Omregning fra Millijoule til Terajoule

Information om Millijoule (mJ)

Millijoulen er en energienhed, der svarer til en tusindedel joule, altså 0,001 joule. Symbolet er mJ. Den er den første enhed på vejen nedad fra joulen, hvor menneskekroppen holder op med at mærke, hvad der sker, og derfor dukker den op overalt, hvor en lille mængde energi skal frigives med vilje og med præcision.

Hverdagens mekanik når derned uden besvær. En papirclips på et gram, sluppet fra en meter, lander med omkring ti millijoule. At trykke en tast ned kræver et par stykker, at vende et blad betydeligt mindre, og gnisten, der springer fra et dørhåndtag på en tør dag, bærer mellem én og ti. Det sidste tal ligger omtrent ved føletærsklen, hvilket gør millijoulen til den mindste energi, et menneske sædvanligvis bemærker uden at få det at vide.

Eksplosionsbeskyttelsen er skrevet her. Den mindste antændelsesenergi for metan i luft ligger omkring 0,28 millijoule og for propan omkring 0,25, mens skyer af mel, sukker eller metalstøv kræver titals millijoule. Standarder for farlige områder fastsætter et kredsløbs tilladte lagrede energi ud fra disse tal, så hele bygningsværket omkring egensikkerhed hviler på størrelser af denne orden og ikke på, hvad et spændingsmeter viser.

Medicinske og industrielle lasere bedømmes i millijoule pr. impuls. En godhedskoblet laser til fjernelse af tatoveringer eller til stenknusning leverer nogle hundrede millijoule på få nanosekunder, og netop den yderste korthed forvandler en beskeden energi til en spidseffekt på megawatt. Kapsulotomi i øjet bruger nogle få millijoule, og hudlægens apparater doseres i samme enhed, fordi det, der afgør virkningen i vævet, er dosen pr. impuls og ikke behandlingen som helhed.

Små elektriske og akustiske størrelser lander også her. En laserpen på en milliwatt udsender én millijoule i sekundet. Den, der taler højt, udstråler omkring én millijoule lyd i sekundet, og lydgiveren i en røgalarm flere. En kondensator på en mikrofarad ladet til halvtreds volt gemmer 1,25 millijoule, og det er den slags tal, der trykkes på blitzkredsløb, tændingsmoduler og kameralukkere.

Ovenover overtager joulen, og virkningerne bliver tydeligt mekaniske; nedenunder overtager mikrojoulen, og virkningerne bliver usynlige. Det gør millijoulen til opfattelsens praktiske grænse og forklarer, hvorfor sikkerhedsgrænser, følsomhedstærskler og dosisangivelser så ofte standser ved tre decimaler i stedet for at gå længere ned.

Én millijoule svarer til 0,001 joule, cirka 0,000239 kalorier eller omkring 0,000000278 watttimer.

Information om Terajoule (TJ)

Terajoulen er en energienhed, der svarer til tusind gigajoule, altså 1 000 000 000 000 joule. Symbolet er TJ. Det er den enhed, hvori lande bogfører deres energi, og den optræder langt oftere i offentlig statistik end i noget teknisk katalog, fordi den er skåret til en bys årsforbrug og ikke til en maskines.

Den internationale energibogføring kører på den. Det Internationale Energiagentur udgiver nationale energibalancer i terajoule, og de drivhusgasopgørelser, der indsendes under De Forenede Nationers klimaramme, opgør brændselsforbruget i samme enhed. Emissionsfaktorerne er angivet i samme ånd: at brænde én terajoule naturgas frigiver omkring 56 ton kuldioxid, dieselolie omkring 74 og stenkul omkring 95, hvilket gør ethvert energital direkte til et udledningstal.

Produktionen beskrives også her. En vindmølle på tre megawatt med en realistisk kapacitetsfaktor giver cirka 33 terajoule på et år. En enkelt last flydende naturgas i et stort skib rummer næsten 3800 terajoule, og derfor kan én leverance dække ugers gasbehov i et lille land. Batterier i netskala måles derimod stadig i brøkdele af en terajoule.

Ødelæggende energi når også skalaen. Et kiloton TNT er præcis 4,184 terajoule, så bomben over Hiroshima frigav omkring 63 terajoule. Et jordskælv af styrke fem udstråler cirka to terajoule seismisk energi, og hvert helt trin på skalaen ganger det med omkring toogtredive, hvilket er grunden til, at en hændelse af styrke syv er tusind gange så stor som en af styrke fem.

Enheden markerer desuden en grænse for, hvordan energi drøftes. Under den hører størrelserne til bygninger, køretøjer og apparater, og striden gælder virkningsgrader. Ved den og over den hører de til politikken: brændselsimport, støtteordninger, udledningsmål og netplanlægning. Det er den samme fysik, der måles, men terajoulen er dér, hvor samtalen holder op med at være teknisk og bliver politisk.

Over terajoulen fortsætter stigen med petajoulen, der bruges om hele nationale sektorer, og exajoulen, der bruges om verdenssummer: det globale forbrug af primær energi ligger på godt 600 exajoule om året. At læse den stige nedad igen er et spørgsmål om at flytte kommaet tre pladser ad gangen.

Én terajoule svarer til 1 000 000 000 000 joule, cirka 277,8 megawatt-timer eller omkring 239 gigakalorier.