Watttime (Wh)

Watt-timen er en energienhed, der svarer til den energi, én watts effekt leverer på én time, eller nøjagtigt 3600 joule. Symbolet er Wh. Den er kilowatt-timens småmønt og bruges overalt, hvor energimængderne er for beskedne til at angives i tusinder.

Batterier er dens vigtigste område. Kapaciteten i en bærbar computer, en telefon, et elværktøj eller en bærbar højttaler angives i watt-timer, og det er det tal, der betyder noget, når apparater sammenlignes, fordi det forener de to tal, der plejer at stå trykt på en celle. Et batteri mærket 3000 milliampere-timer ved 3,7 volt lagrer omkring 11 watt-timer, og ampere-time-tallet alene betyder intet uden spændingen.

Luftfartens regler har gjort enheden uventet almindeligt kendt. Litiumbatterier over 100 watt-timer må ikke medbringes i kabinebagage uden flyselskabets godkendelse, og over 160 watt-timer er de helt forbudt på passagerfly. Derfor bærer bærbare computeres og kameraers batterier tallet trykt på sig, og derfor konstrueres powerbanks, så de lander lige under grænsen.

Også energiproduktion i lille målestok bruger den. Et solpanel på en havelampe, en sensor, der høster energi fra omgivelserne, eller en cykeldynamo giver watt-timer pr. døgn i stedet for kilowatt-timer, og lavenergielektronik beregnet til at køre i årevis på ét enkelt batteri budgetteres i milliwatt-timer.

Enheden deler den kritik, der rettes mod kilowatt-timen: den forener en kohærent SI-enhed for effekt med en tidsenhed uden for SI. Strengt efter SI lyder det korrekte udtryk 3600 joule eller 3,6 kilojoule, og videnskabelig skrivning bruger joule. Alle andre steder vinder den praktiske forbindelse til apparatets mærkeeffekt.

Energilagringsanlæg, fra et hjemmebatteri til et netanlæg, vokser opad gennem kilowatt-timer og megawatt-timer fra samme udgangspunkt, så hele familien deler én og samme aritmetik.

En almindelig forveksling er værd at rede ud her. Battericeller mærkes oftest i amperetimer eller milliamperetimer, som måler ladning og ikke energi, og to celler med samme amperetimetal lagrer ganske forskellige mængder, hvis deres spændinger afviger. Amperetimer gange mærkespændingen giver watt-timer: en telefoncelle på 3000 milliamperetimer ved 3,85 volt rummer omkring 11,6 watt-timer. Derfor er sammenligninger af kapacitet mellem apparater kun meningsfulde i watt-timer, derfor sætter flyselskaber deres grænser i watt-timer, og derfor kan et reservebatteri, der markedsføres i milliamperetimer, give mindre end sit tal, når dets egne omdannelsestab regnes med.

Én watt-time svarer til 3600 joule, 0,001 kilowatt-timer eller cirka 0,86 kilokalorier.

Information om Kilokalorie (kcal)

Kilokalorien er en energienhed, der svarer til 1000 kalorier eller nøjagtigt 4184 joule. Symbolet er kcal. Det er den enhed, fødevarers energi tælles i næsten overalt i verden, uanset om mærkningen siger det eller ej.

Navngivningen er et rod, ingen har villet rette op på. I USA og i store dele af den engelsktalende verden trykker fødevaremærkning ordet kalorie, når der menes kilokalorie, undertiden med stort begyndelsesbogstav for at markere forskellen, en skelnen, der ikke overlever nogen talt samtale og få skrevne. Størstedelen af Europa undgår fælden ved udtrykkeligt at trykke kcal, som regel ved siden af kilojoule.

Tallene på en emballage fås ikke ved at brænde maden. De kommer fra Atwater-systemet fra slutningen af det nittende århundrede, som tildeler makronæringsstofferne faste energiværdier: fire kilokalorier pr. gram protein og kulhydrat, ni pr. gram fedt og syv pr. gram alkohol. Værdierne er gennemsnit, der ser bort fra, hvor meget energi kroppen faktisk optager, hvilket varierer med tilberedning, forarbejdning og person.

Menneskets behov ligger på en bekvem skala. En voksen har brug for cirka 2000 til 2500 kilokalorier om dagen alt efter størrelse og aktivitet, en times gåtur koster omkring 250, og et kilogram kropsfedt lagrer omkring 7700. Fra det sidste tal stammer det almindelige råd om at holde et underskud på 500 kilokalorier om dagen for at tabe et halvt kilo om ugen, selv om kroppen tilpasser sit forbrug, og det virkelige vægttab er langsommere, end regnestykket antyder.

Idrætsvidenskab og klinisk ernæring bruger enheden præcist, i indirekte kalorimetri og ved beregning af hvilestofskiftet. Foder, hospitalskost og fødevarefremstilling angiver energitæthed i kilokalorier pr. hundrede gram.

Ældre kemisk og teknisk litteratur bruger kilokalorien til reaktionsentalpier og brændværdier, hvor den konkurrerer med kilojoulen og kræver omhyggelig læsning.

Træningstal i denne enhed overdrives rutinemæssigt, og grunden er regning snarere end uærlighed. En maskine, der melder 300 kilokalorier for en halv time, tæller som regel bruttoforbruget med, altså også det kroppen ville have brændt siddende, så det ekstra, der kan tilskrives bevægelsen, er mindre. De tre hovednæringsstoffer adskiller sig desuden skarpt: fedt giver omkring 9 kilokalorier pr. gram mod 4 for protein og kulhydrat, og alkohol ligger imellem ved 7, hvilket er grunden til, at en lille ændring af en fødevares fedtindhold rykker dens tal så meget. At forstå disse to punkter opløser det meste af den forvirring, enheden volder i hverdagen.

Én kilokalorie svarer til 1000 kalorier, 4184 joule eller cirka 1,162 watttimer.